Inge Lehmann, 13.5.1888-21.2.1993, statsgeodæt. Inge Lehmann blev student 1906 fra Hanne Adlers skole. I studietiden ved Kbh.s univ. fik hun efter et studieophold i England 1910–11 job som beregner 1912–18 i Forsikringsselskabet Danmark. 1920 tog hun skoleembedseksamen i matematik, og efter et ophold i Hamburg 1922 blev hun assistent 1923–26 ved Forsikringsmatematisk laboratorium.

1925 blev Inge Lehmann knyttet til Den danske gradmåling som netop året før havde fået ny direktør, og som nu skulle gennemgå en kraftig udvidelse. Bl.a. oprettedes tre seismiske stationer i Danmark og Grønland. Inge Lehmann blev igen sat til at studere bl.a. med besøg 1927 på de seismiske stationer i Darmstadt og Strasbourg. Studierne afsluttedes 1928 med magisterkonferens i geodæsi s.å. som Den danske gradmåling blev omdannet til Geodætisk institut. Her blev Inge Lehmann statsgeodæt med ansvar for den seismiske afdeling. Dette blev anledningen til en rig videnskabelig produktion. En meget grundig bearbejdelse af jordskælvsoptegnelser fra de nyoprettede stationer gav hende et grundmateriale og en erfaring som hun formåede at omsætte til vigtige resultater. Hendes produktion omfatter mange forskellige seismologiske områder. Et foreløbigt højdepunkt nåedes 1936 med afhandlingen P' hvor Inge Lehmann foreslår eksistensen af den indre kerne i Jorden og gav en særdeles overbevisende begrundelse. Den internationale anseelse kan aflæses af hendes indvælgelse i eksekutivkomiteen i den internationale seismologiske association i tre perioder 1936–60 og hendes medlemskab (1936–67) af ISS-komiteen. I Danmark arbejdede Inge Lehmann ihærdigt for at skabe interesse for geofysik og var medstifter af Dansk geofysisk forening (formand 1941–44). Efter anden verdenskrig fik Inge Lehmann med store vanskeligheder oprettet den seismologiske kommission der skulle forbedre kommunikationen mellem de europæiske seismologer.

Inge Lehmann lod sig pensionere 1953, men standsede ikke sin videnskabelige virksomhed af den grund. Hendes sidste artikel blev publiceret i 1987, det år hun blev 99. De 25 års erfaringer om seismogrammers udseende opsummerede hun i Characteristic earthquake records, 1954; Danske jordskælv, 1956, var et andet resultat af mange års beskæftigelse med emnet. I alt omfatter Inge Lehmanns videnskabelige produktion omkring et halvt hundrede afhandlinger. I øvrigt fortsatte hun sine undersøgelser nu blot på stadige rejser til de førende forskningscentre i USA og Canada. Her fik hun mulighed for at bearbejde signaler fra underjordiske kernesprængninger og for at lade beregninger udføre på de nyudviklede elektroniske regnemaskiner. Resultatet blev bl.a. en model for forholdene i Jordens skorpe og øvre kappe som har vundet udbredt tiltro.

Inge Lehmann modtog Tagea Brandts rejselegat 1938 og 1967 samt mange både danske og udenlandske hædersbevisninger, bl.a. Harry Oscar Wood Award in Seismology 1960, Deutsche Geophysikalische Gesellschafts Emil Wiechert-medalje 1964, Videnskabernes selskabs guldmedalje 1965. Hun blev æresdoktor ved Columbia University 1964 og ved Kbh.s univ. 1968, hun modtog Seismological Society of Americas medalje 1978.

Familie

Inge Lehmann blev født i København og døde også her; begravet på Hørsholm kirkegård.

Forældre: psykolog Alfr. L. (1858–1921) og Ida Sophie Tørsleff (1866–1935). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1968 210–12.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig