Hans Lindenov, død mellem 27.3.1620 og 10.3.1622, søkaptajn. Hans Lindenov, der gik i Sorø skole, lagde tidligt sin karakters voldsomhed for dagen. 1602 overfaldt han i København en svensk diplomatisk agent i dennes egen bolig, og under et besøg på Bornholm et par år senere kom han for skade at slå en mand ihjel som havde generet ham ved at støje uden for lensmandsboligen på Hammershus hvor hans far lå syg. Drabssagen blev afgjort i mindelighed med en erstatning. Efter at han ved faderens død havde overtaget fædrenegården Ørslev kloster og sin øvrige arv udrustede han to skibe, vel nærmest med fragtfart for øje; men efter Kalmarkrigens udbrud fik han 1612 kaperbrev for det ene og deltog samme år i en lille søkamp ved Travemünde.

Knærødfreden kom ham i høj grad på tværs; både han og hans besætning havde fået smag for fribyttertilværelsen, og tilmed havde han nået at stifte en anselig gæld, så kreditorerne kun lå og lurede på at han skulle gå i land. Han forsøgte derfor at lade som ingenting, og længe varede det ikke før rygtet fik nok at fortælle om hans vilde bedrifter. Kun et lille udvalg kan nævnes her. Da han 1613 holdt pinse i Trelleborg havn morede han sig med at lade sin arkelimester skyde til måls efter en indsejlende Blekingfarer hvis formast gik med i løbet; bagefter gav han dog skipperen en ny mast og en daler i erstatning. I Helsingør lod han sig forlyde med at han ville ned at plyndre de tyrkiske galejer og hyrede virkelig et par mand til dette eventyrlige formål men da deres kvinder med gråd og tårer bad for dem, lod han dem slippe. Langtfra alle historierne har dog dette forsonende stænk af godmodighed. En skotsk skipper klagede således med grund over at være blevet beskudt og derved tvunget til at rykke ud med en rosenobel; han var dog sluppet nådigere end de lübske søfolk der mødte kaperskuden under Bornholm, og som dels måtte springe fra råen i havet, dels lade sig kølhale.

I Stockholm og Danzig (Gdansk) var han i land og opførte sig fuldkommen ubehøvlet. På den lange vej til Middelhavet nåede han kun til Ålborg hvor han blev sat fast; og efter en langvarig forundersøgelse kunne den kongelige aktor, Christian Friis (1556-1616) oprulle hele hans synderegister for rigsrådet der 16.3.1615 dømte ham til evigt fængsel. Han sad derefter i tre år fangen på Dragsholm; så fik hans familie ham benådet mod at han forpligtede sig til at tjene syv år i Ostindien. Nov. 1618 forlod han Danmark om bord på et af Ove Gieddes skibe; undervejs oplevede han endnu en gang at blive skibschef, idet han fik kommandoen over et ved Kap Verde opbragt sørøverskib. Han nåede også at se Tranquebars kyst, men må være død snart efter, formodentlig som offer for tropeklimaet.

Familie

Hans Lindenov døde i Ostindien. Forældre: Hans Lindenov (død 1610) og Elsebe Jensdatter Juel (død 1626-27). Gift kort efter 24.6.1603 på Hammershus med Else Thott (gift 2. gang med Corfitz Ulfeldt, død 1644), død senest 1652, datter af Anders Thott (død 1595) og Lisbet Folmersdatter Rosenkrantz (død 1613).

Bibliografi

Aktstykker til Bornholms historie, udg. J.R. Hübertz, 1852 580-94. - T.A. Becker i Orion II, 1851 158-60. C.E. Secher i Hist. archiv., 1877 II 241-59. H.D. Lind: Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm, 1889 (reproudg. 1974) 205f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig