J. Prytz Johansen

J. Prytz Johansen, Jørgen Prytz Johansen, 4.11.1911-29.8.1989, religionshistoriker. J. Prytz Johansen blev student 1930 fra Ordrup og cand.mag. 1937 i teoretisk fysik (matematik, astronomi og kemi som bifag). Han var 1937-38 assistent ved Magnetisk observatorium, Godhavn i Grønland og 1938-39 timelærer ved Metropolitanskolen. Han studerede religionshistorie 1938-43 under professor Vilh. Grønbech, blev 1941 medhjælper ved universitetsbibliotekets 2. afd., bibliotekar 1943 og overbibliotekar 1957-65. J. Prytz Johansen var desuden universitetsadjunkt 1949-55, blev dr.phil. 1954 og professor i religionshistorie ved Kbh.s univ. 1965-81.

Inden for religionshistorien interesserede han sig mest interesseret for primitive religioner, især polynesiske. Under anden verdenskrig lærte han sig maori ved selvstudium og supplerede de sparsomme hjælpemidler med en lingvistisk afhandling Character and structure of the action in Maori, 1948 (i Hist.-filos. Medd. fra Vidensk. Selsk. XXXI,5). Til studiet af maorireligionen fandt han et stort kildemateriale delvis på originalsproget, men meget uoverskueligt da det var småt med forarbejder. Inspireret af Vilh. Grønbech baserede han sin forskning på tekststudier gennem en række semantiske undersøgelser af de ord hvormed folket selv udtrykte deres "livsværdier". Dette førte ned til de grundlæggende erfaringer der bærer kulturen og er kernen i deres religiøse virkelighed. Det første resultat blev disputatsen The Maori and his religion in its non-ritualistic aspects, 1954. I fortsættelsen Studies in Maori rites and myths, 1958 (i Hist.-filos. Medd. fra Vidensk. Selsk. XXXVII, 4) lykkedes det med udnyttelse af Vilh. Grønbechs opdagelser af forholdet mellem kult og myte at gøre rede dels for helligstederne, dels for agerbrugsritualer og myter. Derved blev det ham muligt at fortolke ritualtekster der hidtil havde ligget uoversat og at forelægge en rekonstruktion af en hel kult. Hans indsats betegner således et stort fremskridt i udforskningen af maoriernes religion. En lettere tilgængelig fremstilling af disse studier findes i Maori og Zuni. To naturfolk og deres religion, 1962, forbundet med resultaterne af hans undersøgelser af puebloindianerne. Ud over dette foreligger nogle kortere, men indholdsvægtige religionshistoriske arbejder, således et i flere henseender nyt syn på angakoqerne i Angmagssalik (Geogr. T. XLIII, 1940), fænomenologisk orienterede afsnit om primitiv religion og om mystik til Illustreret religionshistorie I, 1968 samt en undersøgelse af den græske kvindefest Theomophoria (Temenos XI, 1975). J. Prytz Johansen udnyttede sin alsidige uddannelse i nogle artikler, bl.a. Komplementaritet og kulturhistorie (i Perspektiv V, 1958). Såvel i disse som i sine øvrige publikationer formåede han at fremlægge analyser af selv vanskelige problemer i en klar stil. Hans afhandling Religionshistorien til Kbh.s universitet 1479-1979, XI, 1979, om forskningens historie i Danmark indeholder redegørelser for mange forskeres meget forskelligartede bidrag siden midten af forrige århundrede samt en skildring af religionshistorie som universitetsfag med indgående forskerportrætter af de tidligere indehavere af lærestolen ved Kbh.s univ. I 1987 udgav han biografien Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech.

Som en del af sin virksomhed ved bibliotekerne skrev han bl.a. en håndbog, De exakte fags encyclopædi og terminologi, 1960 (ny udg. 1963) og en historisk studie Den gamle medicinske katalog på universitetsbiblioteket (i Nord. tidskr. för bok-och biblioteksväsen L, 1963).