Jens Bang (handelsmand)

Jens Bang, ca. 1575-1644, købmand. B. blev 1600 medlem af købmandsgildet Gud Legems lav i Ålborg. Selvstændig købmand blev han vel først 1605 da han tog borgerskab i byen. Han knyttede sig åbenbart til kredsen omkring den ældre halvbror Jørgen Olufsen Felthus og svogeren Didrik Grubbe der begge var rådmænd og senere blev borgmestre i Ålborg. Som disse to kastede han sig over studehandelen, og i Wedelsmarkedets store år 1608–17 fortoldede B. årligt 400–500 stude i Gottorp. I de dårligere år efter trediveårskrigens udbrud gik også B.s studekontingenter ned. Derimod træffes han i kredsen af ålborgensere der opkøbte korn i de gunstige kornhandelsår 1614–17 og navnlig 1621–26 ikke blot i Ålborghus len, men tillige i Hald og Dronningborg len. Da krig mellem Holland og Spanien fra 1621 hæmmede import af salt og vin, og Christian IV oprettede saltkompagnier 1622 til at varetage handelen var B. blandt den kreds i Ålborg der greb ideen og i en skrivelse fremsatte deltagernes ønsker. De fremførte punkter vidner både om erfaring og dristighed i storhandel og kom til at præge kompagniprivilegierne af 6.1.1623. B. hørte til de deltagere der indskød størst kapital (500 dalere straks, senere mere), og han udpegedes som en af de fire direktører. 1625 måtte regeringen dog opgive at holde liv i saltkompagnierne, men i Ålborg havnede interessenterne i indbyrdes processer. B. beskyldtes for uredelighed i regnskabsførelse og for uretmæssig at have bemægtiget "sig alene den ganske handel med skibe og i andre måder". Det har måske ikke været helt uberettiget. – 1634 fik han tilkendt kompagniets aktiver mod at betale deltagerne deres halve bidrag tilbage. Selvom saltkompagniet bragte interessenterne tab har B. åbenbart slået sig virkeligt op i 1620'erne. I 1623–24 byggede han sit prangende stenhus med renæssancegavlene ved Østerå (nuværende Svaneapotek). 1624 sejler hans krejert korn til Norge. 1626 får hans fuldmægtig kredit i Königsberg på hans gode navn, og samme år leverer han korn til Christian IVs hær i Nordtyskland. Men hans egentlige storhandelsperiode var dog 1630'erne. To storskibe havde han i Spaniensfart med korn og norsk trælast, foruden flere små skibe. Handels-faktorer virkede for ham i Lübeck, Hamburg og Bremen. Hans tjenere handlede med hør, hamp og humle i Narva og Riga og sejlede stude og korn til Amsterdam og Emden eller afsatte klæde, vin, salt og kramvarer i Østersølandene. Hans formue var nu i særklasse i Ålborg. En boregistrering i anledning af hans hustrus død 1639 opregner hans talrige gårde, huse, boder og grunde i byen tillige med alsidige varelagre der vidner om pulserende storhandel, året efter fik han tingvidne for, at han ikke handlede en detail. 1637 lod han opføre et fattighus med 26 pladser, og 1639 søgte han tilladelse til at realisere et havneprojekt der skulle give store skibe mulighed for at gå til kaj for at spare omladning i pramme. Det blev dog aldrig til noget, og kort efter forliste B.s to store skibe. Dermed var glansperioden forbi. Han døde få år senere i væsentligt forringede formueomstændigheder. Hans mange retssager vidner ikke just om pinlig hæderlighed, men om grænseløs nidkær forfølgelse af selv den mindste chance for økonomisk vinding.