Heinrich Schütz

Heinrich Schütz, 14.10.1585-6.11.1672, komponist. Heinrich Schütz stod på sin skaberkrafts højde og var som hofkapelmester i Dresden en forgrundsskikkelse i tysk musik da Christian IV 1633 overdrog ham ledelsen af de store musikalske opbud der forberedtes til den udvalgte prins Christians bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla, datteren af Schütz' herre, kurfyrst Johan Georg I af Sachsen. En del resultatløse forhandlinger der var gået forud viser at Heinrich Schütz var interesseret i at komme her til landet. Trediveårskrigens følger gjorde ham opholdet i Dresden uudholdeligt, og i flere perioder søgte han orlov fra kapelmestertjenesten hos kurfyrsten for at drage til roligere egne. Til Danmark kom han tre gange; første gang 1633–35, anden gang en kortere periode 1637 og sidste gang i årene 1642–44. Kun om hans første ophold ved man nærmere besked. Han udnævntes straks ved ankomsten i dec. 1633 til kgl. dansk kapelmester med 800 rdl. i løn, og nogle måneder senere begyndte forberedelserne til brylluppet i okt.1634. Heinrich Schütz har til brullupsfestlighederne, der strakte sig over en halv snes dage, sandsynligvis komponeret store mængder musik der nu er tabt. Således til to allegoriske festspil af digteren, professor i matematik ved Sorø akademi Hans Lauremberg, til en hofballet i fransk stil af den kongelige dansemester Alexander Kückelsom og til et spil i smag med de gamle moraliteter.

Af Heinrich Schütz' musik er alene bevaret, og kun i defekt stand, en i København hos Henrik Kruse trykt "Canzonetta" Gesang der Venuskinder (O, der grossen Wunderthaten) for fire sopraner med to violiner og continue (Heinrich Schütz, Neue Ausgabe sämtlicher Werke XXXVII (ed. W. Bittinger), Kassel 1970). Den har fundet sin anvendelse i forbindelse med de sidste festdages store ringridninger på Amagertorv som indledtes af optog i smag med de fra Italien kendte "trionfi" hvor en af de deltagende ekvipager, hvorfra der blev sunget og musiceret, forestillede Venus og hendes følge. Efter bilageret blev Heinrich Schütz endnu i nogen tid i landet og rejste først hjem i maj 1635 rigeligt belønnet og i høj gunst.

Hans andet ophold i Danmark 1637 lader sig knap dokumentere, og hans tredie ophold der dog strakte sig over et par år har heller ikke sat mange spor. Rimeligvis er dog nogle af hans "kleine geistliche Konzerte" blevet til her i landet; anden del blev i hvert fald 1639 tilegnet prins Frederik (III), mens anden del af Symphoniae sacrae, der først tryktes 1647, dediceredes den udvalgte prins Christian. Vidnesbyrd om anvendelse i danske kirker af Heinrich Schütz' musik har man i de såkaldte Clausholm-fragmenter fra o. 1640 hvori der – ganske vist i ufuldstændig form – findes et større antal værker bevaret af Heinrich Schütz' Cantiones sacrae, 1625 og Kleine geistliche Konzerte II, 1639. Den ydre anledning til Heinrich Schütz' sidste ophold i Danmark var tvillingprinsesserne Hedevigs og Christianes giftermål med Ebbe Ulfeldt og Hannibal Sehested. 30.4.1644 ses Heinrich Schütz for sidste gang at have fået løn udbetalt, og da tiderne også herhjemme stadig blev strengere, hvormed fulgte hofkapellets indskrænkning, blev der ikke mere udvej for at knytte ham til dansk musikliv.