Henry Julius Kristian Djursholt

Henry Julius Kristian Djursholt, 6.12.1897-2.7.1972, fabrikant, organisationsleder. Født i Kbh. (Helligkors), død på Bispebjerg hospital, Kbh., begravet i askefællesgrav Bispebjerg sst. D. begyndte først en uddannelse med henblik på at blive søofficer, men opgav dog dette og tog 1918 studentereksamen (priv. dim.). I sine studenterdage var han ansat som volontør i Aktieselskabet Adler Cycle og efter sin uddannelse her opholdt han sig 1921–23 i udlandet (Berlin) indtil han 1923 løste grossererborgerskab i København. – Hans interesser for teknik førte ham ind i radiobranchen der netop i begyndelsen af 1920erne for alvor begyndte at udvikle sig i Danmark. 1923 blev han medindehaver af firmaet Embla som han overtog året efter, og dette år (-1950) blev han endvidere administrerende direktør for Aktieselskabet H. P. Nielsens elektrokemiske Fabrik der fremstillede anodebatterier og andre radiokomponenter. Ud over sin virksomhed her var han med i ledelsen af andre radiofabrikker. 1934 medvirkede han ved stiftelsen af A/S Skandinavisk Radiorørfabrik og var direktør for denne 1934–55, og i en halv snes år derefter (1955–64) ledede han kondensatorfabrikken, A/S Keramikon, som han ligeledes var medindehaver af.

Sin betydeligste indsats ydede D. imidlertid på det organisatoriske område hvor han i mere end 40 år havde en række tillidshverv i radiobranchen. Han var således – med undtagelse af året 1937–38 – fra 1926 til 1964 formand for Radiofabrikantforeningen (oprettet 1925). I denne egenskab tog han initiativ til og ledede de mange ofte særdeles vanskelige forhandlinger med myndighederne vedrørende den nye industris forhold under tredivernes og krigsårenes restriktioner ligesom han skabte og prægede det gode samarbejdsforhold der opstod mellem radioindustrien og Statsradiofonien (Danmarks Radio), bl.a. omkring de skiftende radioudstillinger. Han tog initiativ til dannelsen af Nordiske radiofabrikanters forbund (oprettet 1957) og var foreningens formand 1957–59 og igen 1965–67. Derudover sad han som bestyrelsesmedlem i Dansk radio hjælpefond fra 1929 og Radioteknisk forskningslaboratorium 1944–67. Fra 1953 var han medlem af Industrirådet. Efter at være gået af som formand i Radiofabrikantforeningen (fra 1965 Elektronikfabrikantforeningen) havde han til 1967 stillingen som foreningens direktør.

D.s mangeårige virke som organisationsformand var præget af hans utrættelige energi og pligtfølelse. Han var ikke de stejle standpunkters mand, men med sit diplomatiske væsen en smidig forhandler der evnede at skære igennem til sagens kerne og – ofte på en morsom måde – løste mange forhandlingsknuder. Ved sin afgang fra direktørstillingen udnævntes han til Elektronikfabrikantforeningens første æresmedlem. R. 1950. R¹. 1965.