Jens Dolmer, Jens Nielsen Dolmer (Dolmerus), d. 31.5.1670, historiker. Død i Kbh. D. er muligvis identisk med den Janus Nicolai Lyngby som 1634 blev student fra Århus; i denne by tryktes 1635 et nu tabt latinsk mindedigt over fru Else Bülow forfattet af Johannes Dolmarus Nicolai Filius, Efter studier i Leiden (1636) og Franeker blev D. 1639 magister i Kbh. og var derpå 1640–47 "skolemester" for Christian IVs søn, Ulrik Christian Gyldenløve, med hvem han fra 1642 opholdt sig på Sorø akademi. En lussing han i hidsighed gav sin elev nedkaldte kongens vrede over hans hoved og førte til sagsanlæg mod ham for forsømmelighed og myndighedsmisbrug. Følgen var at han mistede det embede som sognepræst ved Århus domkirke han i henhold til kongens tidligere løfte 1647 var valgt til, og tillige et præbende ved Oslo kapitel han havde nydt indtægterne af. Efter Christian IVs død synes han en tid at være blevet støttet af Christian Rantzau hos hvem han en tid var hovmester. Han brevvekslede 1648 med biskop Henning Stockfleth i Kristiania og havde måske også forbindelse til den norske statholder Hannibal Sehested. D. har sikkert været bekendt med det anonyme til Frederik III rettede skrift fra ca. 1649 hvori der anvises kongen måder at få Norge anerkendt som arverige. Ved prins Christians hyldning i Kristiania 1656 overrakte han selv kongen et af ham forfattet skrift Norges Rige Arfve-Rige som polemiserer mod Arild Huitfeldts fremstilling af forholdet mellem Danmark og Norge. Hvem der har inspireret D. til dette arbejde er ikke klart, men i alt fald fik han to dage efter hyldningen en pension på 300 rdl. af de norske kirkeindtægter mod at anvende al sin flid på antikvariske studier. Hans skrift har særlig interesse ved at indeholde en beretning om Frederik IIIs norske hyldning 1648 hvori det hævdes at den norske rigskansler Jens Bielke ved denne lejlighed skulle have betegnet Frederik III som Norges rette arveherre. Man har betvivlet det korrekte i Dolmers beretning, men under alle omstændigheder er hans skrift et vigtigt led i en formentlig kongelig dirigeret propaganda for Norges karakter af arverige. Senere udgav D. sammen med islændingen Oddr Eyolfsson den gammel-norske hirdskrås tekst ledsaget af en dansk oversættelse. Af andre historiske arbejder fra D.s hånd kendes en universalhistorisk tidstavle på et blad trykt i Kbh. 1651. Under byens belejring 1658 var D. auditør ved studenternes korps.

Familie

Forældre: præst i Gessing Niels Hansen (død ca. 1636). Gift 1663 (vielses-brev 3.8.) med Kirsten Nielsdatter, død før dec. 1681 (gift 2. gang med præsident og 1. borgmester i Trondhjem Lauritz Brix, 1634–99, gift 1. gang med Birgitte Østensdatter, død 1671, enke efter Thomas Meyer, gift 3. gang med Anne Gregersdatter, 1659–1719).

Bibliografi

Kilder. Olai Wormii et ad eum doctorum virorum epistolæ, 1728 259 904 f. (brev). Danske mag. I, 1745 155f; sst. 5.r. V, 1902 278–82 (breve). Aktstykker vedk. staden og stiftet Århus II, udg. J. R. Hubertz, 1845 121f. Pers. hist. t. II, 1881 124; IV, 1883 50f. Kong Christian IVs egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia V, 1883–85 (fot. optr. 1969) 24f; VI, 1885–86 (fot. optr. 1970) 328–32 337f: Kirkehist. saml. 3. r. V, 1884–86 785 f. (breve). Aktstykker til de norske stændermøders hist. 1548–1661 II, 1. udg. O. A. Johnsen, Oslo 1951 239.

Lit. C. V. Hertel: Forsøg til en beskr. over Århuus dom- og cathedralkirke II, 1810 397–404. Budstikken VI, 1825 441–552. H. F. Rørdam: De danske og norske studenters deeltagelse i Kbh.s forsvar 1658–60, 1855 47 54–57 173 177–80. G. Storm i Hist. t. 2. r. IV, Kria. 1884 114–28. O. A. Johnsen: De norske stænder, Kria. 1906 = Vidensk.-selsk.s skr. II, hist.-filos. kl. 288f. C. O. Bøggild-Andersen: Hannibal Sehested I, 1946. V. Woll i Pers.hist.t. 12.r.I, 1946 92. H. Koht: Inn i einveldet, Oslo 1960.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig