Holger Møllgaard

Artikelstart

Holger Møllgaard, Holger Christian Møllgaard, 20.5.1885-.1973, fysiolog. Født i Vissenbjerg. M. blev student 1903 fra Odense og tog medicinsk embedseksamen 1910. I stedet for at gennemgå den almindelige videreuddannelse som læge tog han stilling som assistent ved universitetets fysiologiske laboratorium hvor han allerede under sine studier havde arbejde som løs assistent fra 1905. 1910 fik han Videnskabernes selskabs guldmedalje for afhandlingen Studier over det respiratoriske Nervesystem hos Hvirveldyrene. I foråret 1911 konkurrerede han med L. S. Fridericia om stillingen som professor i fysiologi ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole, og efter at have sejret i denne konkurrence foretog han om sommeren en studierejse til Tyskland og USA og tiltrådte i nov. professoratet der var forbundet med stillingen som forstander ved forsøgslaboratoriets fysiologiske afdeling. Denne afdeling der var af ret små dimensioner ved M.s tiltræden voksede under hans styre til 1955 til et anseligt institut der frekventeres af inden- og udenlandske videnskabsmænd. M., der var en fremragende kirurg, arbejdede i de følgende år med særlig interesse med lungekirurgiske problemer og udgav 1915 bogen Fysiologisk Lungekirurgi der væsentlig behandler principperne for lungekirurgiens teknik; bl.a. beskrives det af M. konstruerede overtryksapparat der muliggjorde operationer i brysthulen. 1914-15 konstruerede M. et respirationskammer efter den tyske hygiejniker Max Pettenkofers princip og dannede derved grundlaget for gennemførelse af stofskifteforsøg hos større husdyr. Respirationskammeret benyttes nu verden over, og resultaterne af sine meget omfattende stofskifteforsøg offentliggjorde M. i forsøgslaboratoriets Meddelelser nr. 133 samt i en på tysk 1929 udkommet bog Fütterungslehre des Milchwiehs.

Under og efter første verdenskrig benyttedes M.s store arbejdskraft direkte i nationens tjeneste, idet han 1917-19 var sekretær i ernæringsrådet og 1919-22 formand for statens brødkornsadministration, hvormed naturligt fulgte at han 1920 blev dansk ernæringskommissær ved den internationale kommission for Slesvig. – Fra omkring 1920 gik hans interesser i retning af den eksperimentelle patologi og kemoterapi hvor han særlig arbejdede på at finde et virksomt middel mod tuberkulose. Resultaterne af de heraf fremkomne store eksperimentelle arbejder blev udgivet sammen med syv tuberkuloselægers kliniske erfaringer i Chemotherapy of Tuberculosis, 1924. Det var guldsaltet Sanocrysin som man mente havde særlig helbredende virkning over for tuberkulose. Midlet måtte skuffe efter de højstemte forventninger der var stillet til det, men benyttes dog til stadighed over hele verden ved kronisk ledegigt som man fejlagtigt har ment forårsaget af tuberkelbaciller eller streptokokker. I de følgende år var M. beskæftiget med studier over stofskiftets fysiologi hos dyrene, specielt mineralstofskiftet og vitaminernes betydning. Sine stofskifteforsøg benyttede han til at udarbejde principper for vurdering af fødemidlers næringsværdi og husdyrenes behov for næringsstoffer. Han kom derved til at yde vigtige bidrag til løsningen af problemer vedrørende vækstens fysiologi, næringsbehovet ved vækst og relationen mellem ernæring og sygdom. Han konstaterede således tidligere ikke-erkendte læsioner af nervesystemet ved A-vitaminmangel. Han har øvet skarp kritik af de benyttede metoder til vitaminstandardisering og stillede sig tvivlende til D-vitaminets eksistens. 1922 publicerede han Lærebog i biokemi og husdyrenes ernæringsfysiologi (4. udg. 1949), s.å. en lærebog i kirtelsekretionernes fysiologi og en om nerve- og sansefysiologi. 1959 udnævntes M. til æresdoktor ved Norges landbrukshøgskole hvor hans evner for et klart forelæsningssprog fremhævedes. Selv mente M. at højere undervisning skulle være karakterdannende. – I sit otium fik M. tid til at fordybe sig i den fra barndomshjemmet udviklede interesse for humanistiske videnskaber, specielt religionshistorie. 1958 publicerede han ud fra "en troende Kristens Ønske om at Ungdommen ved Tro, Haab og personlig Tilblivelse vil modvirke Tidens Værdinihilisme" den debataktiverende In tyrannos og 80 år gammel Hvem er jeg?, hvor han ved sin alsidighed og stillingtagen til nutidige problemer forsøger at få ungdommen til at "forene naturvidenskabelig determinisme med religiøs forvisning" og ikke lade partier eller organisationer diktere dem. – 1923 medlem af Sv. Lantbruksakad., 1937 af Akademiet for de tekniske videnskaber, 1946 af Teknisk-vidensk. forskningsråd.

Familie

Forældre: kapellan, senere sognepræst Eske Hansen M. (1856-1912) og Regitze Charlotte Skeel (1859-1931). Gift 25.2.1914 i Bramdrup med cand.phil. Else Bruun, født 11.4.1891 i Kolding, d. af lærer, senere rektor Georg B. (1861-1945) og Laura Petersen (1867-1950). død 30.12.1973 på Gentofte amtssygehus, begr. Bjerge kgd.

Ikonografi

Tegn. af E. Saltoft og af Gerda Ploug Sarp. Foto.

Bibliografi

Ole Secher: Fra ætherindånding til anæsthesiologi, 1965 28-32. P. E. Jacobsen i Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles årsskr. 1974 199-202. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj VII, 1979 222f 363-65.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig