Jacob Peter Bonar

Jacob Peter Bonar, 1659-natten til den 4.2.1717, officer. Født i Stift Bremen, død i Kbh., begravet i Fransk ref. k. sst. B. indtrådte først i braunschweig-lüneburgsk (hannoveransk) tjeneste, men blev 1681 ansat som løjtnant i dansk tjeneste i Livgarden til fods hvor han allerede h.å. blev kaptajn. Med afskedspas som oberstløjtnant fik han 1692 tilladelse til at gå i udenlandsk krigstjeneste. 1701 fik han nyt patent som dansk oberst og hvervede for to unge, mindreårige hertuger af Wurttemberg-Oels et dragon- og et infanteriregiment der gik ind i det danske hjælpekorps i Flandern. B. udmærkede sig gentagne gange men måtte efter skarpe sammenstød med hertugen af Württemberg-Teck 1708 afgive dragonregimentet og 1710 infanteriregimentet til de unge, egentlige chefer. Udnævnt til brigader 1710 vedblev B. dog at deltage i krigen indtil dens afslutning 1714. Dette år blev han generalmajor og kommandant i Kastellet – dengang og særlig i krigstiden en meget selvstændig og betydelig stilling. – Den fangne feltmarskal Magnus Stenbock fik anvist værelser og forplejning hos B. i dennes bolig; men da det viste sig vanskeligt at hindre Stenbocks forsøg på forbindelser udefter fik han anvist værelser i et andet hus i Kastellet. Forplejningen fik han dog vedblivende fra B.s bord, og opvartningen m.m. besørgedes dels af B.s tyende, dels af Stenbocks eget tjenerskab. Da zar Peter 1716 besøgte Stenbock i fangenskabet skal Stenbock have beklaget sig stærkt over B., og zaren skal have bragt klagerne videre til kong Frederik. Af forhør der blev afholdt kort efter skønnes imidlertid at der ikke med føje kan indvendes noget mod B.s forhold over for hans berømte, meget vanskelige fange. Det oplystes bl.a. at de vagthavende officerer ikke sjældent deltog i de fornemme fangers måltider og Stenbock vedblev lige til sin død i fangenskabet at arbejde på at skaffe sig forbindelse udefter. 29.9. fik B. imidlertid afsked og "i naade" 600 rdl. i årlig pension som han kunne nyde i Holland eller andetsteds.