Joh. D. Friderichsen, Johan Ditlev Friderichsen, 30.6.1791-7.3.1861, landmand. Født i Tullebølle, Langeland, død på Nøbbøllegård, Lolland, begravet i Holeby. Faderen flyttede 1800 fra Langeland og købte Skelstrupgård på Lolland. F. blev allerede 1807 forvalter hos senere etatsråd Simon Dons, Frederiksdal, og klarede trods sin ungdom stillingen til principalens absolutte tilfredshed. Med ringe økonomisk støtte fra hjemmet, men med udfoldelse af stor flid og energi læste han til dansk juridisk eksamen (1814) og landmålereksamen (1815); han arbejdede hos forskellige landmålere ved udskiftninger på lollandske godser indtil han 1819 Fik bestalling og begyndte selvstændig virksomhed. 1821 overtog han – først sammen med Carl Neergaard (1800-1850), senere alene – forpagtningen af de forfaldne hovedgårde Fuglsang og Priorskov som han forbedrede med stor energi efter datidens mønster; senere forpagtede han desuden Lungholm. 1830 købtes Nøbbøllegård hvortil han flyttede 1847, 1846 Bådesgård. I en årrække drev han fem betydelige gårde på Lolland; han byggede, forbedrede, udvidede og forskønnede sine ejendomme og forøgede navnlig Nøbbøllegårds tilliggende; han lod foretage en række landøkonomiske forsøg bl.a. med nyere redskaber og forstod at gennemføre alt med en sjælden økonomisk sans. Desuden var han en utrættelig lærer og vejleder for bønderne og varetog en række offentlige hverv. I ni år var han medlem af Maribo amtsråd, 1839 blev han landvæsenskommissær. 1846 mødte han som suppleant i stænderforsamlingen i Roskilde. Han var virksom i Maribo amts økonomiske selskab i hvilket han var herredskommissær, og var formand for hoveri- og tiendekommissionen. Han afslog en opfordring til at lade sig opstille til landstingsmand. Den dygtige og indsigtsfulde mand der læste meget, blev af J. C. Drewsen og andre opfordret til at meddele sine rige erfaringer i skriftlig form; hertil følte han sig dog kun lidet oplagt, og han har kun skrevet enkelte mindre artikler, fx i Tidsskrift for Land-økonomie, 1838 om en ny kultivator og i Almuevennen om forbedring af husmændenes kår, ligesom han har leveret bidrag til beskrivelsen af Maribo amt. – F. er et smukt eksempel på en self-made mand der ved energi, dygtighed og udholdenhed arbejdede sig op til velstand og samtidig virkede for almennyttige formål. I sine to ægteskaber havde han i alt fjorten børn; flere af dem var udstyrede med rige evner og har ydet en bemærkelsesværdig indsats på flere områder. Børnene blev døbt F. eller Frederichsen; men i anledning af krigen 1864 forandrede nogle af dem (uden bevilling) navnet til Frederiksen. -Justitsråd 1858.

Familie

Forældre: forpagter af Tullebølle annekspræstegård, senere proprietær Friderich Christian Gotfredsen (1759-1805) og Ane Margrethe Madsdatter (1752-1834, gift 1. gang 1775 med forpagter af Tullebølle annekspræstegård Niels Brun, død ca. 1785). Gift 1. gang 24.8.1822 med Elsebeth Kirstine Dahl, født 27.5.1798 i Kbh. (Frels.), død 28.2.1837 på Fuglsang, Toreby sg., Lolland, d. af skibskaptajn Peter Hansen D. (ca. 1758-1820) og Maria Elisabeth Berg (ca. 1771-1810). Gift 2. gang 7.6.1839 i Ønslev med Maria Hansen, født 24.7.1811 i Mygind, død 4.3.1901 på Frbg., d. af sognepræst, sidst i Ønslev Christian Erhard Hansen (1777-1853) og Anna Maria Mørch (1780-1863). – Far til Erhard Frederiksen, J. D. Frederiksen, Kirstine Frederiksen og N. C. Frederiksen..

Ikonografi

Litografi 1862 efter tegn. af A. H. Hunæus.

Bibliografi

[M. M. Frederiksen:] Stamtavle over en familie Friderichsen, 1881. [N. C. Frederiksen:] Johan Ditlev Friderichsen, 1868.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig