Johannes Lassenius, 26.4.1636-29.8.1692, præst, forfatter. Født i Waldow i Pommern, død i Kbh., begravet sst. (Petri k.). Efter at have fået undervisning i Stolp og i Danzig (Gdañsk) blev L. 1654 student og gav sig derpå til at studere teologi først i Stettin, siden i Rostock. For livet blev han påvirket af den praktisk orienterede form for luthersk ortodoksi som han mødte i Rostock, især repræsenteret af den kendte Heinrich Muller. Efter tre års forløb tiltrådte han som hovmester en udenlandsrejse til Holland, Frankrig og England, men aldrig så snart var han kommet hjem, før han igen drog ud, denne gang som fører for et større adeligt rejseselskab, over Frankrig og Holland til Italien, Spanien og Portugal. Hjemvendt herfra var han en kortere tid ansat ved det kurfyrstelige bibliotek i Berlin og fik derpå et større stipendium der satte ham i stand til at besøge en række tyske universiteter, deriblandt Strasbourg hvor han tog magistergraden. På denne rejse udgav han forskellige skrifter og viste sig ofte som en heftig bekæmper af katolicismen, navnlig af jesuitterne. Dette kom ham dyrt at stå, for undervejs fra Nürnberg blev han fanget af bayerske soldater og slæbt fra kloster til kloster helt ned i Ungarn. Til sidst lykkedes det ham dog at slippe fri og komme tilbage til Tyskland hvor han fortsatte sine studier og sin forfattervirksomhed forskellige steder. Om han i denne periode, som det er blevet påstået, en tid har sluttet sig til en skuespillertrup, er uvist og stærkt omstridt. Endelig fik han 1666 en fast ansættelse, idet han blev rektor ved latinskolen i Itzehoe og mandags-præst sst. 1667 tog han den teologiske doktorgrad i Greifswald, og 1668 blev han af grev Ditlev Rantzau udnævnt til provst og "hofpræst" i Barmstedt. 1675 blev han kaldet til det store embede som Hauptprediger ved Skt. Petri kirke i Kbh. Rantzau ville nødigt lade L. rejse, og kun ved kong Christian Vs direkte formidling lykkedes det at få greven til at give afkald på sin hus-præst. 1676 drog han da til Kbh. hvor han 1678 tillige blev professor i teologi og 1686 professor primarius.

I Kbh. gjorde L. sig især gældende som prædikant og som opbyggelig forfatter. Petri kirke blev søgt som aldrig før, når han stod på prædikestolen. I prædiken og skrift anvendte han en meget direkte og appellerende stil. L.s forfatterskab var meget omfattende. Ialt udsendte han nogle og tres skrifter, hvoraf mange kom i flere oplag, og enkelte blev genoptrykt helt op i slutningen af 1800-tallet. En del af dem har et moralsk sigte, men reproducerer ganske uoriginalt tidligere generationers belæringer. Til de populæreste skrifter hører fx Biblischer Weyrauch, 1687, Helliger Perlen-Schalz, 1687–89 eller den postil, Sionitische Erquickstunden han udgav i Hamburg 1676 og forsynede med en usædvanlig krybende dedikation til sin nye arbejdsgivers hustru, dronning Charlotte Amalie. – 1 teologisk henseende afveg L. på ingen måde fra den herskende ortodoksi. Som sine kolleger stod han for en ganske bogstavelig bibelfortolkning og tog ivrigt del i polemikken mod andre konfessioner. Men hans enorme popularitet i samtiden viser, at han besad et sjældent talent for at popularisere den ortodokse teologi.

Familie

Forældre: sognepræst, senere i Danzig (Gdañsk), Jeschius (Johannes) L. (død 1654) og Anna Sieverts. Gift 1. gang 1666 med Elisabeth Diesteler, begr. 22.9.1667 i Itzehoe, d. af købmand Caspar D. (død senest 1670) og Sara Knesebeck (1611–52). Gift 2. gang 1668 med Geske Wilde, begr. 18.3.1709 (gift 1. gang med sognepræst i Beyenfleth, mag. Peter Garpe, død 1662), d. af købmand i Wilster Ties W.

Ikonografi

Stik 1661. Afbildet på epitafiemal., formentlig af H. Dittmers (Fr.borg). Stik af Jochim Wichman, 1676, efter mal. af Valentin Neukrantz. Mindst syv stik af Hubert Schaten, bl.a. ca. 1679 efter mal. af A. Wuchters, 1689, i ligprædiken, 1692 og 1696. Medalje af Barthold Meier, 1692, fremstillet som død på medalje fra s.å. Stik 1692, efter dette stik af E. Andresohn 1701, 1705, 1709, 1717 samt træsnit 1771 og 1773. Stik af A. Nunzer, 1738, efter mal. af G. A. Meyser. Stik 1739. Stik af W. P. Kilian. Stik 1718 og efter dette 1725. Stik af J. B. Brühl, 1736. – Epitafium af Th. Quellinus fra 1690erne (Petri k., Kbh.).

Bibliografi

Johs. Jac. Bircherod: Progr. fun. univ. Hafn. over J. L., 1692. Chr. Bramer: Leichenpredigt über J. L., 1692. J. Moller: Cimbria lit. II, 1744 449–54. L. Bobé i Pers. hist. t. 3.r.V, 1896 1–17. Samme: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925 97–108 m.fl.st. Wilh. Rahe: J. L., Gütersloh, 1933 = Beiträge zur Förderung christl. Theologie 2.r.XXX (anm. af Bj. Kornerup i Hist. t. 10.r.III, 1934–36 3020-

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig