Jens Steen Sehested, ca. 1640-.1698, forfatter. Død antagelig på Rugård, Veflinge sg. S.s mor skal have været en københavnsk borgerdatter. Han blev legitimeret og 1676 adlet med familien S.s våben. I sine unge dage har han vistnok været i udenlansk krigstjeneste; om hans hjemlige militære karriere vides at han 1669 var kvartermester og n.å. løjtnant i den fynske (1675 i den sjællandsk-fynske) rostjeneste. 1676 blev han generaladjudantløjtnant, n.å. generaladjudant, 1679 oberstløjtnant i andet sjællandske nationale rytterregiment og nævnes 1683 som pensioneret oberst. 1687 var han ejer af Lundsgård (dengang en adelig sædegård) ved Espe på Fyn, og 1687–96 ejede han hustruens fædrenegård Sellebjerg mellem Odense og Kerteminde. Økonomisk var han dårligt situeret, men kunne dog give en håndsrækning til sin endnu ringere stillede digterbroder Poul Pedersen, der til gengæld har hyldet ham som "vores danske Pindarus". S. var verdensmand; han har skrevet digte både på dansk, tysk og hollandsk. I sit tidligst trykte digt Der Unladeliche States- Welt-Man, 1669 er han den første talsmand herhjemme for en verdslig præget livsanskuelse. Dydernis Prøvesteen, trykt 1671 under det af ham oftere benyttede pseudonym "Siennest" (omstilling af bogstaverne i Jens Sten), er en abstrakt satire hvor personificerede dyder indføres talende, og kan betragtes som en udramatisk udløber af de gamle moraliteter. Langt interessantere er Pigernes Dyd- og Laster-Speyl (måske trykt første gang s.å.), en satirisk-moraliserende skildring af kvinden fra vuggen til 30 års alderen; den er fuld af realistisk opfattede småtræk og situationer og giver et levende billede af tidens dagligliv, dets huslige sysler, folketro og skik, familieliv osv. Af S.s egen kummerlige Kbh.s-tilværelse i 1670ernes begyndelse med lediggang og værtshusliv får man et indtryk gennem en rimet Supplik til kongen Kiøbenhaufns Fangers ynkelige Klagemaal, 1671 som minder om Anders Bordings Forhaabnings og Forhalings Griller. Modstykket hertil er Det her-Uge og priisværdige Landskabs Fyens billige Berømmelse, 1671 (ny udg. ved Rasmus Nyerup 1784, og Erik Sønderholm 1969) der gør øens frugtbarhed og navnlig dens kulinariske herligheder til genstand for en panegyrik der så sent som 1856 af den fynske bondesøn N. M. Petersen får det skudsmål at den endnu kan gotte en fynbo. S.s produktion består desuden af salmer og lejlighedspoesi, fx digte til Niels Juel og Karen Brahe; adskilligt henligger utrykt. Hans stil spiller mellem tyskpræget barok og folkelig tone, og ligesom Bording anvender han både aleksandrinere og korte metra. Han selv har været en blanding af en kavaler og en sørgmunter boheme. S. er trods et kvantitativt lille trykt forfatterskab en af de interessanteste og originaleste danske barokdigtere; en tekstkritisk udgave af hans trykte og utrykte arbejder er derfor et desideratum for den danske litteraturhistorie.

Familie

Forældre: Hannibal S. (1609–66). Gift 20.3.1679 i Odense med Mette Sophie Parsberg, døbt 27.1.1655 på Eskilstrup, død tidligst 1709, d. af Niels P. til Eskilstrup og Sellebjerg (1620-senest 74) og Kirsten Kaas (1616–84).

Bibliografi

C. J. Brandt og L. Helveg: Den danske psalmedigtn. I, 1846 361–63. G. Strøm i Saml. til Fyns hist. og top. V, 1871 320f. J. Paludan: Fremmed indflydelse på den da. nationallit. I-II, 1887–1913. Deliciarum manipulus Danicarum, udg. V. J. v. Holstein-Rathlou, 1914 33–58 161–63. Vilh. Andersen: Sommer, 1926 83–86. Emil Frederiksen: Barokken i da. digtn., 1935 128–34. Ejnar Thomsen: Barokken i da. digtn., 1935 (ny udg. 1971). F. J. Billeskov Jansen: Danm.s digtekunst I, 1944 (fot. optr. 1964). Aage Fasmer Blomberg i Fynske årbøger 1950 1–79. Dansk barokdigtn. 1600–1750, ved Erik Sønderholm I-II, 1969–71. Dansk barok 1630–1700, udg. samme, 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig