Jens Mathiasen, Jens Venø Mathiasen, 25.12.1920-2.3.2003, borgmester, kreditforeningsdirektør. Født i Tanderupkær, Snejbjerg sg. M. er kolonialuddannet og drev forretning i Vejle 1943-46. Sidstnævnte år flyttede han til Herning hvor han var købmand til 1973. Han blev medlem af ligningskommissionen 1950 og 1954 af byrådet, valgt af Venstre, hvor han sad til 1978, 1961-75 som borgmester. 1970 kom han i Ringkøbing amtsråd som I. viceamtsborgmester og medlem af økonomiudvalget og tilsynsrådet. Fra 1975 har han været direktør i Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. M. har haft en lang række offentlige tillidsposter dels i tilknytning til sin politiske karriere, dels i medfør af sit erhverv. Han var bl.a. medlem af bestyrelserne for A/S Hoki 1948-58 (næstformand 1951-58), for Herning købmandsforening fra 1948 (næstformand 1952-67), for Herning handelsstandsforening 1957-69, af repræsentantskabet for Herning Handels- og Landbrugsbank 1960-66, af bankrådet for A/S Midtbank, Herning, 1966-67, af bestyrelsen 1967, formand fra 1977. 1962-77 sad han i venstres hovedbestyrelse. 1966 blev M. valgt til medlem af bestyrelsen for Den danske købstadforening hvor han blev næstformand for foreningens lønudvalg og medlem af fællesudvalget for kommunernes lønudvalg, af bestyrelsen for Kommunernes Pensionsforsikring og Købstadkommunernes gensidige forsikringsforening (til 1973). Ved oprettelsen af Kommunernes landsforening 1970 blev han 1. næstformand. 1973-78 var han formand for denne forening. Fra 1974 har M. siddet i hovedbestyrelsen for dansk Røde kors, fra 1976 i miljøkreditrådet og fra 1978 i bestyrelsen for Skt. Lukas stiftelsen. For såvel sin by som for danske kommuner i almindelighed udførte han i en årrække et meget stort arbejde. Hans overgang til kredit-foreningsdirektør var dikteret af et ønske om en mere rolig tilværelse.

Familie

Forældre: gårdejer Mathias M. (1886-1979) og Pouline Venø (født 1899). Gift 17.10.1942 i Herning med Margit Skinderholm Mortensen, født 7.7.1922 i Herning, d. af købmand Morten Peter M. (1889-1927) og Marie Skinderholm (1890-1967).

Udnævnelser

R. 1973. R1. 1978.

Ikonografi

Mal. af Viggo Kragh Hansen (Herning rådhus). Foto.

Bibliografi

Struer dagbl. 27.1.1973. Berl. tid. 14.5.1975. Politiken 28.8. s.å. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig