Jacob Christian Bie

Jacob Christian Bie, 11.7.1738-.1798, skribent. Døbt i Trondheim (Frue). Død i Serampore (Frederiksnagore), begravet sst. B. blev student 1757 fra Trondheim, studerede en kort tid i Kbh., men vendte allerede 1758 tilbage til sin fødeby hvor han i en årrække ernærede sig som lejlighedsdigter. 1765 flyttede han til Kbh. hvor han straks begyndte en ny digterisk virksomhed og s.å. bl.a. udgav et bind Originale Danske Moralske Fabler i bunden Stiil hvis oppositionelle ånd foranledigede myndighedernes indskriden mod forfatteren. Bogen blev konfiskeret, og B. dømtes 3.10.1765 til at hensættes på Christiansø, en straf som han imidlertid unddrog sig ved flugt; 1766 blev han benådet og fortsatte nu sin digteriske produktion både med lejlighedsvers, med en samling Moralske Tanker i bunden Stiil, 1766 og med et nyt bind Originale Danske Moralske Fabler, 1767 der ligesom den første samling viser at han ikke savnede et vist versifikatorisk talent. 1768 fik B. bevilling som prokurator, men modtog efter kgl. befaling allerede samme efterår på grund af sin respektløse tone og optræden en reprimande af Kbh.s magistrat. – For en mand af B.s temperament måtte Struensees ophævelse af censuren (14.9.1770) være en kærkommen lejlighed til at udfolde sig, og han blev da også den der åbnede trykkefrihedsskrifternes uoverskuelige række med en pjece Philopatreias' trende Anmærkninger (dateret 23.11.1770; Første Fortsættelse, 1771) som kritiserede forskellige offentlige forhold, bl.a. gejstlighedens lønninger; den vakte straks stor sensation og fremkaldte en polemik der for en væsentlig del beherskede trykkefrihedslitteraturen i det første års tid. Desuden udgav han 1771 flere andre politiske småskrifter i oppositionel ånd, men mistede s.å. sin frihed idet en gammel sag mod ham blev pådømt.

Han havde 1769 i Hvidovre kirke hvor han skulle prædike på degnens vegne vakt latter og forargelse efter sigende ved bl.a. at bede for forskellige af Kbh.s offentlige piger med navns nævnelse, og denne sag fandt 1771 sin afslutning ved højesteret hvor han dømtes i rasphuset på seks år. Imidlertid var en endnu alvorligere sag mod ham kommet op idet han 1771 havde udfærdiget og solgt et falsk privilegium på hvilket han havde efterskrevet kongens navn; 1772 fradømtes han desårsag hånd, ære og boslod, en straf der dog formildedes således at han først skulle seks år i rasphuset, derefter resten af sit liv i tugthuset. I fængslet fortsatte han sine poetiske arbejder; tidligere havde han skrevet et syngestykke Emilia og et hyrdestykke Phyllis, begge fra 1771; nu forsøgte han sig med en treakts-tragedie, Irmene og Solyman, 1773, men ingen af hans dramatiske værker har værdi. Desuden udsendte han fra sit fængsel forskellige versificerede bønskrifter og klagedigte, af hvilke to Bies Tanker i de møiefulde Stunde til hans fraværende Melicerte, 1773 og Frieheds Tab beskrevet i en Klage-Sang, 1774 er af en vis gribende virkning. Skønt et kgl. reskript 13.10.1775 tillod at han blev løsladt og sendt til Guinea forhindrede kancelliet dog i flere år hans frigivelse. 1776 eftergaves resten af rasphusstraffen, og han kom i tugthuset. Efter en kgl. kabinetsordre 20.10.1777 blev han 9.12.s.å. fra Børnehuset bragt om bord på et skib der skulle føre ham til Dansk Ostindien hvor han ankom den følgende sommer. Hans broder Ole B. der var chef i Frederiksnagore (det nuværende Serampore) havde erklæret sig villig til at modtage ham og skaffede ham i de første år beskæftigelse af forskellig art i kolonien. 1781 blev han kadet og derpå fændrik i engelsk tjeneste, men fik afsked 1785 "i Europa", uden at man ved noget nærmere om hans rejse hertil. Siden levede han i Serampore, hvor han på grund af sin opførsel som "et slet og nedrigt menneske" blev en plage for hele kolonien, ikke mindst for broderen der havde taget sig af ham.

Familie

Forældre: købmand og stadskaptajn i Trondheim Otto Lauritzen B. (1707–75) og Gertrud Larsdatter Ross (1701–84). – 7.8.1761 i Trondheim med Mette Margrethe Lemmel, døbt 23.10.1732 i Trondheim, død 26.5.1790 i Tranquebar. – Bror til Ole B.

Bibliografi

Lorentz Bie: Den norsk-danske slægt Bie, stamtvl., 1947. – H. Stampe: Erklæringer V, 1797 546–48. Edv. Holm: Trykkefrihedstidens hist., 1885 28 39. L. Koch i Hist. t. 6.r.II, 1889–90 84f;8.r.IV, 1912–13 211–13. Poul Rasmussen i Pers. hist. t. 3.r.V, 1896 58. Edv. Holm: Danmark-Norges hist. IV 2. afd" 1902 280–82. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm, I, 1915–30 256f 284 415 430f. Lorentz Bie i Pers. hist. t. 12.r.II, 1947 31–41.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig