John Martin

John Martin, Johannes Martin, ved dåben Johannes Clausen Martin, 11.2.1879-6.5.1932, forlagsboghandler. Blandt danske forlæggere i 1900-tallets første halvdel indtog John Martin en særstilling; mere end nogen anden fulgte han en stærkt personlig linje i sin udgivelsespolitik. Han kom sent ind i branchen, uden egentlig læretid og blev ikke straks accepteret. Det blev heller ikke glemt at han en tid havde været indehaver af en fiskeeksportforretning; da han blev karikeret i en roman var det under navnet Sildberg. 1904-10 udgav han månedsskriftet Hjemmets Noveller hvortil han forstod at skaffe bidrag fra fremstående danske og norske forfattere og hvortil han knyttede førende tegnere. Det var dog først efter et ophold 1907-08 i London, hvor han satte sig ind i blad- og forlagsvæsen, at han begyndte sit bogforlag.

Han blev fra første færd pioner mht. billigbøger men var ikke, som det somme tider ses hævdet, den første på området; Jul. Gjellerup og ugebladet Gyldendals Bibliothek, påbegyndt 1901, bør huskes. Men den form han valgte var ny: færdige bøger, normalt på 160 s., pænt trykt på hæderligt papir, til 50 øre. Større begejstring mødte bøgerne ikke hos boghandlerne; de var for billige til at være økonomisk lønnende, når der som dengang ofte skulle vejledning til før køberne traf deres valg. John Martin delte sine udgivelser i serier: halvkrone-udgaver med gode underholdende romaner (seriens første bind var Kameliadamen), standard-udgaver med et lidt mere kræsent bogvalg (et af de første bind var Anatole France: Dronning Gaasefod) og junior-bøgerne med klassiske ungdomsbøger. For Émile Zolas romaner måtte John Martin på grund af deres omfang tage en kr. pr. bog. Forudsætningerne for så billige tilbud var store oplag og en til det yderste gennemført økonomi ved fremstilling og distribution. Til grund for seriernes tidlige bind lå eksisterende honorarfrie oversættelser, men senere lod John Martin selv bøger oversætte, og under og efter første verdenskrig kunne han til gavn for sit forlags udvikling frigøre sig for de stramme prisrammer, men han vedblev stadig at holde de lavest mulige priser.

Flere forfattere skaffede han stor udbredelse i Danmark, navnlig Jack London, en personlig ven, men R.L. Stevenson og Joseph Conrad kan nævnes i denne sammenhæng. Han indførte adskillige ukendte eller nye forfattere på det danske bogmarked, bl.a. den hidtil helt upåagtede Samuel Pepys' dagbøger og han planlagde men oplevede ikke selv udgivelsen af en fuldstændig oversættelse af Marcel Prousts Paa Sporet efter den tabte Tid. Carl Nielsen fik han til at skrive Levende Musik og Min fynske Barndom, og sin interesse for ældre dansk litteratur viste han ved udsendelsen af den smukt udstyrede serie Dansk Bogsamling der uretfærdigt ikke blev den succes han havde håbet. Oplysende litteratur samledes i 1920'erne i serierne Socialt Bibliotek og Populærvidenskabeligt Bibliotek, et udmærket tobinds leksikon var på det nærmeste færdigtrykt ved hans død.

På sine forlagsartiklers udstyr lagde John Martin stor vægt, ikke mindst efter at han havde fået eget trykkeri. Som illustratorer benyttede han de bedste kunstnere, og fra 1915 knyttede han grafikeren Poul Sæbye til forlaget som kunstnerisk konsulent. Sin interesse for bladvirksomhed bevarede han. 1913-14 udgav han med held det af hans hustru redigerede Fru Martins Magasin, hvorimod heldet ikke fulgte middagsbladet Pressen som han udgav sammen med Johannes V. Jensen. For dagbladet Riget var han en tid forretningsfører. Da John Martin 1918 blev medlem af Boghandlerforeningen, den nuværende forlæggerforening, var han en af hele bogbranchen anset mand, og ved hans alt for tidlige død 1932 herskede der bred enighed om værdien af hans arbejde for gode bøgers udbredelse, ikke mindst i befolkningslag hvis forståelse af læsningens glæder havde været svag. - Efter John Martins død blev forlaget fortsat af hans enke, fra 1935 bistået af nevøen Erik Halkier (f. 1908), medejer 1954, eneejer 1974.