Jens Kofoed, Jens Pedersen Kofoed, 3.11.1628-23.5.1691, landskaptajn. Født i Rønne, død på Maglegård, begravet i Øster Marie k. K. gik 1641 til søs og tjente fem år på adelsgodser i Spanien. Da han 1647 vendte hjem, var hans far dømt landflygtig som medskyldig i Bornholms overgivelse 1645 til den svenske admiral C. G. Wrangel. Han gik da sin mor til hånde i skippergården i Rønne; ved at tro sig forgjort blev han årsag til den sidste heksejagt på Bornholm. Som nygift flyttede han 1653 ind i sin svigermors købmandsgård i Hasle; i et natligt gadeklammeri stak han 1655 en mand ihjel, og da han søgte om kgl. fredebrev for drabet, tilsagde kongen ham et sådant på visse vilkår. For at opfylde disse stillede K. sig som frimand med to rustede heste ved ritmester Knud Urnes rytterkompagni under efterårsfelttoget 1657 i Skåne. Mens kompagniet fra nov. overvintrede i Køge, fik K. 14 dages juleorlov til Bornholm hvor havisen spærrede ham inde. Imidlertid blev øen afstået til Sverige i Roskildefreden som også løste K. fri af krigstjenesten. Efter Karl Gustavs fredsbrud i aug. samledes sognepræst Poul Ancher, K. o.a. Hasleborgere om det mål at føre øen tilbage til Danmark. 8.12.1658 tog K. og andre sammensvorne den svenske landshøvding Johan Printzensköld til fange i borgmester Peder Møllers gård i Rønne, og da fangen var ført ud på gaden, blev han i tumulten dræbt ved et skud af K.s svoger Villum Kelou. Fra stedet red K. til Ancher i Rutsker præstegård og herfra ud for at holde nattevagt med opbudt mandskab uden for Hammershus. Da bønderskaren fra Nørre og Vester herreder og borgerne fra Rønne og Hasle som havde sluttet sig til opstanden næste morgen kom til fæstningen, overgav dens svage mandskab den uden at løsne et skud og K. blev fører for forsvaret. Som sådan var K. virksom ved 28.12. at få 63 svenske ryttere lokket i land fra et skib og taget til fange. Da sendemændene 29.12. på Kbh.s slot overgav Frederik III øen, indfriede kongen sit tidligere løfte om at give K. fredebrev for det gamle manddrab. K. blev af guvernør Michael Eckstein sammen med byfoged Niels Gumløs i Hasle udnævnt til landskaptajn (kgl. udnævnelse 15.12.1660, med 200 rdl. i årsløn). Han overtog den tidligere kaptajnsgård Maglegård i Øster Marie som han 1687 af Christian V fik livsbrev på. 1928 rejstes en mindesten i Sandvig.

Familie

Forældre: bykaptajn, borgmester Peder Hansen K. (1598–1648) og Elisabet Madsdatter Ravn (død 1685). Gift 1. gang 3.11.1653 i Hasle med Margrete Sandersdatter Lesler, født 18.5.1635 i Hasle, død 28.7.1678 på Maglegård, d. af borgmester Sander Pedersen L. (død 1639) og Sidsel (gift 1. gang med Hans Bentsen, gift 3. gang med Lavrids Hansen i Hasle). Gift 2. gang 19.6.1680 på Skovsholm, Ibsker, med Elisabet Akeleye, født 27.3.1654 på Bjellerup, Skåne, død 13.2.1739 på Maglegård (gift 2. gang 1692 med fænrik, senere major Claus Hansen Kofoed, 1663–1743), d. af kaptajnløjtnant Gabriel A. og Beate Clausdatter Maccabæus.

Ikonografi

Afbildet på epitafiemal. 1682 (Østermarie k.). Mal. 1683 (Fr.borg), efter dette min. (sst.), gengivet i træsnit 1878 og i tegn. af Kr. Zahrtmann.

Bibliografi

Ludv. Holberg: Dannemarkes riges hist. III, 1735 348–56. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (fot. optr. 1969) 391–94. M. K. Zahrtmann i Bornholmske saml. XVII, 1926 1–32. Samme: Borringholmerens historiebog I-II, 1934–35. Ebbe Gert Rasmussen: Bornholm 1658 I-II, 1967–72.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig