Henni Forchhammer, Henriette Sophie Forchhammer, 8.3.1863-31.5.1955, sproglærer, kvindesagsforkæmper. Født i Ålborg, død på Frbg., urne på Herlufsholm kgd. F. var den næstældste i en søskendeflok på tolv, og fra hun var halvvoksen underviste hun de yngre i hjemmet samtidig med at hun uddannede sig i sprog. I begyndelsen af 1890erne kom hun til Kbh. og ernærede sig som sproglærer. 1895 udgav hun s.m. H. Jacobsen sin første lærebog Elementær italiensk Lydlære og 1900 udarbejdede hun – oprindelig til Studentersamfundets aftenundervisning – Lærebog i Engelsk for ældre Begyndere som gennem mere end en menneskealder udkom i nye udgaver. 1906 fulgte How to learn Danish der senere kom på hollandsk, tysk og fransk. Ved statens feriekursus i engelsk har hun 1907-14 været lærer i fonetik og blev fra 1915 gennem en lang årrække leder. Som sproglærer hyldede hun den tids moderne principper med lydskrift og sammenhængende tekster. – F. kom tidligt med i kvindebevægelsen, og da danske kvinders nationalråd stiftedes 1899 blev hun medlem af dets styrelse. Formandsposten havde hun 1913-31 og udnævntes 1933 til æresformand. Da danske kvinder ved grundlovsændringen 1915 fik fulde politiske rettigheder var hun som DKNs formand ordfører for kvindetoget til Amalienborg og rigsdagen hvor hun på kvindernes vegne gav udtryk for anerkendelse og glæde over – men ikke tak for – de nu lovfæstede rettigheder. – Allerede 1899 deltog hun for DKN i det internationale kvinderåds (ICWs) møde i London, blev senere medlem af dets styrelse, 1914-30 rådets vicepræsident og derefter æresvicepræsident. Under 1.verdenskrig var F. ICWs eneste styrelsesmedlem i et neutralt land og fik derfor overdraget den opgave at opretholde forbindelserne mellem nationalrådene i de krigsførende lande. Hun medvirkede til at danske kvinder kom med til kvindemødet i Haag 1915 hvor grundlaget for Kvindernes internationale liga for fred og frihed blev skabt. Da freden kom gjorde hun en stor indsats for at støtte Fridtjof Nansens arbejde for flygtninge og krigsfanger ligesom for Karen Jeppes hjælpearbejde blandt kvinder og børn i Armenien. 1926 besøgte hun Armenien og skrev bogen Et Besøg hos Karen Jeppe. Fra 1920-37 var hun medlem af den danske delegation til Folkeforbundet i Geneve, først som teknisk rådgiver, senere som suppleant, og hun blev den første kvinde som talte i Folkeforbundet. Det var i særlig grad sociale og humanitære spørgsmål hun her arbejdede med, især handelen med kvinder og børn, den hvide slavehandel som efter Folkeforbundets indgående undersøgelser ikke bare var et spøgelse men i høj grad en virkelig og velorganiseret trafik. – F. er et af dansk kvindesags største navne, i sin tid kendt overalt bl.a. gennem de utallige foredrag hun holdt i hele landet om kvinde- og fredssag. Hendes stemme var spinkel men den skabte lydhørhed gennem overbevisningens styrke og ordenes formfuldendte sammenkædning. I sit lange liv arbejdede hun utrætteligt og idealistisk af al sin kraft for det, hun troede på. Hun var en uselvisk og stærk personlighed som nåede sine resultater ad forhandlingens vej, for det var for hende den eneste menneskeligt værdige måde. – F. testamenterede alt hvad hun ejede til DKN for at der kunne oprettes et rejselegat, og det uddeles nu hvert år til en kvinde som vil studere fredsspørgsmål eller samfundsforhold af forskellig karakter uden for Danmark. -F.M.l. 1932.

Familie

Forældre: dr.phil., senere rektor Johannes F. (1827-1909) og Abigael M. B. Ebbesen (1840-88). Ugift. – Søster til Ejnar F., Georg F., Olaf F. og Viggo F.

Ikonografi

Afbildet på O. Matthiesens mal. 1923 af rigsdagen 1915 (folketinget). Tegn. af samme, og af Julie Marstrand, 1931. Tegn. af Roth og af Lazar. Foto.

Bibliografi

Berl.tid. 7.3.1933. Dagens nyheder 1.6.1955. Inga Dahlsgård i Kvinden og samfundet, 1955, nr. 6 94.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig