J. Chr. Jensen-Broby, Jens Christian Jensen-Broby, 18.2.1888-22.2.1976, politiker. Født i Nordrup sg., Ringsted hrd, død på plejehjemmet Frydenholm i Holte, begravet Søllerød kgd. Efter folkeskolen var J.-B. i tømrerlære 1902–05, gennemgik Rødkilde håndværkerskole vintrene 1906 og 1907, Det tekniske selskabs dagskole i Kbh. 1907–09 (bygningshåndværkerlinjen) og var elev på Vallekilde højskole 1911. Han arbejdede som tømrersvend i Kbh., provinsen, Sønderjylland og Hamborg og blev selvstændig håndværksmester 1910. Fra 1911 uddannede han sig som landmand, bl.a. i korte kursus på landbrugsskoler, og overtog 1914 Skovlygård i Broby ved Sorø som han drev til 1944 da han flyttede til Søllerød hvor han 1946–50 var medlem af sognerådet. J.-B. sluttede sig tidligt til venstres ungdom, var næstformand i landsorganisationen 1915–17 og landsformand 1917–18. Hans første offentlige hverv gjaldt menighedsrådet 1918–26, men snart blev det folketinget. Ved det sidste suppleringsvalg efter den gamle valglovs enkeltmands-kredse valgtes han af venstre i Gudmekredsen 18.2.1919 og beholdt kredsen til han frabad sig genopstilling 1960. Han var tillige opstillet i Nyborgkredsen 1929–39. J.-B. var ægte landbrugspolitiker der betragtede det der lå uden for landbruget om ikke som ringere så i hvert fald som uvæsentligt i forhold til det bærende erhverv. Alligevel glemte han ikke sin håndværkeruddannelse. Landmanden og håndværkeren var to sider af hans væsen, og hans faglige indsigt på de to felter prægede en væsentlig del af hans politiske virke. Han var kirkeministeriets bygningskonsulent for Sorø og Præstø amter 1922–47 og som medlem af finansudvalget indvalgt i dets stående byggeudvalg samt i mange specielle byggeudvalg, bl.a. vedrørende psykopatanstalten, Radiohuset, Skt. Knuds gymnasium i Odense, Seruminstituttet, Rigshospitalet, Emdrupborg og TV-byen. Hans landbrugsfaglige arbejde var især knyttet til hans hjemegn som formand for Sorøegnens landboforenings husdyrudvalg 1922–29, formand for Midtsjællands kvægavlerforening 1928–45 og bestyrelsesmedlem i Sorøegnens landboforening 1930–42 og i Sorøegnens andelssvineslagteri 1933–46.

Landskendt som politiker blev J.-B. efter 1945 da han havde afhændet sin gård og helt helliget sig arbejdet på Christiansborg. Han sad som medlem af finansudvalget 1929–59 og var dets formand 1947–59. Desuden var han statsrevisor 1946–64. Han var respekteret på disse poster for sit overblik, sin saglige indsigt og sin ledelse af arbejdet, men veg ikke tilbage for at fremsætte sine anskuelser og sine følelser lige ud uden omsvøb og uden nøje at beregne virkningerne af sine udtalelser. I et radiointerview 28.12.1955 sagde han bl.a. at alt det indianerstads der var hentet hjem til Nationalmuseet ikke hørte hjemme dér, og at arkitekterne til tider forekom ham som en slags snyltere på det offentlige. Denne sidste udtalelse medførte injuriesag fra arkitekterne. I dommen karakteriseredes udtalelsen som ærefornærmende sigtelse, men J.-B. slap med fire dagbøder å 25 kr. da han erklærede at udtalelsen ikke var rettet mod arkitektstanden, men mod reglerne for arkitektbistand, og iøvrigt handlede han i varetagelse af offentlige interesser. En anden hurtigt udkastet tanke var forslag om at nedskære alle frie bevillinger med 10 pct. Den viste sig umulig for ham at praktisere da han blev anmodet om at stille konkrete forslag punkt for punkt. Hans kampagne mod Det kgl. teater i 1930erne hvilede på den enkle betragtning at landbovælgerne ikke skulle punge ud til et teater hvor de aldrig nåede at sætte deres ben. Sådanne udtalelser gjorde ham populær i vide kredse og skaffede ham fordømmelse blandt intellektuelle. Han var nidkær vogter over statens midler, men ingenlunde sur og gnaven. Hans stærke latter der kunne ryste hans brede skikkelse kunne også fremkaldes af selvironi over uigennemtænkte egne forslag. Navnlig i sidste halvdel af de 41 år han sad i folketinget fremtrådte han som en af tingets farverige skikkelser.

Familie

Forældre: sognefoged, gårdejer Jørgen Christian Jensen (1856–1942) og Maren Sofie Elisabeth Pedersen (1866–1958). Gift 1. gang 17.6.1914 i Nordrup med Elna Petrea Rasmussen, født 17.7.1890 på Giesegård, Nordrup sg., død 11.12.1958 i Gentofte, d. af herskabskusk Niels Christoffer R. (født 1860) og Maren Sofie Petersen (1863–1916). Gift 2. gang 9.6.1968 i Søllerød (b.v.) med Erna Margrethe Rathsach, f. Petersen, født 6.5.1909 i Århus (domsg.), død 31.1.1976 på Hegnsgården, Nærum, d. af bogholder Axel Werner P. (født 1881) og Elvia Sophie Jensen (født 1878).

Udnævnelser

K.2 1949.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Hans Bendix s.m. Erik Eriksen m.fl. (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 314f. Fyns amts avis, Svendborg, 25.2.1976. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig