Hilda Sehested

Hilda Sehested, 27.4.1858-15.4.1936, komponist. Hilda Sehested fik sin musikalske uddannelse af C.F.E. Horneman i klaver og Orla Rosenhoff i teori; senere søgte hun videre uddannelse i klaverspil hos Mme. L.A. Massart i Paris. Hun var en udmærket pianist, men optrådte kun offentligt ved koncerter når hun skulle akkompagnere til egne værker. Efter endt uddannelse bosatte hun sig i København hvor hun tog livligt del i det musikalske liv. Nogen fast ansættelse havde hun ikke. I korte overgange var hun medlem af bestyrelsen for Østerbros kammermusikforening og Musikpædagogisk forening.

Hendes udgivne kompositioner er mest i den mindre form: sange med klaverledsagelse, Fantasistykker og Tre Klaverstykker, 1906, men også en klaversonate, 1904; dertil Fire Fantasistykker for violin og klaver, 1903 og for cello og klaver 1909, Intermezzi for Klavertrio 1903 og en suite for kornet og klaver 1906. I det hele taget viste Hilda Sehested en vis forkærlighed for ikke helt almindelige instrumentkombinationer som i de utrykte Ballade og Ritornel for kornet og klaver 1905, Suite for strygere, kornet og klaver 1908, Fynske Billeder for klarinet, cello og klaver 1924 og Morceau pathétique for tenorbasun og klaver (s.å.), alle opførte de nævnte år i kammermusikforeningen. Hertil operaen Agnete og Havmanden til tekst af Sophus Michaëlis som blev antaget af Det kgl. teater, men ikke kom til opførelse. Ved Dansk kvindesamfunds fællesmøde 1916 i Århus blev der opført en kantate af Hilda Sehested til tekst af Olaf Hansen.

Hilda Sehested havde kun sjældent direkte berøring med offentligheden. Nogle gange mellem 1905 og 1924 medvirkede hun i kammermusikforeningen ved opførelse af egne værker, i 1907 afholdt hun en kompositionsaften med opførelse af egne arbejder og 1915 en orkesteraften med Peder Gram som dirigent, hvor hun bl.a. lod fremføre Suite for Orkester med obligat Klarinet og orkesterværkerne Miniaturer og Rhapsodi. Hilda Sehested følte sig inden for musikken stærkt åndeligt knyttet til Bach, Beethoven og Brahms, og navnlig fra den sidste kan man spore en afgørende påvirkning i hendes musik. Hilda Sehested var, hvilket også fremgår af hendes breve, et begavet og levende menneske der i høj grad interesserede sig for sin tid og de mennesker hun kom i berøring med, såvel inden for som uden for musikkens verden. 1887 blev hun overordentlig stiftsdame i Vallø. Hendes utrykte værker findes, i det omfang de er bevaret, i Det kgl. bibliotek.