Herman Løvenskiold, Herman Severin Løvenskiold, 30.7.1815-5.12.1870, baron, komponist. Født på Holden jernværk, Norge, død på Frbg., begravet sst. L. tilbragte sin barndom i Norge, men 1829 fik hans far fast ansættelse i forstetaten i Danmark og tog bolig i Kulhus ved Furesøen. Den begavede og musikalske dreng vakte snart så stor opsigt i de førende musikkredse, at han, der oprindelig var bestemt for militærvejen, nu fik lov til at følge sit naturlige kald. Fr. Kuhlau udtalte sig profetisk om ham: "Er will uns alle zu Schande machen", og C. E. F. Weyse, Fr. Wexschall og andre der kom i det gæstfri hjem interesserede sig stærkt for ham. Sin første undervisning fik han af sin mor, og hos P. C. Krossing lærte han musikteori. - Han begyndte tidligt at komponere og fik allerede 28.11.1836 balletten Sylfiden (Bournonville) op på Det kgl. teater. 1838 var han med kgl. understøttelse på studierejse. I Wien studerede han teori hos I. Z. von Seyfried og i Leipzig gjorde han bekendtskab med Mendelssohn og Schumann. 1841 besøgte han St. Petersborg (Leningrad) og blev s.å. udnævnt til kgl. kammermusikus. 1842 tog han fast ophold i Kbh., og 1851 modtog han stillingen som hoforganist ved Christiansborg slotskirke. - Foruden Sylfiden der har holdt sig på repertoiret helt op til vor tid, skrev L. en del andre arbejder for Det kgl. teater, således syngespillet Sara (24.5.1839), skrevet for fru Heiberg (Johanne Luise), der dog ikke magtede rollen, syngestykkerne Hulen i Kullafjeld (23.9.1841), Dagen før Slaget ved Marengo (9.8.1843), Ildprøven (8.12.1848) og Turandot (3.12.1854), musikken til dramaet Kong Volmer og Havfruen (8.3.1846) og balletten Den ny Penelope (26.1.1847). Endvidere foreligger fra hans hånd en del klavermusik, både tohændig og firhændig, kammermusik, sange og adskillige marcher m.v. for militærorkestre. Et af hans sidste arbejder er ouverturen Fra Skoven ved Furesø (Musikforeningen 1863).

L.s musik kan virke livfuld og indtagende, men udmærker sig ikke ved dybde og originalitet. Sylfiden var egentlig det eneste værk hvormed han havde succes. Hans samtid kunne ikke fuldt ud anerkende ham på grund af hans musiks uegalitet, dens tekniske brist og den iøjnefaldende stræben efter effekt der præger den. Utvivlsomt har han haft endog meget store musikalske anlæg, men hverken som komponist eller som klaverspiller nåede han derhen hvor metodisk undervisning og streng skolen sikkert kunne have bragt ham. Dertil kom hans mangel på selvkritik, som måske kan forklares ved at han ikke behøvede at kæmpe sig frem til den position han i kraft af sin titel og sin sociale stilling på forhånd havde. Den megen modstand gjorde ham med årene bitter, og han trak sig ud af al offentlig komponistvirksomhed. - At L. er identisk med den letbenede dansekomponist Fridolin Carlsen anses for givet, men noget afgørende bevis herfor findes ikke.

Familie

Forældre: kammerherre, overførster, baron Eggert (Aga) Christopher Frederik L. (1788-1861) og Margrethe Frederikke Sophie Løvenskiold (1785-1876). Gift 16.1.1853 i Kbh. (Slotsk.) med Anna Elisabeth (Rine) Fabritius, født 24.2.1820 i Kbh. (Fødsst.), død 1.2.1864 sst. (Fred. hosp.), d. af guldsmed Jørgen Ludvig F. (1786-1824) og Sophie Dorothea Elisabeth Jensen (1785-1864).

Udnævnelser

R. 1856.

Ikonografi

Malet som ung med to søstre (forhen Løvenborg). Tegn. af L. A. Smith, 1843 (Fr.borg). Mal. af F. C. Lund, 1867 (forhen Løvenborg). Litografi af W. Schmied. Mal., formentlig af J. V. Gertner (Teatermus.). Træsnit 1871 og efter dette 1905. Buste af Th. Stein, 1874 (Det kgl. teater). Foto.

Bibliografi

G. St. Bricka i forordet til H. L.: Klaverudtog af Fra skoven ved Furesø, udg. Samf. til udg. af da. musik, 1874. E. Agerholm i Det kgl. teaters progr. sept. 1939.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig