Herbert Iversen

Herbert Iversen, Herbert Utzon Iversen, 26.4.1890-9.2.1920, filosof. Født i Nørre Nebel, død i New York. Efter studentereksamen 1907 (Lyceum) studerede I. tysk ved Kbh.s univ., men fulgte også filosofiske forelæsninger, bl.a. hos Harald Høffding. 1910 opholdt han sig et halvt år i Berlin og 1912 blev han magister (specialeafh. om J. G. Fichte). I.s far var radikal, medstifter af Studentersamfundet og kendt med Georg Brandes som sønnen også lærte at kende som student og brevvekslede med. I. forlod dog radikalismen til fordel for en socialisme der placerede ham i socialdemokratiets antirevisionistiske fløj. Han deltog 1911–13 i ledelsen af Studentersamfundets folkelige forelæsningsvirksomhed og skrev indlæg i Socialisten, ligesom han under pseudonymet Frede Due publicerede nogle digte i Tilskueren 1911. 1913–18 opholdt han sig i England og Skotland, arbejdende på et stort filosofisk skrift To Essays om vor Erkendelse der udkom i København 1918 og vakte stor opmærksomhed. Sommeren 1918 rejste han med sin hustru til USA hvor han arbejdede på forskellige værksteder, mest bilværksteder, og studerede sociale, politiske og økonomiske forhold. Han havde planer om at foretage lignende studier i en række andre lande, men døde i begyndelsen af 1920 af spansk syge i New York. – I september 1918 udkastede han en plan om at samle tidligere udgivne og nye, til dels endnu uskrevne artikler i to bind "Socialistiske Essays". En del af det stof der var beregnet hertil publiceredes i Vestjyllands Socialdemokrat okt. 1919-febr. 1920, og inden sin død planlagde han at udgive disse "Indtryk fra Amerika" i bogform. Vennen M. K. Nørgaard besørgede efter I.s død på grundlag af bladartiklerne og efterladte manuskripter bogen Amerikanske Tilstande. En Rapport til unge Nordboer i trykken 1920. C. V. Bramsnæs fortæller i forordet at han 1919 traf I. i New York, hvor han hver dag "tog fra sin beskedne Bopæl i 11. Street til 42. Street, hvor han i det store "Public Library" havde sit Arbejdsrum fyldt med Skrifter og Bøger, omhandlende alle Sider af det amerikanske Samfundsliv". Bogen indeholder da også detaljerede, ofte kvantitative redegørelser for de faktiske forhold som baggrund for kritikken af kapitalismen.

Først 1975 kom Socialistiske Essays I-II, udgivet af Carl Erik Bay, naturligvis ikke som I. havde tænkt sig dem – meget blev jo aldrig skrevet; fire essays som var med i planen, heriblandt Om socialistisk Kultur (opr. Socialisten 1912) og Om Materialisme (skrevet 1916) er supplerede med uddrag af de to bøger, artikler fra Tilskueren og det svenske tidsskrift Frihet samt stof fra efterladte manuskripter (en samtale med G. B. Shaw 1918). – To Essays om vor Erkendelse er udtryk for en særpræget filosofisk opfattelse hvis forhold til I.s politiske holdning og den materialisme han som socialist bekendte sig til, ikke er uproblematisk. I. rejser i det første essay spørgsmålet om vor tænknings gyldighed. Tænkning er en mental proces, men enhver sådan lader sig opløse i enkelte mentale tilstande der hver varer mindst omkring 1 sigma (¹/₁₀₀₀ sek); heraf betegnelsen "sigmatisk psykologi". Det præg af at vise ud over sig selv (fx at være en tanke om Rundetårn) som mentale tilstande har, accepterer vi i "gemytlige Situationer", men indtager jeg en kritisk "mistænksom" holdning, må jeg indrømme "egentlig" kun at kunne møde mentale tilstande. Gyldighed afslører sig da kun som oplevelse af en holdning af jatypen til en påstand, altså noget rent subjektivt. Argumentation er da blot "en Slags Polemik, hvor den Mand sejrer, der er stærkest". Der findes heller ikke objektive værdier. I det andet essay Om Tid fremhæver I. at han i det første har forudsat, at enhver mental tilstand foreligger på et bestemt tidspunkt, og at bestemte andre tilstande er gået forud. At den nuværende tilstand er forskellig fra de foregående er en "ultrapræsent Kvalitet" ved denne. Tilbundsgående "Mistænkelighed" må benægte gyldigheden heraf og føre til, at kun det "direkte datum" eksisterer. Dette kan ikke beskrives. Ved "desperate Spring" kan vi dog "projicere" de ultrapræsente præg og nå den "gemytlige" holdnings tro på en verden hvor der er materielle genstande og andre bevidste væsener. I. så sine filosofiske bestræbelser som et led i sin politiske aktivitet – udsendelsen af To Essays omtales som "en praktisk (om man vil en agitatorisk eller politisk) Aktion" – men synes at have vaklet mellem at opfatte det praktiske livs "gemytlige situation" og den filosofiske mistænksomheds søgen efter "det egentlige" som det væsentlige. Blandt de personer der påvirkedes af I. kan nævnes fætteren og vennen Hartvig Frisch, filosoffen Jørgen Jørgensen og psykologen Edgar Rubin der 1920 udgav en kritisk gennemgang af To Essays i bogform (En ung dansk Filosof og hans Værk).