Jacob Deichmann, 4.7.1788-23.8.1853, boghandler. Den tidligt modne og læselystne dreng fik en streng opdragelse først i sit hjem, derefter hos en nabopræst. 1802 blev han student, 1805 juridisk kandidat. S.å. kopist i rentekammeret hvormed han betrådte den embedsvej han i kraft af evner og tilbøjelighed syntes bestemt for. Hans tidlige ægteskab med den unge rige datter af den kendte forlægger forandrede imidlertid hans livsbane. For sin kones arv købte han hovedgården Hindsels i Thy hvortil det unge par flyttede straks efter brylluppet. Opholdet blev kort. 1809 overdrog Frederikke Gyldendal, Søren Gyldendals enke og fru Deichmanns stedmor, på lempelige vilkår sin mands forretning til Jacob Deichmann. Med pæn fortjeneste solgte denne gården i Thy, flyttede tilbage til Kbh. og gik med iver, men samtidig forsigtig op i sit nye arbejde. For dette havde han gode forudsætninger: flid, organisationstalent, økonomisk sans, omfattende viden, vindende fremtræden. Siden Søren Gyldendals død 1802 havde den daglige drift været forestået af fuldmægtigen N.A. Wahl (1748-1822) der blev i stillingen til sin etablering som selvstændig boghandler 1812. Hos sin fuldmægtig gik Jacob Deichmann så at sige i lære. Da han alene overtog styret så han det som sit mål at gøre den noget forsømte boglade konkurrencedygtig. 1814 trådte han i direkte forbindelse med Leipzig, verdensboghandelens daværende hovedstad, senere knyttede han forbindelser med forlag i Paris og London, til dels som følge af betydelige leverancer til Det kgl. bibliotek. For bogladens krævende publikum oprettedes journallæsekredse og "læseindretninger" med navnlig udenlandsk litteratur. Til bogladen føjedes en papirhandel der fik det lønnende hovedudsalg af Strandmøllens nærmest enerådende fabrikata.

Forlagsvirksomhed begyndte Jacob Deichmann da konjunkturerne efter den ødelæggende syvårskrigs ophør efterhånden normaliseredes. Han havde med hård, nok for hård, hånd ryddet ud i sin forgængers forlagslager, ikke engang arkiveksemplarer blev bevaret. Sin forsigtige natur tro gik han som forlægger stort set uden om den risikable og lidet indbringende skønlitteratur og lagde sig i stedet efter videnskab, jura og sprog der stod hans egne interesser nær, og på disse felter tog han gerne en risiko. Forlagets skolebogsbestand blev fornyet og udvidet, et kendt eksempel er P. Hjorts Den danske Børneven som udkom i en række udgaver og oplag. Det forlag Jacob Deichmann efterlod sig var solidt og anset.

Som læremester var Jacob Deichmann fortræffelig. Flere af hans disciple nedsatte sig med hans bistand i Sverige og Norge hvor nogle af dem stadig regnes for pionerer. Kærest af hans elever og næsten som en søn af det barnløse ægtepar blev Frederik V. Hegel der som Deichmanns efterfølger overtog bogladen 1846, forlaget 1850. Sin største faglige bedrift ydede Jacob Deichmann som dansk boghandels organisator. Han, der kendte tysk boghandelsorganisation fra rejser til Leipzig 1818 og 1821, stiftede 1837 Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, nu Den danske forlæggerforening, der bragte orden i det hidtil kaotiske bogsalg og fremmede boghandelens effektivitet. Med henblik på udgivelser der var så store at intet enkelt forlag magtede dem fremkaldte Jacob Deichmann 1838 udgiverselskabet Forlagsforeningen hvor bl.a. Th. H. Erslews forfatterleksikon og de første af de flerårige bind af Dansk Bogfortegnelse så lyset. For andre af tidens udgiverselskaber blev Jacob Deichmann på forskellig måde en god støtte. I sin egen stand nød Jacob Deichmann den største anseelse, tilkaldt når noget truede med at gå i hårdknude. 1850 blev han Boghandlerforeningens første æresmedlem. Uden for faget var hans anseelse ligeledes stor. Han fik overdraget adskillige kommunale hverv, blev stænderdeputeret i Roskilde 1834 og 1840 og var i sine sidste år kurator for Vajsenhuset. 1836 udnævntes han til kancelliråd, den titel der tildeltes særlig fortjente boghandlere. Han var en højt kultiveret mand, sine fagfæller overlegen ved sin sjældne kundskabsfylde, erhvervet ved studier livet igennem. Som menneske var han ligevægtig og eftertænksom, politisk konservativ og en beundrer af borgerlig frihed efter engelsk forbillede; censur og anden tvang var ham imod, men han så med bekymring på udviklingen efter revolutionsåret 1848.

Jacob Deichmanns virksomhed som boghandler og forlægger blev lønnende, men den største del af sin meget betydelige formue tjente han ved heldige spekulationer og pengeomsætninger. Ifølge hans enkes testamentariske bestemmelser oprettedes 1878 et anseligt legat til minde om hende og hendes mand.

Familie

Jacob Deichmann blev født i Boddum, Thy, død i Lyngby, begravet i Kbh. (Ass.). Forældre: sognepræst Lauritz Bartholomæus Deichmann (1761-1811) og Elisabeth Sophie Buch (1760-1827). Gift 4.3.1808 i Kbh. (Trin.), med Bolette Cathrine Kraft Gyldendal, født 6.4.1790 i Kbh. (Trin.), 11.2.1877 sst. (Trin.), d. af boghandler Søren Gyldendal (1742-1802) og Bolette Cathrine Kraft (1758-90).

Ikonografi

Min. af J.F. Camradt, gengivet i træsnit af H.P. Hansen, 1870 kopieret af Vantore, 1905 og på litograferet gruppebillede 1920 efter tegn. af Kr. Kongstad. Relief af G. C. Freund (gravstenen).

Bibliografi

C. Molbech: J. D., 1853. O. H. Delbanco: Festskr. i anledn. af boghandlerforeningens halvhundredsårsdag, 1887. C. Nyrop: Bidrag til den da. boghandels hist. II, 1870. L. C. Nielsen: Frederik V. Hegel I, 1909. A. Dolleris: Danm.s boghandlere 1837-1892, 1912. Kancelliråd J. D.s og hustru Bolette Cathrine Kraft D.s, født Gyldendals, legat i 50 år 1878-1928, 1928. Henrik Koppel: Spredte træk af boghandelens hist., 1932. Ove Tryde: J. D., 1941. Lauritz Nielsen: Gyldendal gennem 175 år, 1945. Niels Birger Wamberg: Digterne og Gyldendal, 1970. Aleks. Frøland: Dansk boghandels hist., 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig