Johan Adolf Cypræus, levede 1600, død tidligst 1634, præst. C. der var opkaldt efter hertug Johan Adolf af Gottorp angiver selv i sin udgave af faderens Historia Slesvicencis sit fødeår til 1592. Her må dog foreligge en trykfejl da man 1596 finder ham indskrevet som student ved universitetet i Leipzig. Han studerede 1608 i Wittenberg og 1611 i Giessen hvor han holdt to offentlige disputatser (udg. 1616) under dr. Balthazar Mentzers forsæde. Efter hjemkomsten til Slesvig prædikede han nu og da i slotskirken i Gottorp, blev 1618 præst ved Skt. Michaelis kirke i byen og virkede som sådan indtil han under en alvorlig sygdom 1631 blev grebet af tvivl om den lutherske læres sandhed. Tvivlen øgedes under hemmelige samtaler med en pavelig emissær, og da han efter overstået sygdom foretog en rekreationsrejse til Nederlandene og kom i forbindelse med dr. Leonhard Marius i Amsterdam modnedes hans beslutning om at gå over til katolicismen. Han drog til Køln, søgte fra denne by 1633 skriftlig afsked som præst og trådte ind i den derværende dominikanerorden. Han rejste muligvis til Rom n.å., hans senere liv er ukendt. - Mens han opholdt sig i Slesvig har han følt slægtens stærke historiske interesse vågne i sig og som to af sine brødre, Hieronymus og Philip arbejdet videre på faderens efterladte Historia Slesvicencis. Det nødvendige materiale må han have haft med sig på rejsen, for allerede året efter sin afsked kunne han lade Annales Episcoporum Slesvicensium gå i trykken (Køln 1634). En del af oplaget tilegnede han hertug Frederik III. I mange henseender havde manuskriptet før trykning været genstand for en omarbejdning. C. havde bl.a. indføjet både sin farbrors "Catalogus" (1560) og sin bror Philips "Genealogia" (1622) i teksten uden dog at nævne deres navne. Ikke heller faderens navn var anført i værkets titel hvis fulde ordlyd viste en anden ejendommelighed ved bogen; dens katolicerende tendens, mærkbar dels ved forskellige udeladelser, dels ved C.s behandling af tidsrummet 1526-ca.1550 i hvilket den teologiske polemik ofte truede med at tage luven fra den historiske fremstilling. Af megen interesse var den redegørelse for faderens liv som sluttede værket, og de autobiografiske bemærkninger som fandtes i dedikationen til hertugen og i hvilke C. begrundede sin overgang til katolicismen. - Broderen Philip Cypræus (død mellem 1641 og 1654) studerede 1602 i Helmstedt, 1605 i Wittenberg og var 1627-41 fiske- og køkkenmester ved hoffet i Gottorp, men arbejdede også med historie. Fra hans hånd foreligger dog kun den ovenfor nævnte "Genealogia", en fremstilling om danske konger og slesvigske hertuger. - Den anden bror Hieronymus Cypræus (født 31.10.1581 i Slesvig, død ca. 1642) studerede 1596 i Leipzig og Wittenberg, 1599 i Padua og 1600 i Siena. Han blev jurist og tjente først ved kammerretten i Speyer, 1607-11 hos Carl IX af Sverige. Han udgav en del af faderens arbejder.

Familie

Forældre: hertugelig råd Paul C. (1536-1609).

Bibliografi

Repertorium diplomaticum IV, 1906-12 51 126-28; sst. 2.r. VIII, 1936 455f. - J. Moller: Isagoge ad historiam Chersonesi Cimbricæ I, Hamburg 1690 124-27. Samme: Cimbria lit. I, 1744 U9f. J. C. H. Dreyer: Notitiæ librorum manuscriptorum hist. cimbr., Rost., Wismar 1759 LXVII-LXX. Alfr. Otto i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. LX, Neumünster 1931 323f 334-46. Vilh. la Cour: Historikeren og Sønderjylland, 1941. Vello Helk i Analecta romana instituti danici VI, 1971 162.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig