J.P. Jespersen

Artikelstart

J.P. Jespersen, Jesper Peder Jespersen, 18.7.1883-5.9.1963, gymnastikpædagog. Født i Lumby, Fyn, død i Skodsborg, begravet i Hellerup. J. var fynbo, født og opvokset i landsbyen Lumby i et gudsfrygtigt og fædrelandskærligt landbomiljø. Efter endt skolegang påbegyndte han læreruddannelse på Odense seminarium og tog eksamen 1904. Specielt faget legemsøvelser havde hans store interesse, og allerede 1904–05 gennemgik han det etårige kursus på Statens gymnastikinstitut (nu: DHL). Herefter virkede han i nogle år som lærer ved Hesselager kostskole før han 1907 blev indkaldt som soldat. Senere blev J. tilknyttet militæret som reserveofficer og udnævntes til kaptajn før han 1932 tog sin afsked. Af større betydning for hans senere virke som motionspropagandist blev et studieophold i London umiddelbart efter første verdenskrig. Ved University of London tog han eksamen i engelsk og kom i samme periode i kontakt med danskeren J. P. Muller (tidl. Müller) som 1912 havde oprettet et institut for legemsøvelser i London. På dette tidspunkt var Muller en allerede verdensberømt "hygiejniker" der havde fået oversat bogen, Mit System (1904) til ikke færre end 25 sprog. Bogens gennemslagskraft og instituttets succes skal ses på baggrund af den brede appel der lå i anvisningen af nogle daglige gymnastisk-hygiejniske øvelser for alle, uanset alder og konstitution, forenet med et nyt "klassisk" dannelsesideal hvor Muller betragtede legems-kulturen som en "fuldgyldig parallel til åndskulturen". J. blev stærkt begejstret for dette system og besluttede at varetage Mullers interesser i Danmark. 1921 udgav han kampskriftet Mullerøvelser for Skole og Hjem, og året efter forlod han skolen for i stedet at hellige sig arbejdet på sit nyoprettede Mullerinstitut i København (senere: Hygiejnisk institut). Trods stærkt kritiske røster, ikke mindst fra skolegymnastikken, vedblev J. i skrift og tale at agitere for de nye tanker, og den folkelige opbakning blev efterhånden så stor at Berlingske Tidende 1927 anmodede J. om at starte et morgengymnastikprogram i radioen. Skønt flere af radioens ansatte på forhånd var skeptisk indstillet overfor dette eksperiment viste det sig snart at J. kunne trække lyttere til. Programmet skiftede titel fra Berlingske Tidendes morgengymnastik til Radioens morgengymnastik, og uden afbrydelse kom det til at fortsætte 25 år frem til 1952 hvor J. på sin jubilæumsdag trak sig tilbage. Ialt blev det til ca. 9000 udsendelser og "kaptajn Jespersen" blev efterhånden et begreb i dansk kulturliv. De utallige lytterreaktioner som programmerne affødte taler deres eget tydelige sprog og resulterede blandt andet i dannelsen af Landsforeningen for sandhed og sundhed og de såkaldte "sundhedsstævner" på Hindsgavl hvor deltagere fra hele landet hvert år samledes under ledelse af J. Indholdet af radioprogrammerne skiftede ikke synderlig karakter i den lange periode. I farverige ord og vendinger fortsatte J. agitationen for øvelserne som et livs-princip, men af betydning blev det dog at han udviklede sit eget stavsystem som en variant af Mullersystemet. Med staven som hjælpemiddel blev det nu muligt at "mejsle" bort overflødige fedtansamlinger og løbende kontrollere resultatet gennem journalføring. Bogen Stavsystemet, 1934 udkom i hele 10 oplag og mange mennesker i dag vil kunne identificere J. på netop dette stav- eller stokkesystem. Sideløbende med disse radioudsendelser tiltrak J. sig stor opmærksomhed ved en lang række velbesøgte foredrag på Thorvaldsens museum (1. gang 1933) over emnet Thorvaldsens skulpturer som inspirator for legemskulturen. Det oldgræske dannelsesideal om en sund sjæl i et sundt legeme lå ham således alle dage stærkt på sinde, og det åbenlyse misforhold mellem dette ideal og virkeligheden prægede så at sige hele hans virksomhed. Den manglende kropshygiejne hos den menige dansker blev det hans fortjeneste at påpege, ofte slag-ordspræget og altid med humor, såsom tyk mave avler ikke skarpsindig tanke" eller "en elendig muskelkraft under en smuk klædedragt betyder mand udadtil, men svækling indadtil". Med eftertidens bagklogskab forbliver det derimod mere tvivlsomt om de anvisninger han i praksis gav på "at gøre mænd af svæklinge" også rent faktisk kunne føre til målet om end samtiden drog ringe tvivl herom. Han forblev en sjælden folkekær person der helt frem til sin død fortsat drev sit hygiejniske institut i Dagmarhus, og som sin høje alder til trods til det sidste fremstod som et levende bevis for sine ideers bærekraft. Foruden de allerede nævnte bøger udgav J. en lang række andre af hvilke bør nævnes Hudens Hygiejne og det daglige Bad, 1926, Morgengymnastikkens Motto, I–II, 1929 og 1931, Mit livs erfaring, 1958 og Ratslaver og bilmaver, 1960.

Familie

Forældre: gårdejer Anders J. (1849–1926) og Johanne Marie Nielsen (1851–1930). Gift 1.12.1907 i Odense (Skt. Knud) med Anna Maaløe, født 16.3.1882 i Odense, død 27.5.1963 i Hellerup, d. af cand.pharm. Carl Ludvig Valentin M. (1837–85) og Catrine Marie Urban-Hansen (1843–86).

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen, 1943. Livsmaske. Foto.

Bibliografi

J. P. J.: Mit livs erfaring, 1958 (erindringer). Interview i Politiken 18.7.1943. – H. Rechendorff i Berl. tid. 6.9.1963. P. Skaaning i Politiken s.d.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig