Johannes Moller

Johannes Moller, 27.2.1661-20.10.1725, rektor, litterærhistoriker. Født i Flensborg, død sst., begravet sst. M. stammede fra en bondeslægt i Frørup; hans bedstefar var møller. Allerede som discipel i Flensborg latinskole viste han stærk interesse for den lærde litterærhistorie. 1676 kom han som student til Kiel, hvor han bl.a. hørte Chr. Kortholt og Christopher Francke, men særlig blev han knyttet til den alsidige D. G. Morhof. 1678 drog M. til Leipzig, var derpå en tid hjemme og opholdt sig siden (fra 1681) i Hamburg og (fra 1684) i Kbh. Opholdet begge steder fik varig betydning for hans studier, især de rige bog- og håndskriftsamlinger som han fik adgang til, og hvorfra han indsamlede meget materiale som siden skulle komme ham til nytte. M. skulle egentlig være gået den gejstlige vej men følte ingen lyst skønt han religiøst set repræsenterede en mild pietisme; hans usædvanlig stærke kærlighed til sin hjemstavn fik ham til at se bort fra velynderes planer om en mere glimrende løbebane. I stedet valgte han 1685 den beskedne plads som nederste hører (quintus) ved Flensborg latinskole, blev 1687 quartus, 1690 konrektor og 1701 rektor på skolen som han bl.a. skaffede et bibliotek på over 1000 bind. Han var en nidkær lærer med strenge krav om nøjagtig tilegnelse af lærestoffet. Med særlig interesse fulgte han blandt sine disciple dem som i tidlig alder viste videnskabelige interesser og anlæg. For M. syntes lærde studier kærere end alle høje embeder og udmærkelser; det var ham nok som "Rector scholae patriae Flensburgensis" at få lov til at gøre fyldest i sin begrænsede virkekreds og i øvrigt fordybe sig i det store arbejde for at indsamle efterretninger om hertugdømmernes forfattere, som han tidligt i sin ungdom havde stillet sig som sit livs opgave. Allerede 1687 havde han udgivet en plan for et sådant arbejde Cimbriæ literatæ Prodromus, tilegnet den lærde bogsamler Marqvard Gude, og livet igennem arbejdede han med utrættelig flid og nøjeregnende anvendelse af hvert ledigt øjeblik på at bringe det planlagte værk i stand. En række mindre skrifter - Isagoge ad historiam Chersonesi Cimbricæ I-IV, 1691-92, Bibliotheca Septentrionis eruditi, 1699 der indeholder en ny, stærkt forøget udgave af Albert Bartholins forfatterleksikon, Homonymoscopia historico-philologicacritica, 1697, og udgaven af D. G. Morhofs posthume værk Polyhistor (1708) - kan dels betragtes som forarbejder hertil, er dels vidnesbyrd om hans stadig fortsatte syslen især med litterærhistoriske studier. Som resultatet af mere end 40 års vedholdende arbejde lykkedes det ham da også før sin død at afslutte manuskriptet til Cimbria literata. Det er et forfatterleksikon for "Cimbria", hertugdømmerne Slesvig og Holsten, dvs. for den jyske halvø syd for Kongeåen. Medtaget er dog også forfattere fra Kolding og Ribe samt fra Hamburg og Lübeck. De personer M. behandler opføres i tre alfabetiske rækker; i hver artikel gives først en oversigt over deres levned, dernæst følger et afsnit med udtalelser om de pågældende samt udførlige kildehenvisninger, og endelig opregnes deres skrifter, trykte såvel som håndskrevne. Som værket er et storslået monument over en enkelt mands seje, ufortrødne forsker-flid, således har det ved sin rigdom af oplysninger og sin store nøjagtighed for senere tider været et uvurderligt skatkammer for dem der har beskæftiget sig med lignende emner, og som har formået at trænge igennem den undertiden noget tunge latinske form.

Trods arbejdets store værdi så det i mange år efter M.s død ud til at manuskriptet skulle henligge utrykt, tilgængeligt kun for en snæver kreds. Skønt M.s nærmeste slægtninge, broderen Frantz M. i Flensborg og sønnerne, Bernhard M. og Olaus Henricus M., søgte at udbrede kendskab til værket bl.a. ved at udgive et lille skrift De vita et scriptis Johannis Molleri (1734) havde ingen forlægger lyst til at binde an med det kolossale foretagende. Først gehejmeråd J. L. Holsteins energiske indgriben blev bestemmende for værkets skæbne. Efter at have gjort sig bekendt med manuskriptet i Kbh. fik han nemlig udvirket at det måtte blive trykt på Vajsenhusets forlag og i dettes trykkeri under Videnskabernes selskabs tilsyn. Oprindelig skulle sønnen Bernhard (død 1751) have forestået trykningen, men da han 1741 var blevet præst i Slesvig, måtte arbejdet med udgivelsen overdrages hans bror Olaus Henricus. Under dennes årvågne og pietetsfulde ledelse kom udgivelsen da til at foregå, og 1744 forelå Cimbria literata i tre statelige foliobind med indledning af Hans Gram der heri udførligt skildrede de fremragende egenskaber som karakteriserer den lærde Flensborgrektors værk.