Johannes Oldsen, 13.4.1894-30.9.1958, politiker. Født i Lindholm sg., Tønder amt, død sst., begravet sst. O. voksede op i Nordfrisland i Vestslesvig og tog realeksamen i Husum hvor han også kom i banklære. Som tysk soldat i første verdenskrig fik han en rygskade, og senere blev han lam i benene så han var krøbling de sidste 30 år. Efter krigen virkede han for Slesvigs genforening med Danmark, og da dette ved afstemningen 1920 mislykkedes for 2. zone, arbejdede han fortsat for frisisk sprog og folkeliv og for nærmest mulig forbindelse med Danmark hvis demokrati han beundrede. Han redigerede det dansksindede blad Der Schleswiger og var fra 1923 formand for Frisisk-slesvigsk forening. 1925 kom han ind i Sydtønder amts kredsdag som dansksindet friser og genvalgtes til 1933 med stigende stemmetal. Han havde en klar hjerne, var det talte sprogs mester og aftvang også sine tyske modstandere respekt. Tyskerne anerkendte dog ikke friserne som et folk for sig, og 1933 forbød nazisterne friserforeningen, senere også Der Schleswiger. Men O. holdt fra sin ensomme stue forbindelse med tillidsmænd ud over marsken og de frisiske øer, og efter Tysklands sammenbrud 1945 kom der – som O. havde forudsagt ti år før – også i Frisland en kraftig bevægelse for tilslutning til Danmark. Den blev så stærk trods skuffelsen over den danske regerings ord "Grænsen ligger fast", at O. en tid havde Frisland i sin hule hånd. Hovedparten af den forhen tysksindede Nordfriesischer Verein sluttede sig til hans nye Foriining for nationale Frashe. 18.1.1946 valgte kredsdagen ham til landråd (amtmand); men efter tyske modtræk fra Kiel blev han afsat af den britiske militærregering. Kort efter fik han sæde i den provisoriske landdag i Kiel og fik også et stort stemmetal ved landdagsvalget 1947. Han foretrak dog arbejdet i Frisland og fik som leder af den danske gruppe i kredsdagen en stærk stilling mellem de to tyske partier CDU (Christlich-Demokratische Union) og SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands). Fra 1946 sad han i Sydslesvigsk forenings forretningsudvalg og senere i styrelsen for Sydslesvigsk vælgerforening, og han holdt forbindelse med friserne på Helgoland og i det nederlandske Vestfrisland. O. virkede kraftigt og målbevidst for at styrke nord-frisernes nationalbevidsthed og var en tro ven af Danmark. Som frihedskæmperen Harro Harring (1798-1870) var han en stor friser og overbevist skandinav.

Familie

Forældre: gårdejer Jacob O. (1835-1906) og Ingeburg Christine Andresen (1857-1937). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Flensborg avis 1.10.-4.10.1958. Südschlesw. Heimatzeitung s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig