Jens Villadsen

Jens Villadsen, 7.2.1842-6.7.1910, tagpapfabrikant. Efter at have virket nogle år i sin fødeby Ålborg fik Jens Villadsen 1872 borgerskab som tømrermester i København. I den følgende snes år deltog han i periodens omfattende byggerier. Samtidig begyndte han at interessere sig for mulighederne for at forbedre tjærepaptagene der blev brugt på mange bygninger inden for landbrug og industri. De blev vedligeholdt med tagtjære (såkaldt "taglak") der bestod af det bundfald der blev tilbage i tagpapmaskinerne. Det var tyktflydende, skulle opvarmes før påstrygningen og stivnede derefter hurtigt til en tyk skal. Når solen skinnede, kunne skallen flyde ud og undertiden drive ned over tagskægget; om vinteren blev den frostsprængt.

1894 var Jens Villadsen kommet så vidt med sine eksperimenter at han kunne udtage patent på et materiale han kaldte Dansk Tagpixtjære. Det var letflydende og behøvede ingen opvarmning, havde bedre klæbeevne end taglak og var langt mere smidigt. Ligeledes var det vejrbestandigt. Samtidig opfandt han en metode til tætning ikke bare af tagpap-, men også zinktage der blev brugt meget i hovedstaden hvor man for at udnytte højden bedst muligt uden at overtræde byggelovsbestemmelser anvendte flade tage. Når kulstøv og anden forurening angreb zinktagene måtte der foretages kostbare lodninger for at tætne. I stedet introducerede Jens Villadsen lærredsstrimler, imprægneret med den nye tagpixtjære; de kunne hurtigere og sikrere tætne end lodningen kunne. Jens Villadsens første beskedne fabrik åbnede 1894 på Finsensvej på Frederiksberg. Her forarbejdede han sit produkt der bestod af stenkulstjære tilsat harpiks, olier og pulveriserede mineraler, på et meget beskedent anlæg; det bestod af en blandemaskine og en jerngryde over et ildsted i gården.

Jens Villadsen fik hurtigt nogle store, faste kunder, fx Tuborg, Tivoli, DSB og orlogsværftet, og i løbet af få år kunne han lægge sit oprindelige håndværk på hylden. Ved at uddanne specialarbejdere til tagtætning kunne han yde kvalitetsgaranti. I årene efter århundredskiftet kom et amerikansk præparat, bygget på asfalt, på markedet; det var mere holdbart end tjærepap. Jens Villadsen sikrede sig eneforhandlingen for Danmark og markedsførte produktet under navnet Icopal. Varen var tre gange så dyr som tjærepap, men ved at give ti års garanti for tæthed uden vedligeholdelse lykkedes det at få en god omsætning. Afgørende var det at Jens Villadsen 1910 fik overdraget tætningen af de store perronhaller på den nye hovedbanegård i København med Icopal. Der var ikke mange penge at tjene ved forarbejdningen, men materialet blev kendt. På samme tid udviklede Jens Villadsen sine tagpixfarver der var beregnet til at sætte kulør på sorte tagpaptage. Efterhånden var virksomheden vokset ud over det punkt hvor den kunde drives på ren håndværkererfaring, og Jens Villadsen fik indrettet et laboratorium og ansat en ingeniør. Fra 1907 udvidedes aktiviteten ud over landets grænser ved et samarbejde med en svensk tagpapfabrik.

Efter Jens Villadsens død blev virksomheden videreført af sønnen Christian Villadsen (1878-1950) der 1912 omdannede den til A/S Jens Villadsens Fabriker. Dennes søn, Jens Villadsen (1914-68) tiltrådte som direktør i selskabet 1946.