Henning Hansen

Henning Hansen, Johannes Henning Hansen, 18.7.1880-8.8.1945, arkitekt. Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). H. blev uddannet som snedkersvend, fik konduktøreksamen fra Odense tekniske skole 1899 og dimitteredes derefter fra G. Vermehrens tegneskole til akademiet. Han gennemgik arkitekturskolen fra 1900 med afgang 1907. 1910 vandt han den lille guldmedalje for En Herregård og fik derefter tildelt akademiets store rejsestipendium der førte han til Grækenland og Spanien 1911-12. Under opholdet i Grækenland var han tilknyttet École Francaise d'Athénes og deltog i udgravningerne på Delos. Han rejste i øvrigt meget i ungdomsårene hvor han tillige besøgte Italien, Frankrig, Holland og England. H.s udgangspunkt var den Holm-Nyropske retning og han var en årrække, fra 1911-18, assistent hos Martin Nyrop på arkitektskolen, men blev tillige påvirket af A. Clemmensen og Ulrik Plesner hos hvem han havde arbejdet som konduktør. 1911 havde han begyndt sin selvstændige virksomhed der karakteriseredes af respekt for det gode håndværk, en sikker beherskelse af helheden og meget ofte af en fantasifuld og festlig behandling af formen. I en del af sine tidligere bygninger tog han udgangspunkt i renæssanceherregården, således bl.a. i Danmarks Hus på den baltiske udstilling i Malmö 1914, til dels også i KFUMs tilbygning i Rosenborggade, 1915-17. Han blev herefter gradvis mere og mere optaget af den klassicistiske strømning og blandt hans følgende arbejder kan nævnes: Hegels landsted ved Springforbi, Strandvejen 225, 1915; landstedet Kystvej 44 i Hornbæk, ca. 1917; arbejderboliger for Kbh.s Kommune ved Vigerslev allé 81-133, 1919; E. Rubows villa i Limhamn ved Malmö, 1917. Klassicismen kommer klarest til udtryk i arbejderne fra omkring 1920, bl.a. bebyggelsen ved Gyldenrisvej 4-40 og 5-7, 1921 hvor han under indtryk af tidens dyrkelse af oldtidens bygningskunst har arbejdet med enkle talforhold. I denne bebyggelse har han behandlet gade- og gårdfacade med lige stor vægt og for første gang herhjemme konsekvent lagt lejlighedernes opholdsstuer mod gården. Af hans andre arbejder kan nævnes: Dronningmølle avlsgård, 1923; Skipperforeningens nybygning, Australiensvej 29-33, 1928; bebyggelsen Vibekevang ved Parkallé, 1925; Solgården ved Vejrøgade, 1930. I disse boligkomplekser har han især søgt at skabe bedre boligforhold i de mindre lejligheder. Han opførte tillige ejendommen på hjørnet af Strandboulevarden, Classensgade og Willemoesgade, 1930; Grønningen 3, 1934, og Dansk Bicycle Clubs bane i Ordrup, 1931 (Gentofte kommunes præmie); Efterslægtselskabets gymnasium, Hyrdevangen 62, åbnet 1940; Kbh.s maskinskole, Jagtvej 163, sammen med Carl H. Nimb. 1936 vandt H. 1. præmie i konkurrencen om Frbg. rådhus. Planen var formet som et H med stor midthal i tværaksen og H. ledede byggeriet i dets første fase indtil 1942. Det blev genoptaget efter H.s død og opført efter helt omarbejdede tegninger. H. har fem gange modtaget Kbh.s kommunes præmie for smukke nybygninger, han fik årsmedaljen 1915, var medlem af akademiets plenarforsamling fra 1917, af akademirådet 1920-29. Formand for Akademisk arkitektforening 1919-22, borgerrepræsentant fra 1921 (næstformand fra 1925). H. arbejdede med stor iver for arkitektstandens faglige interesser, bl.a. som deltager i et stort antal kommissioner.