Johan Frederik

Johan Frederik, ca. 1578-3.9.1634, hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp, ærkebiskop af Bremen. Født på Gottorp, død i Altkloster ved Buxtehude, begravet i Slesvig. J. F. blev trods sin unge alder koadjutor i Lübeck 1594, og i kølvandet på broderen Johan Adolfs ægteskabsmanøvrer fik han 1596, formelt efter domkapitlets valg, overladt Bremen ærkestift (hvorefter han ca. 1597–98 var i Italien med H. v. Boeneburg). Et formål med kabalen var at hindre ærkebispeværdigheden i gradvist at blive en dynastisk arverettighed, og skarpe bremiske protester udeblev da heller ikke da J. F. sommeren 1600 forlovede sig med en datter af grev Johan af Oldenburg og Delmenhorst, Anna Sophie. Kort efter brød J. F. imidlertid forbindelsen ensidigt, hvilket oldenburgerne besvarede med at anlægge sag, mens en række skiftende elskerinder derefter tog sig af den ærkebiskoppelige ungkarls velbefindende. Overdragelse til J. F. af yderligere gods fra broderen, amter og distrikter i Holsten samt øen Femern (1606) og Lübeck stift (1607) gjorde efterhånden en ende på deres indbyrdes arvestrid, og der blev ligefrem indgået aftale om at J. F. skulle arbejde for at Johan Adolfs næstældste søn kunne blive hans efterfølger i Bremen. Derved kom J. F. dog fra 1616 i interessemodsætning til Christian IVs stiftspolitik der her tog sigte på at opbygge en position uden for riget for den da syvårige prins Frederik (III). Striden drejede sig om kapitlets valg af koadjutor i Bremen og trak ud helt til efteråret 1621 hvor kongen omsider fik sin vilje presset igennem. Til gengæld lykkedes det J. F. at sikre gottorpsk indflydelse og succession i Lübeck stift. Ved Christian IVs indgriben i kejserkrigen hørte også J. F. til de nedersachsiske fyrster der indordnede sig under kongens myndighed som kredsoberst i en protestantisk defensionsforfatning til forsvar af kredsen. Forbundet varede imidlertid ikke længe idet J. F. under de truende forhold søgte at unddrage sig fælles forpligtelser ved at opnå neutralitet. Da Christian IV juni 1626 svarede med at besætte de bremiske fæstninger, flygtede J. F. til først Eutin og siden Lübeck, og i juni og august gav han kejseren forsikringer om sin troskab. Sommeren 1627 rykkede J. T. Tilly ind i stiftet, og freden i Lübeck 1629 bekræftede J. F. i besiddelsen af stifterne og gav ham Femern tilbage som Christian IV havde beslaglagt 1627. Da imidlertid kejseren derefter tog skridt til at erhverve Bremen og Verden for sin søn Leopold, reagerede J. F. ved at søge tilnærmelse til Sverige, og dette medvirkede til at der 1632 fandt forhandlinger sted mellem Christian IV og kejserens repræsentanter om en dansk besættelse af dele af Bremen. Med svenskernes indrykning i stiftet måtte de kejserlige dog forlade det 1633. J. F. døde på vej tilbage fra et ophold ved Schwalbach kurbad.