Hans Næss, 24.10.1723-3.1.1795, arkitekt. Født i Næs ved Assens, død i Kbh. (Nic), begravet sst. N. blev ca. 1746 skriver på Brahesborg hos stiftamtmand, baron Chr. Rantzau (1684-1771) og fik en halv snes år senere ansættelse på Assens amtstue. 1758 rejste han til Kbh. med en anbefaling fra Rantzau til Otto Thott der skaffede ham stilling som volontør i rentekammeret i hvilken han forblev til 1765. Straks efter sin ankomst til Kbh. blev N. optaget på kunstakademiet som arkitektstuderende. To gange fik han den lille guldmedalje, 1763 den store for et krigshospital, og 1765 blev han informator ved akademiet (afsked 1782). N.-H. Jardin var da enerådende, og N. påvirkedes stærkt af hans stil; først fra ca. 1770 gjorde også C. F. Harsdorffs indflydelse sig gældende. Samtidig med at N. gik på akademiet, udfoldede han en ikke ringe virksomhed som arkitekt. Han siger selv at han i tiden 1760-72 "havde bygget for sig selv og andre her i Staden". Flere af hans københavnske borgerhuse kan påvises, således hans eget hus Antonigade 9, 1766 som folkeviddet havde døbt "Slottet", Lihmes gård p& Kgs. Nytorv 18, 1768, Hallings gård, LI. Strandstræde 14 (ombygning ca. 1774); 1768-69 opførte han Petersens jomfrukloster på Amagertorv efter Harsdorffs tegninger. Han mente med disse og andre privatarbejder at have kvalificeret sig til et embede som arkitekt i statens tjeneste. I Rigsarkivet ligger der et projekt til et Admiralitet fra 1771. Det skal ses i forbindelse med at han dette år søgte stillingen som søetatens bygmester.

1772 søgte N. at blive stadsbygmester i Kbh., men begge gange foretrak man G. E. Rosenberg. 1772 blev han kaldt til Århus for at reparere domkirken, men C. J. Zuber fik arbejdet overdraget n.å., og N.s ansøgning om at blive provincialbygmester i Århus og Ribe amter blev afslået 1773 skønt både stiftsøvrigheden og akademiet støttede ham. N. måtte da fortsat virke som privatiserende arkitekt. Sit bedste arbejdsfelt efter 1772 fandt han på Fyn som herregårds-bygmester. 1770-71 projekterede han for Chr. Rantzaus svigerdatter Frederikke Louise Rantzau, født Raben en ny hovedbygning i én etage på Krengerup. Da imidlertid hendes søn og arving døde blev N.s bygherre i stedet svogeren, den senere general, grev Fr. Siegfred Rantzau, og dermed fik bygningen sin nuværende størrelse i to etager. For F. L. Rantzaus datter opførte han endvidere den lille herregård Kragsberg ved Odense ligesom han vides at have arbejdet på Langesø. Rimeligvis har han også været virksom ved projekteringen af Hindsgavl (begyndelsen af 1780erne). 1781 fik N. den beskedne stilling som bygmester ved de kgl. kirker i Kbh. og Nordsjælland, men n.å. vendte han tilbage til centraladministrationen hvor han fik den betydelige stilling som renteskriver (kontorchef) ved det nye bygningskontor under rentekammeret. Herfra tog han sin afsked 1793. For grev Joachim Godske Moltke tegnede han 1786 et betydeligt projekt til en hovedbygning på dennes nyerhvervede herregård Einsidelsborg (Egebjerggård). -N. hører ikke til sin generations førende kunstnere. Blandt Jardins elever står han afgjort tilbage for G. E. Rosenberg. Veluddannet og perfektibel som han var udfyldte han dog en ret fremskudt plads i vor tidlige klassicisme, efter Jardin og før Harsdorffs store tid. Hans borgerhuse er ofte lidt ubehjælpsomme, men savner ikke charme. Med årene fik han mere hold på sine evner og nærmede sig Harsdorffs stil.

Familie

Forældre: gårdmand Peder Pedersen (død 1748, gift 2. gang med Maren Hansdatter, død tidligst 1748) og Birgitte Clausdatter (død 1740). Gift 1. gang 16.9.1765 i Kerte med Marie Cathrine Pedersdatter Lund, begr. 8.3.1766 i Kbh. (Nic). Gift 2. gang 1769 i Kbh. (kopulationsafgift 4.2., Nic.) med Christiane Margrete Adler, døbt 9.9.1739 i Vemmetofte, død 4.1.1795 i Kbh. (Nic), d. af gartner Johan Adolf A. (død 1744) og Karen Larsdatter (ca. 1705-65, gift 2. gang 1746 med gartner på Sparresholm Peter Bentzen Bauman).

Ikonografi

Silhouet af C. Limprecht (Kgl. bibl.; statsbibl. i Århus; Fr.borg).

Bibliografi

Fr. Weilbach: Architekten C. F. Harsdorff, 1928. Samme i Pers. hist. t. 9.r.II, 1929 175-84. Chr. Elling i Tilskueren LVI, 1939 I 147-52. Samme i Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holstens slægtebog I, 2, 1942-44 300. Samme: Klassicisme i Fyen, 1943. Claus M. Smidt i Fynske årbøger, 1975 72-88.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig