Jacob Ræder, Jacob Thode Ræder, 11.2.1798-18.7.1853, officer, militærforfatter. Født på gården Nes, Gryttens præstegæld i Romsdalen, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). R. var landkadet 1811–14, fra 1815 pagekadet med reserveret sekondløjtnants anciennitet og à la suite ved et infanteriregiment i Kbh. hvor han 1816 kom i virkeligt nummer. 1817 tog han landmålereksamen, var n.å. en kort tid ved korpset i Frankrig, deltog et par år i forelæsningerne for de unge ingeniørofficerer og aflagde ingeniøreksamen uden dog at opnå sit hede ønske om ansættelse i ingeniørkorpset. 1822 blev han premierløjtnant og deltog indtil 1830 i gradmåling og kortlægning af Holsten. 1830 blev han stabskaptajn, 1833 kompagnichef og var samtidig lærer ved Den militære højskole i generalstabs- og administrationstjeneste hvorom han udarbejdede lærebøger. Hans 1837 udgivne Den danske Armees Organisation og Sammes Vedkommende er et meget stort og flittigt arbejde. Hans hidsige deltagelse i tidens drøftelser af militære spørgsmål skabte ham mange modstandere, og hans plan om at skrive en almindelig dansk krigshistorie førte kun til at han belærtes om at mangle "Begavelse, historisk Dannelse og Videnskabelighed". 1845 udgav han imidlertid første bind af Danmarks Krigs- og Politiske Historie ... 1807–09, 1847 2. bind, mens 3. bind først udkom efter krigen (1852). Dette arbejde blev vel føje kritiseret for mangel på logik, grundighed og klarhed, men har stadig betydning som fremstilling. -Med al sin udenomsvirksomhed havde R. med iver passet sin tjeneste; i de fortrolige udtalelser fremhæves han som en særdeles determineret officer, teoretisk og praktisk meget dygtig. 1848–50 førte han sin bataljon dygtigt, fast og samvittighedsfuldt og blev såret 1848 ved Slesvig. 1847 var han blevet major, blev 1848 kar., n.å. virkelig oberstløjtnant, 1850 kar. oberst. Han var lidenskabelig og voldsom i sine ytringer, men var samtidig et retsindigt, gennemhæderligt menneske. Han har efterladt fyldige optegnelser om sit liv hvoraf hans Krigserindringer fra 1848–50 udkom 1911, Barndoms- og Ungdomserindringer, 1912. Disse giver en troværdig, usminket, til dels dokumenteret fremstilling af forholdene på krigsfod i en afdeling og er meget læseværdige. 1850 blev han idømt en alvorlig straf for insinuationer mod brigadekommandøren Oluf Krabbe hvilket nok kan have virket med til hans skarpe domme. – Kammerjunker 1840.

Familie

Forældre: kaptajn, senere oberstløjtnant Johan Georg R. (1751–1808) og Catharina Margaretha Lind (1759–1820). Gift 9.10.1833 i Altona med Caroline Amalie Baur, født 2.2.1810 i Altona, død 9.12.1895 i Kbh., d. af købmand senere konferensråd, borgmester Georg Friederich B. (1769–1865) og Marianne Heise (1781–1851). – Bror til Ditlev R. og Philip R.

Udnævnelser

R. 1840. DM. 1848.

Ikonografi

Min. 1826. Mal. 1830 og ca. 1833. Mal. af S. Schack ca. 1840. Afbildet på samme mal., 1843, af sal vingen 1840 (St.mus.).

Bibliografi

i R.: Krigserindr. fra 1848–50, 1911. Samme: Barndoms- og ungdomserindr., 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVI. – Militært repertorium 2.r.III, 1846 349–76 377–406; V, 1847 139–80 194–98 342–56. Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I-III, 1867–87. E. Bodenhoff: Kongesorger, 1913 53. Gerh. Brammer: Den danske hærs intendanturtjeneste 1848–1918, 1919. Det krigsvidensk. selsk. 1871–1921, 1921 52f. A. Tuxen i Hist. t.9.r.IV, 1925–26 7 44 50. General de Mezas krigsdagbøger 1849–51, udg. K. C. Rockstroh, 1928. N. F. S. Grundtvig og hans nærmeste slægt under treårskrigen. En brevveksl., udg. Ingeborg Simesen, 1933. F. Hegermann-Lindencrone: Min faders erindr., 1939. – Papirer i Rigsark. (Forsvarets ark.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig