Hans Olufsen Spandemager, Sitularius Urnarius, d. 4.5.1571, præst, reformator. Født i Malmø. Død i Lund. S. var munk i helligåndsklosteret i Malmø da han blev grebet af den lutherske reformationsbevægelse. Sammen med den mere bekendte Claus Mortensen Tøndebinder forkyndte han den nye lære for byens borgere fra 1527. En afbrydelse indtraf da de to rejste til Haderslev hvor hertug Christian (senere Christian III) havde skabt Nordens første lutherske kirke og præsteskole. Ved en skrivelse af 28.11.1528 advarede ærkebiskop Aage Sparre Malmøs borgere mod de to prædikanters lære da denne var kættersk. Det er omdebatteret om han hermed ville indlede en kætterproces eller opfordre de to til offentlig disputation, og bl.a. af denne grund er også tidspunktet for de to mænds Haderslevophold usikkert (fra sept. 1527 til aug. 1528 eller fra dec. 1528 til sept. 1529). 1528 udgav S. sammen med Claus Mortensen den første danske salmebog. Intet eksemplar er bevaret af denne som i øvrigt ikke var beregnet til hovedgudstjenesten. Det var derimod en tidesangbog. 1529 kom en ny, forøget udgave som også indeholdt gudstjenesteritualet. Denne "Malmømesse" havde et nedertysk forlæg som var blevet sammenarbejdet med Martin Luthers "Deutsche Messe". Sprogligt var den radikal, idet det var en ren modersmålsmesse, og i liturgisk henseende var den moderat konservativ. I det hele taget var Malmøreformatorernes kristendomsopfattelse præget af den nedertyske og sydtyske zwinglianske bibelhumanisme og den var altså ikke "ægte" wittenbergsk lutherdom. Dette fremgår også af "Den københavnske Bekendelse" (1530). S. underskrev sammen med de 20 andre prædikanter. Fra 1529 prædikede han i Helligåndskirken i Malmø, og han virkede også der som lærer ved den i s.å. oprettede evangeliske præsteskole. Hans økonomiske forhold var ringe. Malmø by måtte betale hans gæld da han 1536 flyttede til Lund for at blive sognepræst ved domkirken og provst over Torne hrd. I nov. 1536 havde han fået præsentation på Hyby kirke i Skåne, 1541 fik han et vikarie i domkirken og 1546 kongetienden af Nørre Hvidinge og af Skreflinge. Siden blev han også medlem af domkapitlet. Den polemiske Paulus Helie mente at han kun var "en lille smule mere lærd" end Claus Mortensen som han anså for at være komplet blank i de gode videnskaber. 1564 omtaler Niels Hemmingsen ham som en mand der nu havde en mere end 30-årig nidkær virksomhed i Herrens vingård bag sig. Til den ovennævnte salmebog leverede han selv bearbejdelser af tre salmer, og han skal if. Claus Christoffersen Lyschander også have efterladt sig en prædikensamling, men denne synes nu tabt.

Familie

Forældre: Oluf Jensen S. (død senest 1537) og Lutze.

Bibliografi

Niels Hemmingsen: Commentaria in omnes epistolas apostolorum, Frankf. 1579 382. C. Sonnenstein Wendt i Kirkehist. saml. 2.r.II, 1860–62 140 148f 153f 169 183 204 207 211; sst. 4.r.VI, 1899–1901 420. P. Severinsen sst. 5-r.II, 1903–05 15f 24f 29 244 260. Ole Grell i Kirkehist. saml., 1981 7–28. H. F. Rørdam: Klavs Christoffersen Lyskanders levned, 1868 266f. Lektor Povl Helgesens hist. optegnelsesbog ... Skibykrøniken, overs. A. Heise, 1890–91 (reproudg. 1967) 121–23. Gösta Johannesson: Den skånska kyrkan och reformationen. Lund 1947 = Skånsk senmedeltid och renässans I. Niels Knud Andersen: Confessio Hafniensis, 1954. Samme i Kyrka, folk, stat. Till Sv. Kjöllerström, Lund 1967 216–34. Ludwig Dietz' salmebog 1536, ved samme, 1972 = Univ.jubilæets da. samf.s skr. CM. Danske messebøger fra reformationstiden, udg. S. H. Poulsen, 1959 = sst. CCCLXXXIII. Krøniken om gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danm., overs. Henning Heilesen, 1967 38f 41 f. Kaj Mogensen i Reformationen i Norden, red. Carl-Gustaf Andren, Lund 1973 = Skr. utg. av Nord. inst, för kyrkohist. forskn. III 193–216.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig