Johannes Dam, Johannes August Dam, 29.4.1866-9.1.1926, journalist, forfatter. Født i Ålborg, død i Kbh., urne på Frbg. kgd. D. blev student 1884 fra Schneekloths skole og tog 1893 juridisk embedseksamen, men var allerede 1887 begyndt på journalistik og gik hurtigt helt over til fri pressevirksomhed på højst forskellige felter. I 1890erne var D. således - snart som medarbejder og snart som redaktør - ansat bl.a. ved "Aftenbladet", "Børstidende", "Klokken 12" og "Tiden". En artikel i sidstnævnte blad som kom på uden D.s vidende og vilje, men under hans redaktionelle ansvar skaffede ham tre måneders simpelt fængsel (jan.-marts 1898). Det ufrivillige otium blev benyttet til at studere italiensk sprog og litteratur - den første tilskyndelse til hans senere så fortjenstfulde oversættervirksomhed. Også ved den københavnske uge- og vittighedspresse "Illustreret Tidende", "Hver 8. Dag", "Verden og Vi", "Klods-Hans" etc. blev D. snart en flittig og skattet medarbejder (lyrik, noveller og viser). Efter århundredskiftet skrev han endvidere en række revyer (fra 1906 sammen med Anton Melbye således Tivolis årlige Sommerrejse), redigerede humoristiske årshæfter ("Platmenagen" og "Svikmøllen"), var fra 1917 Scalateatrets faste bearbejder og oversætter af operetter og spændte i øvrigt i sit forfatterskab fra børnebøger til teaterkunst (Amelie Kirkegaard, 1917 i serien Sceniske Kunstnere) og skarp aktuel polemik (Himmelfarten. Et Sankt Hans Spil, 1918 der under mærket Artifex var rettet mod datidens danske filmindustri). D. der var medstifter af Journalistforbundet og 1913-22 medlem af dettes bestyrelse, var 1916-19 tillige redaktør af "Journalisten" og 1922 dansk delegeret ved den internationale journalist-konference i Paris - D. var en født versifikator og navnlig som visedigter et blændende talent. Satirisk styrke og logisk klarhed, frodig fantasi og smidig formsans smeltede sammen til en kunstnerisk helhed der tiltalte både den brede og den kræsne smag. En lyrisk følelse der - som ren lyrik - aldrig blev stærkt personlig gav mange af viserne et stempel af menneskelighed og medfølelse som var særegent netop for ham. - Ganske naturligt blev D. derfor den ideale oversætter. I kraft af sine mangesidede evner og kundskaber og sit med selve den tid ligesom beslægtede temperament magtede han endogså fordanskningen af klassisk italiensk renæssancedigtning. De tre oversættelser han her udsendte: Michelagniolo Buonarroti: Digte i Udvalg, 1912, Dante Alighieri: Nyt Liv, 1915 og Lyrisk Digtning, 1918 - alle med indledning og kommentar - vidnede ikke blot om fuld videnskabelig kyndighed, men om fin forståelse og fuldendt mesterskab i gendigtningen og bragte ham bl. a. Kristoffer Nyrops uforbeholdne anerkendelse. Hertil sluttede sig (i Pios "Vignetbøger") en historisk skildring: Fyrsternes Svøbe. En Journalist fra Renæssancetiden, 1918 der var et varmt, men ikke overalt lige overbevisende forsvarsskrift, samt nogle artikler i "Aarbog for Bogvenner" (1919, 1921 og 1922) om italienske bogforhold i ældre tid. - D. døde af et hjerteslag efter få timer forinden på Det kgl. teater at have overværet premieren på Pergolesis parodi-opera: La Serva Padrona Pigen som Herskab) som han selv havde oversat. Et udvalg af hans arbejder Digte og Vers (med forord af P. A. Rosenberg) udkom samme efterår.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Thisted og Tilsted Markus Andreas D. (1835-96) og Augusta Ulrikka Thomsen (1838-1925). Gift 4.7.1893 på Frbg. med Anna Sophie Louise Hornbech, født 21.9.1870 på Frbg., død 3.11.1952 i Kbh., d. af partikulier Hjalmar Theodor Augustus H. (1818-1900) og Abelone Sørine Hjorth (1840-78). - Far til Mogens D.

Ikonografi

Buste af H. Gyde Petersen, 1914. Tegn. af Ivan Opffer, 1923, samt af Mogens Dam. Foto.

Bibliografi

Studenterne fra 1884, 1910, m. tillæg 1924, Niels Møller i Nord. tidskr. Sth. 1912 453-55 (anmeld, af Michelagniolo Buonarrotis digte), samme sst. 1915 374-78 (anmeld, af Dante), samme sst. 1918 589-92 (anmeld, af Fyrsternes svøbe). Kr. Nyrop i Politiken 25.4.1915. Berl. tid. 9.1.1926. Nationaltid. s.d. Politiken 10.1. s.å. Carl Dumreicher i B.T. 11.1. s.å. Gunnar Helweg-Larsen i Teatret, 1926 157f. Kr. Dahl i Journalisten, 1926, nr. 2 1-3.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig