Johannes Rosendahl, 24.10.1912-29.9.1969, højskolelærer. Født i Odense (Emmaus metodistmenighed), død i Middelfart, begravet Vejlby kgd. R.s far var metodistpræst og virkede i forskellige provinsbyer. R. valgte efter studentereksamen (Århus katedralskole) at læse til cand.polit. Ved immatrikulationen 1931 bød professor L. V. Birck, der var rektor magnificus, den ny årgang velkommen i en fornem tale som R. blev ved at huske og citere. L. V. Birck blev hans højt værdsatte lærer. I studentertiden gik R. til mange politiske og religiøse møder; han elskede at tage del i diskussioner. Intet i tidens åndsliv skulle være ham fremmed. Han havde sine standpunkter, men dem ville han have prøvet på andres standpunkter. I studentertiden var han længe ivrig retsstatsmand. En tid boede han hos filosoffen Severin Christensens enke dg passede det store bibliotek. I retsstatskredse nærede man store forventninger til R. Han blev opfordret til at lade sig opstille til et folketingsvalg, men var for ung og ikke valgbar. R. meldte sig til et januarophold på Rødding højskole. Den måned kom til at afstikke hans livsbane. Han blev fanget ind af højskolelivet. Han fulgte foredrag og samtaletimer hos forstander Hans Lund og fik dyb respekt for Hans Lunds viden og evnen til at omsætte sin viden i foredrag som alle kunne følge. R. var yderst aktiv i elevernes diskussioner. Retsstatsmeninger havde han kvittet, men han var ivrig pacifist og indledte diskussioner med eleverne om militærvæsenets forbandelse og om nødvendigheden af modig passiv modstand. Inden måneden var omme var der truffet aftale mellem R. og Hans Lund om at R. straks efter eksamen skulle være lærer ved Rødding højskole, og 1938 tog han direkte fra eksamensbordet til højskolen; dog var han i 1939 nogle måneder ansat i statens ligningsdirektorat, men vendte hurtigt tilbage til Rødding højskole. Han underviste i samfundslære, men sit egentlige felt fandt han i historie og litteratur. R. var etiker og æstetiker. Han nød gode formuleringer og kunne bruge timer på selv at finde de helt rette udtryk. Han var uhyre grundig i sine forberedelser. En vinter holdt han en lang foredragsrække over Johannes Ewald; den vinter levede han helt med Ewald, og han kunne få bønderkarle til time efter time at lytte til gennemgang af Ewalds dramaer. En stor artikel om Ewald er trykt i Ad Fortids Veje, 1943. En tid var det J. P. Jacobsen der optog ham. Siden samlede hans litterære interesse sig om Kaj Munk og Karen Blixen. Kaj Munks helte besnærede ham, men endnu stærkere blev han fanget ind af Karen Blixens noveller og vekslede mange breve med hende. Hun blev glad ved at finde en så forstående og intelligent læser. R. har skrevet om Kaj Munk og Karen Blixen i Kapitler af dansk digtning, 1951. 1957 udsendte han Karen Blixen. Fire foredrag. To af disse er holdt for højskoleelever, de to ved præsteforeningens videnskabelige kursus. De rummer en analyse af unitarismens betydning for Karen Blixen.

1940 tog R. den tyske besættelse af Danmark til efterretning, men jødeforfølgelserne 1943 kastede ham ud i modstandsarbejdet, og da han havde truffet valget gav han modstandskampen alle sine kræfter. Han byggede sabotagegrupper op på Røddingegnen og gik selv i spidsen da det gjaldt om at sprænge vandtårnet på Brørup station og ødelægge de vigtige jernbanelinjer ned gennem Sønderjylland. Snart kom han i ledelsen af region III. Også som medlem af ledelsen fortsatte han med at være aktiv i det grove arbejde ude på jernbanelinjerne. I april 1945 blev han taget af tyskerne og ført til gestapohovedkvarteret på Staldgården i Kolding. Han kom under hård tortur og måtte regne med dødsdom. Alligevel ristede han med store bogstaver på væggen i fængselscellen Nietzsches ord: Halte hoch deine hochste Hoffnung. Ordene står der stadig. – Efter kapitulationen var R. aktiv ved rejsningen af mindesmærket for de faldne fra region III på Skamlingsbanken. Han genoptog sit højskolearbejde, men havde en tid svært ved at vænne sig til hverdagen og skiftede arbejdsplads. 1946 blev han lærer ved den danske andelsskole i Middelfart, 1948 handelskonsulent for Sydslesvig (hvor han gjorde sig mere gældende i det kulturelle arbejde end i det økonomiske), 1952 lærer ved Idrætshøjskolen i Sønderborg. – R. burde være blevet forstander ved en stor højskole. Han havde lederevner, holdt af højskolearbejdet og havde let ved at udmønte sin store viden. Men han havde ikke de helt rette grundtvigske meninger, og de var dengang nødvendige. 1955 blev han på opfordring forstander for Gartner- og frugtavlerhøjskolen Søhus ved Odense. Den kreds som oprettede denne skole ville nok at det skulle være en fagskole, men med et klart højskolepræg. R. byggede denne skole op og gav den sine bedste kræfter. Han satte sit stærke præg på skolen, og var den inspirerende leder for elever som for medarbejdere. I skolens årsskrift har han 1956–66 skrevet vægtige artikler. Her står (1956) hans programtale Insula Dei vedskolens åbning. 1967 blev han forstander for Den danske andelsskole ved Middelfart.

Enkelte gange blandede R. sig i politik. 1953 opfordrede han til at stemme nej til den ny grundlov fordi den indeholdt § 20 som muliggjorde at Danmark kunne overlade beslutninger til et overstatsligt organ. Endnu var EF ikke blevet til, men R. anede faren. Han ville at Danmark suverænt skulle kunne bestemme over landets forhold. I sine sidste år gik han hårdt imod Danmarks optagelse i EF, men med det klare forbehold at situationen ville være en ganske anden hvis England gik med. Hvordan han ville have stillet sig ved afstemningen i 1972 kan ingen vide. 1958 fremlagdes VK-planen af venstre og det konservative folkeparti. Planen blev vedtaget af de to partier ved et mørkelagt møde hvor venstres økonomiske ekspert, Thorkil Kristensen, var forhindret i at være til stede. R. blev oprørt over at man på et par timer kunne vedtage en stor plan uden at lægge den frem til drøftelse. Han følte det som en krænkelse af noget væsentligt i folkestyret. Han fik andre højskolefolk til at være med i en protest i et åbent brev til partiet venstre. Det var R. som skrev dette brev. Det vakte større opsigt end han havde regnet med og førte til bladet Liberal Debat og siden til partiet liberal samling. – 1970 skulle man fejre 50-året for afstemningen i Sønderjylland. R., der var blevet stærkt bundet til Sønderjylland, var i gang med at skrive på et stort værk som skulle hedde Dagværk og Natarbejde. Første dell skulle skildre langtidskampen 1864–1918 og dens metoder, anden del korttidskampen under besættelsen og dens metoder. R. blev ikke færdig med den store bog. Udkastet ligger i Rigsarkivet. To afsnit er trykt: Rødding bydistrikts historie (Sønderjyske årbøger 1970) og Ludvig Schrøder og Cornelius Appel (Dansk Udsyn 1970 nr. 5). Under redaktion af R. udkom 1961 Højskolen til debat hvor R. selv har skrevet Højskolen 1920–45 og Højskolen og historien.

Familie

Forældre: pastor Søren Svend Seerup R. (1881–1947) og Helga Camilla Olsen (1887–1957). Gift 1.8.1948 i Rødding med Aase Kirstine Lund, født 18.9.1923 på Frbg., d. af hospitalsforstander, cand.mag. Hans Alslev L. (1890–1969) og Ellen Margrethe Bagge (født 1892).

Ikonografi

Litografi af Sven Haysteen Mikkelsen, 1967. Mal. af Viggo Kragh Hansen.

Bibliografi

Breve i Blixeniana, 1982. – Rich. Andersen i Højskolebl. XCIV, 1969 662–64. Niels Schmidt sst. 678f. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig