J.C. Modeweg

J.C. Modeweg, Johan Carl Modeweg, 25.3.1782-20.8.1849, klædefabrikant. J.C. Modeweg, hvis far, der var født i Magdeburg, var indvandret fra Sverige, nedsatte sig 1804 eller 1805 som urtekræmmer i Kbh., men omstændighederne nødte ham til nogle år efter at ophæve forretningen. For resterne af sin formue erhvervede han 1809 efter en falleret dugmagermester ni håndvæve, og 27.1.1810 opnåede han kgl. privilegium til i Kbh. at "anlægge og drive en Klædefabrik og dermed lade forfærdige Klæder og andre til Dugmagerprofessionen henhørende uldne Varer". Den almindelige stemning som under krigen med England animerede til en vis industriel selvstændighed begunstigede J.C. Modewegs forsøg, og da han dygtigt forstod at overvinde de vanskeligheder som havde tvunget andre begyndere i faget til at give op klarede han sig godt både gennem krigsårene og statsbankerotten. Da en brand i begyndelsen af 1820 ødelagde såvel ejendomme som varebeholdninger anskaffede han sig, støttet af et rentefrit lån, moderne udenlandske maskiner og studerede på rejser i udlandet de nyeste fabrikationsmetoder.

Virksomheden blev i de følgende år drevet med godt udbytte, og 1831 kunne J.C. Modeweg sammen med agent Theodor Suhr købe Brede gods efter de Schimmelmannske arvinger. Mens Suhr en tid vedblev at drive kobberværket overtog J.C. Modeweg størsteparten af jordene samt hovedbygningen og indrettede her sin klædefabrik idet han meget intensivt udnyttede vandkraften fra Mølleåen. Senere anskaffedes en mindre dampmaskine der i forening med vandkraften drev karte- og spindemaskinerne samt en valkemølle. 1838 optoges sønnen Julius Emil Modeweg (1813-69) i firmaet der herefter fik navnet J. C. M. & Søn, og som ved J.C. Modewegs død var en af de største industrielle virksomheder i Danmark med betydelig afsætning til hele Skandinavien.

J.C. Modeweg skildres som en energisk karakter med en stærk selvstændighedsfølelse der kunne virke frastødende, men til sine arbejdere og beboerne omkring Brede stod han i et hjerteligt patriarkalsk forhold hvilket også fandt udtryk i hans testamente. - Firmaet fortsattes af Julius Emil Modeweg der 1855 indlemmede den resterende del af Brede i virksomheden. Både han og de senere ejere virkede i grundlæggerens ånd ved gennemførelsen af en række interessante sociale foranstaltninger for de til virksomheden knyttede arbejdere og funktionærer. Hans enke Anna Elisabeth, f. Gudmann, solgte 1872 firmaet til grossererne Carl Albeck (1830-1905) og William Salomonsen (1842-1900). Sidstnævnte, der fra 1879 var eneindehaver, optog 1887 Edmund Daverkosen (1854-1918) og Carl C. Jensen (1853-1922) som kompagnoner. Fra 1895 blev virksomheden drevet som aktieselskab. I mellemkrigsårene udviklede den sig til en af landets største klædefabrikker. 1956 blev fabrikken nedlagt og bygningerne overtaget af staten til brug for Nationalmuseet.

Familie

J.C. Modeweg blev født i Kbh. (Fred.ty.), døde i Brede og er begravet i Kbh. (Ass.). Forældre: urmager Tobias Modeweg (1757-1801) og Marie Sørensdatter (ca. 1746-1818, gift 1. gang med urmager Michael Peter Beck, ca. 1744-80, gift 1. gang 1767 med Maren Klein). J.C. Modeweg blev gift 1. gang 2.9.1805 i Kbh. (Trin.) med Marie Magdalene Louise Bock, døbt 17.7.1783 i Kbh. (Trin.), død 11.5.1843 sst. (Trin.), datter af tobakspinder Johan Carl Bock (1750-1805, gift 2. gang 1787 med Sophia Elisabeth Winther, ca. 1761-1802, gift 3. gang 1802 med Cecilie Catharina Winckel, ca. 1758-1811 (gift 1. gang med N.N. Bagger, gift 2. gang med høker, senere pakhusforvalter Hans Frydendahl, ca. 1750-1802)) og Frederikke Lovise Braad (ca. 1752-86). J.C. Modeweg blev gift 2. gang 25.9.1844 i Lyngby med Petrine Nicoline Tangen, født 25.6.1807 i Kbh. (Garn.), død 12.3.1880 sst. (Helligg.), datter af styrmand Hans Gullich Tangen og Johanne Elisabeth Franck.

Udnævnelser

DM. 1828.

Ikonografi

Mal. af C. F. Christensen, 1846.

Bibliografi

Selmers nekrologiske saml. II, 1852 274-76. [Jul. Schovelin] i De danske byerhverv. København II, 1904. [Kay Larsen:] J. C. Modeweg og søn 1810-1935, 1935. F. M. Madsen m.fl. i Lyngbybogen 1956 59-90. Fritz Alten sst. 1970-7196-110.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig