Hans Schlaikier Prahl

Hans Schlaikier Prahl, 30.3.1845-1.9.1930, præst, hymnolog. Født i Øster Løgum, død i Eckernførde, begravet i Haderslev. P. blev student 1865 i Wetzlar hvor hans far var i embede mellem de to slesvigske krige. Han studerede i Halle, Berlin og Kiel og tog teologisk embedseksamen 1872, deltog i krigen 1866. Efter at have haft hjælpepræsteembede i Altona fik han hele sin præstegerning i sin fødestavn Nordslesvig, fra 1873 i Mjolden, 1876 i Møgeltønder, 1890 i Egen, 1893-1919 i Gammel Haderslev. 1919-26 var han konst. præst for de tysksprogede i Gammel Haderslev. – Som søn af en tysknordslesvigsk emigrant begyndte P. sin præstegerning i grænselandet da det efter krigen 1870 stod klart at denne landsdel foreløbig ville forblive under tysk herredømme, og han afsluttede den ved landets genforening med moderlandet. Han har således på afgørende vis været med til at præge Nordslesvigs kirkelige liv i udlændig-hedstiden, en af de ejendommelige grænse-landspræster der forener to kulturer og sprog i deres sind, og i deres virke prøver på at øve retfærdighed til begge sider. Tysk af sind og uddannelse virkede han overvejende på dansk i en dansk befolkning med modig indtræden for dennes sproglige og kulturelle behov. – Som ung præst var P. straks med i det frivillige kirkearbejde der i 1870erne optoges af tyske statspræster omkring Kirkeligt Søndagsblad. Sin livsindsats kom han dog til at yde som hymnolog og præstelærer. Han blev et kyndigt og virksomt medlem af den komité der under lensgreve Hans Schacks formandskab udarbejdede den anerkendt værdifulde nordslesvigske salmebog som afløste Erik Pontoppidans 1890. Meget værdifuldt gammelt, ligesom nyere dansk salmestof blev herved bragt i levende brug. I tilslutning til og i stil med dette arbejde udgav han sammen med organist C. Heinebuch i Flensborg 1895 en lige så vægtig melodibog ligesom han var medudgiver af en ny liturgibog (tysk 1892, dansk bearbejdelse 1894). Størst personlig indflydelse fik P. som prædikant og sjælesørger i sin sognemenighed og ved siden heraf på et særligt område som leder af det nordslesvigske præsteseminarium i Haderslev, på sin vis det betydningsfuldeste og mest betroede embede i Nordslesvigs kirke før krigen. 1912 lod han bygge et nyt tårn ved kirken i Gammel Haderslev.