Joachim Irgens

Joachim Irgens, 19.5.1611-29.8.1675, bjergværksejer, godsejer. Født i Itzehoe, død i Kbh., begravet i Vestervig k. I sin ungdom studerede Jürgens – eller som han senere kaldte sig, I. – medicin, men når han siges at have taget doktorgraden skyldes det rimeligvis en urigtig tradition. 1637 blev han kammertjener hos Christian IV og det lykkedes ham, der allerede tidligere var interesseret i bjergværksdrift, 1646 af denne at erhverve privilegium på de kort forinden opdagede kobberminer i Røros, hvilket skal have skaffet ham store indtægter (1672 angives 25 000–30 000 rdl. om året) der i forbindelse med en betydelig handelsvirksomhed satte ham i stand til at forstrække kronen med anselige summer; allerede 1657 havde han 60 000 rdl. til gode, senere flere hundrede tusinde. Ligesom så mange andre af kronens kreditorer måtte han tage sin betaling i jordegods. 1661 fik han udlagt Vestervig slot og len for ca. 112 000 rdl., 1664 gods i Stevns – hvor han s.å. havde erhvervet Gjorslev – for over 56 000 rdl., og 1666 fik han Nordlandenes fogderi i pant for 100 000 rdl., men just ved samme tid begyndte hans økonomiske tilbagegang, skønt han 1661 på fordelagtige vilkår havde overtaget alt kronens tiendekobber i Norge på tre år. Hans godser forrentede sig ikke, hans bjergværksarbejdere fik ikke deres løn og beslaglagde derfor hans kobberbeholdning, og salget af kobberet i Amsterdam vanskeliggjordes ved den engelsk-hollandske krig. Han måtte optage store lån som han ikke kunne forrente, og 1672 pantsætte både Røros og Gjorslev. Han synes dog til det sidste at have ført stort hus både på Christianshavn og i Amsterdam og at have bevaret skinnet af rigdom, thi året før sin død blev han adlet med navnet von Westervig, men for hans enke blev det til et fuldstændigt sammenbrud. Gjorslev blev 1677 udlagt til en af hendes kreditorer, Røros kobberværk blev n.å. ødelagt ved et indfald af svenskerne, og 1679 måtte hun afstå det trods de betydelige lettelser hun fik af kongen, og en ikke ringe del af sit gods mistede hun 1682 efter revisionskommissionsdom, skønt kongen også ved denne lejlighed viste stor lydhørhed over for hendes klager. Vestervig solgte hun 1698 da hendes eneste søn var død, og 1708 siger hun selv, da hun opgiver at være i sit 80. år, ikke at have andet at leve af end 900 rdl. årlig som kongen tilstod hende.