J. Brown

J. Brown, John Brown, 3.3.1723-16.1.1808, grosserer, skibsreder. Født i Dalkeith, Skotland, død på Maglegård, Gentofte, begravet i Kbh. (Fred. ty.k.). B. antages at tilhøre en yngre gren af en gammel skotsk adelsslægt og kom 23 år gammel, få måneder efter at hans fader skal være faldet i slaget ved Culloden, til Danmark. Han havde fået en god skoleuddannelse og fik ansættelse hos handelshuset Nicolai Fenwich i Helsingør hvor han avancerede til fuldmægtig. 1750 kom han til Kbh. for at drive engroshandel, fik 1755 borgerskab som grosserer og købte en ejendom i Overgaden o. V. ved Snorrebroen hvor han indrettede kulplads og pakhuse. Sit kontor havde han fra 1757 i Vingårdsstræde og fra 1772 i Brogade 1 der var den yderste nu nedrevne gård ved Knippelsbro. 1759 gik han i kompagni med sin bror David under firma John & David B. De handlede fortrinsvis med vin og stenkul samt materialer til tøjfabrikation, drev kommissions-, spekulations- og vekselhandel etc. Deres skibe gik hovedsagelig på Vestindien og Middelhavet, og gennem en årrække hørte de til de storkøbmænd der vedligeholdt den vestindiske handel. Deres handelsflåde voksede særlig da de tillige blev interesseret i den ostindiske handel og bestod 1787 af sytten skibe hvoriblandt flere fregatter. I slutningen af 1750erne blev B. "hovedparticipant" i Asiatisk kompagni og fik derved indflydelse på kompagniets ledelse der i B.s periode stod i sin fulde blomstring. 1770–75 og 1779–85 var han en af selskabets direktører. Som sådan sluttede han sig til den nye retning der ville fremme det private initiativ, og fra 1774 sendte han for egen regning skibe til Ostindien hvor han havde fået sin broder David udnævnt til guvernør. Når kompagniets skibe kom hjem med deres rige vareladninger købte han store partier deraf på auktionerne, på en enkelt auktion fx for 30 000 rdl., og i sit pakhus havde han et par år liggende 100 000 pund salpeter. 1781 købte han skibsværftet Unrost bag ved Frederiks tyske kirke til sin ældste søn William der n.å. blev optaget i firmaet; dette fik navnet John & William B. & co. – B. havde megen interesse for landbruget, han var Gentoftes største grundejer efter Bernstorff, han ejede her Tranegård med teglværk, Maglegård og Getreuensand, og indkaldte skotske landmænd der skulle belære de danske. 1782 da den danske handel nåede sit højdepunkt i ly af neutraliteten købte han et stort ejendoms-kompleks på hjørnet af Frederiksholms kanal og Ny kongensgade (senere Mogens Frijs' palæ, nu Borups højskole) hvor han flyttede ind, og herregården Benzonseje mellem Roskilde og Køge med seks kirker og meget bøndergods. Her begyndte han straks at praktisere den nye tids landbrugsideer. – B. førte stort hus, og da krigen hørte op og de magre år kom kunne han trods betydelig støtte fra statens side ikke holdes oppe; hans handelsflåde og hans ejendomme måtte 1788 realiseres; samtidig døde hans søn og associé William kun 30 år gammel. Sine sidste år boede han på Maglegård hvor han havde opført en ny hovedbygning, og som en datter havde afkøbt boet. Da hun 1799 solgte gården betingede hun sig tre værelser for faderen i hans levetid "samt underholdet for ham og hans tvende Chaise-Heste". –