Hans Werner

Hans Werner, 15.2.1894-15.12.1970, forfatter, afdelingschef ved Danmarks radio. Født i Kbh. (Garn.), død på Fr.borg amtssygehus, Hørsholm, urne på Tårbæk kgd. W. blev student 1913 fra Østersøgades gymnasium og var i det følgende tiår lærer ved forskellige kbh.ske skoler. 1923 erhvervede han magisterkonferensen i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie, 1924-26 var han inspektør ved Dansk skole- og folkescene og i samme tidsrum direktør for Casinos børneteater hvortil han skrev en række børnekomedier. 1926-27 virkede han som forretningsfører for Arbejdernes teater, 1923-24 redigerede han Teatersamfundet, 1927-31 Teatret og 1929-32 Samlerens Kunstnerleksikon I–II, 1928-32 skrev han kulturhistoriske afhandlinger i Samleren og 1939 var han medstifter af Dramatisk Bibliotek. W. havde både kunstnerisk og administrativt gennemgået en god forskole til den stilling som han – efter en årrække at have fungeret som litterær konsulent og programsekretær – 1937 tiltrådte som chef for statsradiofoniens dramatisk-litterære afdeling, en stilling han beholdt til 1949. Han gjorde her en værdifuld indsats navnlig gennem den hjælpsomhed hvormed han vejledte adskillige danske forfattere der forsøgte sig med den af radioen skabte nye kunstform, hørespillet. I et lille skrift Hørespillet, 1940, har W. givet en principiel redegørelse for denne særlige genre og understreget at et spil der ikke skrives for at blive set, men for at blive hørt, med held kan optage de episke elementer som kun virker forstyrrende og ukunstnerisk i det egentlige skuespil, og i en halv snes hørespil, hvoraf tre 1941 udsendtes i bogform, har han selv leveret prøver på den digtform til hvis poetik han således har givet de første udkast. Beslægtet med denne del af forfatterskabet er de montageagtige Litteraturbilleder, 1932, der bl.a. behandler så forskellige emner som havet i oldtidens og middelalderens digtning og englænderen i den ældre tyske litteratur. Side om side hermed var W. lyriker. Efter et par svagere arbejder, Else, 1916 og Sangerens Bog, 1920, udsendte han i hurtig rækkefølge tre digtsamlinger, Godtfolk i Lilleby, 1934, Fabler og Profiler, 1935, og Fogelberg og andre Atomer, 1936, hvori han med behændigt håndelag og et lunt glimt i øjenkrogen afslører de små pudsigheder hos sine medmennesker. Senere kom digtene Under mørke Skyer, 1945. Lidt for sig selv står den indtagende lille fortælling Ægteskab. En Kvindes Breve, 1935. Det fremherskende drag i W.s forfatterskab er satiren der takket være et mildt og overbærende syn på menneskenes dårskaber aldrig udarter til gold spot, men stadig bevarer karakteren af en ejendommelig menneskekærlig humor. 1950 udsendte W. sammen med Sverkel Biering bogen Mikrofonen har fri. Smil fra radioens kulisser. Desuden udgav han Slægten Werner fra Demmin, 1919, T. M. Werner og hans Slægt, 1931, og Slægten Bruun fra Assens, 1968. – R. 1947.