Johann Schop, ca. 1590-."mellem Johannes og Michaelis" 1667, musiker. Født i Hamburg, død sst. S. var, efter tidens sædvane blandt musikere, dygtig på adskillige instrumenter, men han lagde hovedvægten på violinspillet efter undervisning af William Brade. 1614 blev han medlem af Michael Prætorius' kapel ved hoffet i Wolfenbüttel, men allerede 1615 kom han til Kbh. og fik ansættelse i Christian IV's hofkapel. Under pesten 1619 foretrak han sammen med flere andre af kongens musikere at forlade Danmark. 1621 fik han ansættelse som leder af Hamburgs offentlige musik (Ratmusikdirektor). Denne stilling beklædte han til 1665, to år før sin død. Han slap dog ikke helt forbindelsen med Danmark og var 1634 med Heinrich Schütz i Kbh. til den udvalgte prins Christians bryllup og drog rigeligt belønnet hjem. Christian IV var ham også stedse bevågen. Når som helst kongen rejste i den sydligste del af sit rige, lod han S. kalde til sig for at høre hans af samtiden højt beundrede violinspil, men alle forsøg på at genvinde ham for hofmusikken slog fejl. S. var også en produktiv komponist. Til bryllupper, begravelser og lignende højtideligheder skrev han efter tidens skik utallige kantater af det forskelligste omfang, gejstlige koncerter, endvidere instrumentalkompositioner og talrige sange, som placerede ham på en fremskudt plads i kredsen om Johann Rist, fornyeren af den nordtyske visesang. S. blev kredsens betydeligste kraft; han traf, tilsyneladende dog under nogen protest der senere medførte et brud, den af Rist tilsigtede, ganske enkle melodiform og formåede samtidig at give den et fint musikalsk præg. Mange af melodierne til Rists og hans fæller Ph. v. Zesens og Jac. Schwiegers visebøger fik en lang levetid. En del gik ind i den tyske kirkesang, nogle stykker også i den danske. Mest kendt blandt dem der herhjemme har holdt sig til vore dage er melodien til Nu vel an vær frisk til Mode (Werde munter mein Gemüthe). G Stik af F. Sturheit, Hamburg, 1652.

Bibliografi

Wilh. Krabbe: Johann Rist und das deutsche Lied, Berlin 1910 124–49 (diss.). Herrn. Kretzschmar: Gesch. des neuen deutschen Liedes I, Lpz. 1911 = Kleine Handbücher der Musikgesch. nach Gattungen IV især 50–52. Andreas Moser: Gesch. des Violinspiels, Berlin 1923 102–06. Walther Vetter: Das frühdeutsche Lied I-II. Münster 1928 = Universitas-Archiv VIII. Liselotte Krüger: Die hamburgische Musikorganisation im 17. Jahrh., Strassb. 1933 = Samml. musikwiss. Abhandl. XII især 122–25 213f. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I-II. 1950.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig