Jacob Jacobsen Wolf, 24.8.1554-31.5.1635, professor, forfatter. Jacob Jacobsen Wolf gik i skole både i Odense og Ribe hvor Peder Hegelund da var rektor, blev efter et ophold i Slesvig immatrikuleret ved Københavns universitet 1577 og tog baccalaureus-graden 1581. I længere tid var han i huset hos Niels Kaas, blev 1583 rektor i Ringsted og n.å. i Oslo. 1594 rejste han til København, tog magistergraden, blev s.å. lektor ved Skt. Knuds kirke i Odense og præst i Åsum, 1602 provst i Odense by og herred, skønt han ikke var præst i herredet. Da Odense gymnasium oprettedes 1621-23 blev han professor theologiæ et linguæ hebrææ. Med årene synes han at være blevet trættekær; døden indhentede ham på vejen hjem fra København hvor han havde opholdt sig på grund af en af sine mange processer.

I sine yngre år gjorde Jacob Jacobsen Wolf sig bemærket som latinsk skribent. Foruden Carmen de animæ humanæ immortalitate, 1582, udgav han en mindetale (Cenotaphium Friderico II), holdt i Oslo skole på Frederiks II's begravelsesdag 1588, og 1590 et lykønskningsdigt han året i forvejen havde skrevet til Jakob VI's bryllup i Oslo med Frederiks II's datter Anna. Mest bemærkelsesværdigt er (også fra Oslotiden) Tragoediæ duæ, quarum prima Didonis, altera Turni, ex Virgilij Æneide transcriptæ, 1591, to femakts dramaer med mindelser til skolekomedieformen, sammenstykket af steder i Æneiden hvor personerne forekommer talende, mens de beskrivende partier er overtaget af "chorus". På denne måde er Dido bygget over digtets 1.-4. bog, Turnus over 7.-12., suppleret med den såkaldte 13. bog, forfattet 1427 af den italienske renæssance-poet Maphæus Vegius. Ideen til at behandle Æneiden på denne måde var ikke original; Jacob Jacobsen Wolfs nærmeste forbillede var den tyske humanistiske filolog Nicodemus Frischlin der i sin Dido (1581) havde dramatiseret den fjerde bog og i Venus (1584) den første bog af Æneiden. Men mens Frischlin i sin friere omdigtning benyttede skiftende versemål holder Jacob Jacobsen Wolf sig til Vergils heksametre, idet hans formål var at disciplene ved indstuderingen skulle tilegne sig vergilianske vendinger og citater foruden at få kendskab til handlingen i Æneiden som der ikke var tid til at gennemgå i sin helhed, da disciplene en stor del af året var på tiggergang i landsognene. Jacob Jacobsen Wolfs eget bidrag til teksten er et versificeret "Argumentum" foran hver af de to tragedier, og en ganske kort prosaindledning til hver scene med indholdsreferat. Bogen har gjort så stor lykke at den (ifølge Worm) skal være optrykt i Frankfurt 1595.

Fra Jacob Jacobsen Wolfs første tid i Odense stammer hans Jøde-krønicke, tilsammenskreffuen aff den Hellige Scrifft oc Josepho, oc vdi Rim korteligen befattit, 1603, tilegnet Christian Friis til Borreby, et bibelsk sidestykke til Den danske Rimkrønike, hvori en række personer (patriarker, dommere, konger etc.) fra jødernes historie – begyndende med Adam og sluttende med Antigonos Aristobuls søn – indføres talende og hver beretter sin historie. Som tillæg findes en dansk oversættelse af Ambrosius Lobwassers tyske parafrase over fire Davidssalmer samt anbefalingsdigte for bogen af Peder Hegelund, Jon Venusinus og Johannes Stephanius. Jødekrøniken regnes for det ældste større episke digt på dansk hvor stavelsetælling er gennemført konsekvent, men resultatet er kun nået ved hjælp af mange bogstavsløjfninger (navnlig af e). Bogen synes at have vundet publikum for sig, da den 1634 oplevede en ny udgave.

Familie

Jacob Jacobsen Wolf blev født i Odense, døde på vejen mellem Slagelse og Korsør, begravet i Odense Skt. Knuds kirke. Forældre: kobbersmed Jacob Jacobsen. Gift 1. gang 3.1.1585 i Oslo med Anna Jensdatter, født 1.12.1566 i Oslo, død 26.1.1600 i Odense, datter af rektor i Oslo, senere biskop sst. Jens Nielsen Hak (1538-1600) og Magdalena Berg (1546-83). Gift 2. gang 30.8.1601 med Marine Iversdatter, født ca. 1579, død 3.1.1605, datter af forstander for Sorø kloster Iver Bertelsen (død 1583) og Else Mule (død 1605). Gift 3. gang 24.8.1606 med Else Pedersdatter (gift 1. gang med vicarius ved Roskilde domkirke Christoffer Nielsen, 1590– 1602), født ca. 1569, død 23.5.1616 i Odense, datter af lektor i teologi og sognepræst ved Roskilde domkirke Peder Poulsen (død 1572) og Bodil Madsdatter. Gift 4. gang med Anna Ernstdatter, død 27.2.1645, datter af borger i Odense Ernst Elver og Ingeborg Lauridsdatter.

Bibliografi

J. C. Bloch: Den fynske gejstligheds hist. I, 2, 1788 280-87. R. Nyerup og K. L. Rahbek: Bidrag til den da. digtekunsts hist. II, 1801 189-93. H. J. Huitfeldt [-Kaas]: Christiania teaterhist, 1876 45-49. Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger og reiseoptegn., udg. Yngvar Nielsen, Kria. 1885. Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam 2. r. II, 1887 664-68. H. F. Rørdam i Saml. til Fyens hist. og top. X, 1890 166-81 220-24 (brev). Karl Mortensen: Studier over ældre da. versbygn. I, 1901 182f. Volmer Rosenkilde i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen XXIX, Upps. 1942 80 84-86. Einar Høigaard: Oslo katedralskoles hist., Oslo 1942 39f. F. J. Billeskov Jansen: Danm.s digtekunst I, 1944 (fot. optr. 1964) 104. R. Johs. Wolf i Pers. hist. t. 12. r. II, 1947 14-21. Bj. Kornerup: Ribe katedralskoles hist. I, 1947 313 485.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig