Harald Klak, før 812-efter 826, konge. H. tilhørte en dansk kongeslægt der konkurrerede med efterkommere af kong Gudfred. Da dennes brorsøn kong Hemming var død 812 opstod der kamp mellem de to kongelinjer under ledelse af Sigfred og Anulo der begge faldt. Som sejrende tog Anulos brødre H. og Reginfred derefter kongenavn. De sluttede fred med kejser Karl den Store idet 16 frankiske og 16 danske stormænd højtideligt beedigede freden. De to brødre søgte at genvinde herredømmet over det norske Vestfold, men måtte snart vige for Gudfredsønnerne og søge asyl og hjælp hos den frankiske kejser der søgte at vinde overherredømme i Danmark med H. som lydkonge, første gang 814 da Reginfred faldt. For det kommende tiår tegner de frankiske rigsannaler et noget broget billede af H.s plads i den frankiske politik overfor Gudfredsønnerne og Danmark. Gentagne forlig (819, 821 og 824) placerer formelt H. som dansk delkonge, men han opnåede aldrig stabil magt, før han atter blev tvunget bort. Til fremme af sin imperialistiske politik søgte kejser Ludvig den Fromme at benytte den kristne mission, første gang med udsendelse af biskop Ebo af Reims 823–24, i 826 med Ansgar. Da H. påny 826 søgte kejser Ludvig (på Ingelheim slot ved Mainz), måtte han lade sig døbe med familie og følge, men opnåede til gengæld grevskabet Rüstringen i Nordfrisland som base og tilflugt. Med Ansgar og Autbert i sit følge drog H. atter mod Danmark, men opnåede stadig kun lidet eller intet. For år 827 meddeler rigsannaleme at Gudfredsønnerne "fratog ham hans andel i riget og tvang ham til at forlade danernes land". Det er sidste sikre notits om H., men ifølge en senere årbog er han identisk med vikingehøvdingen Harald som kejser Lothar 841 lønnede for bistand med forlening af Walcheren. Kort tid efter må denne være død, og hans politik blev taget i arv af yngre slægtninge, bl.a. Rurik og sønnen Gudfred. I den sene danske overlevering (fra 1000-tallet) optræder H. med tilnavnet Klak (vestnordisk Klakharald) der har uvis proveniens og usikker betydning.

Ikonografi

Fremstillet på stik fra 1600-tallet og på mal. af Isaac Isaacsz, 1640, i Chr. IVs Kronborgserie (Skokloster).

Bibliografi

Kilder. Rimbert: Vita Anskarii, udg. G. Waitz, Hannover 1884 = Scriptores rerum Germanicarum in usum scholarum LV (da. overs.: Ansgars levnetsbeskrivelse, ved P. A. Fenger, 1863, 5. udg. 1926). Die Reichsannalen. Annales regni Francorum, Berlin 1955 og Annales Bertiniani, 1958 (reproudg. 1966), udg. Reinhold Rau = Ausgewählte Quellen zur deutschen Gesch. des Mittelalters V-VI (overs, af Erling Albrectsen i Vikingerne i Franken, 1976).

LU. Johs. Steenstrup: Normannerne I-II, 1876–78 (reproudg. 1972). Walther Vogel: Die Normannen und das fränkische Reich, Heidelberg 1906 = Heidelberger Abhandl. zur mittl. und neueren Gesch. XIV. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danm., 1969 (ny udg. 1977). Inge Skovgaard-Petersen i Danm.s hist. I, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig