Johannes Pratensis

Johannes Pratensis, 1543-1.6.1576, professor. Født i Århus, død i Kbh., begravet i Frue k. P.s far, der var kommet her ind i landet med Christian IIs dronning Elisabeth og nød megen anseelse, udvirkede at sønnen til sine studiers fremme forlenedes med et kanonikat i Århus med tilhørende præstekald (Brabrand) der dog indtil videre skulle bestyres af en kapellan. 1560 blev P. student, tog 1563 baccalaureusgraden, n.å. magistergraden, og blev kort efter rektor ved skolen han få år før havde været discipel i. Stillingen opgav han dog snart for at studere medicin udenlands og jan. 1566 blev han og hans ven mag. Peder Sørensen indskrevet ved universitetet i Padova. Med støtte fra Kbh.s univ. opholdt de sig længere tid i Italien, besøgte derefter Tyskland, atter Italien, og desuden Frankrig, Spanien og Ungarn, indtil de endelig 1571, begge som dr.med., vendte hjem til Kbh. hvor stillingen som professor i medicin ved universitetet ventede på P. Det blev ham foreskrevet at han ikke måtte vige fra de gamle medicinske autoriteter Hippokrates og Galenus, vistnok et tegn på at man var bange for at han hældede til den Paracelsiske retning i lægekunsten. P. virkede kun i få år, men vandt megen anseelse både som lærer og som praktiker; også i matematik og astronomi besad han omfattende videnskabelig indsigt. Tyge Brahe, Anders Sørensen Vedel og andre ansete mænd, heriblandt den franske gesandt Charles de Dançay, sluttede venskab med ham. Men hans helbred var svagt, og han fik en pludselig død idet han ramtes af en voldsom blodstyrtning mens han stod på katederet. Ved videnskabeligt forfatterskab nåede han ikke at gøre sig bekendt; af hans skrifter er kun bevaret nogle latinske lejlighedsdigte og breve samt den fortale han skrev til Tyge Brahes De nova stella 1572, 1573.