Ida Falbe-Hansen, Ida Mariette Helene Falbe-Hansen, ved dåben Hansen, 19.2.1849-23.9.1922, pædagog, litteraturhistoriker. Født i Odense, død på Frbg., begravet sst. Sytten år gammel valgte F.-H. lærergerningen. 1877 tog hun almueskolelærerindeeksamen, 1882 studentereksamen (Sørensens kursus) og 1890 magisterkonferens i nordisk filologi. Samtidig med at være lærer ved N. Zahles kvindeseminarium var hun censor ved skolelærereksamen (1892-1911) og lærer ved Statens lærerhøjskole (1895-1915). Desuden var hun statens tilsynshavende ved forskoleseminarierne (1901-16), medlem af Pædagogisk selskabs repræsentantskab, formand i Den danske pigeskole (1910-19) og medlem af bestyrelsen for faglærerindeeksamen fra dens oprettelse, som formand 1905-16 og derefter som ministeriets repræsentant. I alle disse stillinger virkede hun i kraft af sine sjældne pædagogiske evner og sin særprægede personlighed lige ansporende på lærere og elever; varm begejstring forenedes hos hende med sund kritik og et frigørende lune hun var den ideelle lærer og eksaminator hvis mål det var at fremdrage elevernes kundskaber, ligesom hun i sin kritik mere søgte at belyse fortrin end understrege fejlgreb. Som lærer i svensk var hun banebryder, ikke blot ved sin undervisning, men også ved sine fortræffelige lærebøger; hun vakte sine landsmænds interesse for svensk litteratur og lyst til at læse den på originalsproget samtidig med at hun i forening med Elisabeth Grundtvig oversatte Selma Lagerlofs værker på dansk. – Også for kvindesagen var hun virksom. 1883-86 var hun medlem af bestyrelsen for Dansk kvindesamfund, 1889-96 af bestyrelsen for Kvindelig læseforening. Bladet Kvinden og Samfundet blev til på hendes initiativ (1885), og i to perioder (1899-1900 og 1903-07) var hun formand for Danske kvinders nationalråd (fra 1919 æresmedlem). Hun agiterede for kvindesagen ved møder rundt om i landet. Som litteraturhistoriker studerede F.-H. især romantikken og dens forløbere. Hendes værker er Den ny Eventyrbog, 1873, Ewalds Fiskerne med en mønstergyldig indledning, 1893, Oehlenschlägers Digte 1803 med litterærhistorisk indledning, 1903, Svensk-dansk-norsk Ordbog, 1911-12, Gamle danske Folkeviser, 1917, Udvalg af N. F. S. Grundtvigs selvbiografiske Digtning, 1921, Oehlenschlägers nordiske Digtning og andre Afhandlinger, 1921. Sammen med Axel Olrik udgav hun Danske Folkeviser i Udvalg I-II, 1899 og 1909, og sammen med O. Thyregod og E. Keller henholdsvis Svenske Forfattere i Udvalg, 1907-08, en ypperlig antologi, og Svenske Læsestykker til Skolebrug, 1912 (14. opl.1960). Desuden skrev hun i årenes løb talrige litterære og pædagogiske afhandlinger i inden- og udenlandske værker og tidsskrifter.

Familie

Forældre: prokurator Johan Jørgen Hansen (1802-76) og Mariette Caroline Emilie Ernestine Basse (1817-83). Ugift. – Søster til Abr. Clod-Hansen og V. F.-H.

Udnævnelser

F. M. 1. 1914. Den svenske guldmedalje "Litteris et artibus", 1915.

Ikonografi

Relief af Hans W. Larsen, 1924, på mindestøtte rejst af venner og elever (Frbg. kgd.). Foto på E. Struckmanns mindetavle over kvindesagens pionerer (folketingets vandrehal). Foto.

Bibliografi

Bog og nål XXIX, 1922 nr. 8 1-24 (mindehefte om I. F.-H.). Marius Kristensen i Højskolebl. XLVII, s.å. 1241-44. Kvindelige akademikere 1875-1925, red. Lis Jacobsen, 1925 210f. Gyrithe Lemche: Dansk kvindesamf. gennem 40 år, ny udg. 1939. Eva Hemmer Hansen: Blåstrømper, rødstrømper, uldstrømper, 1970. -Papirer og breve i Kgl. Bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig