Henrik v. Stöcken, Heinrich v. Stöcken, 8.5.1631-11.7.1681, rentemester. Født i Rendsborg, død i Kolding, begravet i Kbh. (Trin.). v.S. blev opdraget hos sin slægtning landkansler Hinrich v. Hatten. 1651–57 var han skriver hos Kay Ahlefeldt til Mehlbech, landråd, krigskommissær og amtmand over Haderslev amt, og under krigen 1657–60 kommissær ved den kongelige hær i hertugdømmerne. Derpå blev han inspektør over grev Burchard Ahlefeldts godser. 1663 blev han kongelig kæmmererer for de slesvigholstenske intrader og forvalter ved Kiel omslag, 1668 assessor i tyske kancelli og 1670 assessor i kammerkollegiet. 1676 fik han bestalling som kammerråd og 1678 som rentemester. 1674 blev han en af de kommitterede i generalkommissariatet for landetaten og 1677 i det for land- og søetaten fælles generalkommissariat der virkede til 1679 hvorefter han overtog styrelsen af hærens økonomi som generalkrigskommissær. Samtidig blev han en af de tilforordnede ved søetaten og ledede som rentemester det af ham selv omdannede rentekammerkollegium. For at bøde på hans ringe titel blev han 1680 udnævnt til gehejmeråd. N.å. fik han våbenbrev. Han ejede Pederstrup. – v.S. var det praktiske livs mand og besad en enorm arbejdsevne. Overalt hvor han kom til arbejdede han sine kolleger ud og skaffede sig hovedindflydelse på sagernes afgørelse. Han kom ved sit arbejde i personlig berøring med Christian V og skaffede sig stor indflydelse hos ham da han vidste udvej hvor ingen anden så den. Han var på grund af sit plebejiske væsen, sin mangelfulde uddannelse og sin store indflydelse hos kongen, hvorved han kuldkastede de fremmede gesandters og storkanslerens aftaler, en skræk for disse.

Uden at bære navnet indtog han fra aug. 1664 da Christoffer Gabel blev statholder i Kbh. en rentemesters stilling. De under ham sorterende regnskaber (hertugdømmernes og sundtoldens) gik uden at passere skatkammerkollegiet direkte til kongens godkendelse. Under den skånske krig spillede v.S., som rimeligt var, en stor rolle. Der var brug for hans store arbejdsevne. Generalkommissariatet af 1674 ledede han fra først af, da hans kolleger J. G. v. Körbitz og Steen Hohendorff overlod ham arbejdet og nøjedes med at kontrollere. Ved krigens udbrud fulgte v.S. kongen til hertugdømmerne hvor han optrådte med stor dygtighed og energi. Ligeledes var han ved hovedkvarteret under belejringen af Wismar og var den ledende på stedet. 1676 fulgte han med hæren til Skåne hvor han ordnede det meste på egen hånd uden at bryde sig særlig om sine kollegers skrivelser. De økonomiske vanskeligheder bevirkede at generalkommissariatet kørte fast. Kun v.S. gik over i det nye generalkommissariat for land- og søetaten der under Holger Vinds ledelse bestod af seks deputerede. Også her blev v.S. den ledende da han fulgte med kongen til hæren i Skåne. 1678 var pengenøden stor, og kongen spurgte i juni 35 af rigets mest fremtrædende mænd om hvorledes man kunne skaffe 800.000 rdl. Af de indkomne betænkninger eksisterer de 33, og ingen af dem er så rig på udveje som v.S.s. Efter fredens slutning blev generalkommissariatet ophævet, og kongen overtog selv ledelsen, assisteret af v.S. Samtidig blev denne under titel af rentemester leder af kammerkollegiet eller rentekammeret. I instruktion for kammerkollegiet 16.4.1680 kaldtes han: Vores gehejme og kammerråd, rentemester og generalkrigskommissarius. Mens v.S. som generalkrigskommissær ingen større reformer indførte, søgte han som leder af rentekammeret at finde nye udveje til at skaffe penge og omordnede administrationen på en mere praktisk måde. For at skaffe penge bevilgedes ingen nye benådninger, ingen ny sædegårdsfrihed og ingen skattelettelser. Krongodset blev forøget ved en reduktion som i Sverige, og skattefriheden blev ophævet for bortskødede og pantsatte kongelige ladegårde. Særlig tog v.S. sig af regnskabsrevisionen der førtes tilbage til 1670 for at man kunne opdage begåede misligheder. Han indførte kontrol med beneficerede institutioners og købstædernes kommunale regnskaber. De sidste måneder af hans liv var næsten helt optaget af forhandlinger om landmålingen der skulle danne grundlaget for en ny matrikulering. Endelig skabte han rentekammerets organisation som den i alt væsentligt forblev til 1841.

Familie

Forældre: rådmand og tolder i Rendsborg Heinrich S. (død 1643) og Abel Gude (1607–64). Gift 14.11.1660 i Övelgonne med Anna Catharina v. Felden, død 10.6.1673 i Kbh., d. af dr.jur. Ernst v.F. i Colmar og Anna Catharina v. Stöcken. – Far til Christopher v. S.

Bibliografi

Danske saml. 2.r III, 1873–74 341 348 (svenske relationer); IV, 1874–76 161 f (franske relationer). – Progr. fun. univ. Hafn. over H. v. S., 1681. H. Trier: Gården nr. 8 Amagertorv, 1900. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist. I–II, 1908–22. Gunnar Olsen: Hovedgård og bondegård, 1957 (reproudg. 1975) 112f. O. Kyhl: Den land militære centraladministration 1660– 1763 I–II, 1975–76.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig