Joseph-Jacques Ramée, 18.4.1764-18.5.1842, arkitekt. Født i Charlemont (el. Charteux) ved Givet, dept. Ardennes, død i Beaurains ved Noyon. R. var elev af den franske arkitekt François-Joseph Belanger og var fra 1780 dennes medarbejder i greven af Artois' bygningsvæsen. 1790 opførte han Fædrelandets alter på Marsmarken i Paris, men i 1792 trådte han ind i hæren hvor han et par år tjente som officer i general Dumouriez' stab. 1794 begyndte han, efter at generalen havde vendt sig mod konventet, sit liv som landflygtig bygmester. Indtil 1811 boede han i Hamburg hvor han fik en god position som interiørkunstner, havearkitekt og som medindehaver af firmaet Masson & Ramée der tog sig af dekorering og finere møblering. I C. von Voghts lystgård ved Elbchaussee udsmykkede han værelserne, og haver anlagde han ved bl.a. G. H. Sievekings villa og J. H. Baurs landsted i Nienstedten hvis hovedbygning opførtes af C. F. Hansen 1804-06. R.s hovedværk som arkitekt i Hamburg var en ny børshal (1803-04). I Hamburgperioden var han tillige virksom i Schwerin og opholdt sig i kortere tid i København omkring 1800 og 1802. Her som i Hamburg blev R. modtaget med åbne arme af det europæisk orienterede, mondæne pengearistokrati. Som repræsentant for den nyeste parisersmag i boligkulturel henseende og for den såkaldte engelske stil i havekunsten kaldes han "unglaublich theuer und daher gesucht". Storkøbmændene Constantin Brun og Erich Erichsen benyttede ham som interiørarkitekt i deres palæer: Dronningens Tværgade 2 (Håndværkerforeningens bygning), hvor han for Bruns hustru Friederike indrettede et fornemt badeværelse, og Holmens Kanal 2 (nu Handelsbankens hovedsæde) som han dekorerede fra 1800-01 ved hjælp af dekorationsmaleren Pierre Etienne Le Sueur fra firmaet Masson & Ramée. Man har også tilskrevet R. Store Kongensgade 72 (opf. 1797) for Frédéric de Coninck For samme bygherre opførte han landstedet Frederikslund ved Dronninggård (endnu under opførelse 1804), i øvrigt opførte R. Sophienholm ved Bagsværd sø for Constantin Brun, 1801-03 og Hellerupgård for Erichsen, 1802 (nu nedrevet). Utvivlsomt opførte han også Øregård, 1806-08.

1811 drog R. til Amerika på opfordring af den hamburgske købmand John Parish for at han kunne arbejde for dennes søn David der besad store landområder i øststaterne. R. planlagde bl.a. to byer: Parishville og Rossie samt mange af de bygninger som skulle opføres i dem såsom kroer, kirker og butikker. 1812 blev R. bedt om at projektere Union College i Schenectady, et arbejde som kun delvis fuldførtes efter hans intentioner indtil 1820. Han var dog allerede 1818 returneret til Hamburg og 1823 slog han sig ned i Paris. Der kendes ingen arbejder af ham efter tilbagekomsten til Europa, men han udgav i litografi Jardins irréguliers et maisons de campagne de tous genres et de toutes dimensions exécutés dans différentes contrées de l'Europe et de l'Amérique Septentrionale, 1823, og Parcs et jardins composés et executés dans differentes contrées de l'Europe et des Etats unis d'Amérique, Paris u.å. R.s arkitektoniske arbejder udgør ingen samlet gruppe af stilistisk enhedspræg, og hans bygninger i Danmark er i deres tørre kølighed fremmede fugle som ikke fik synderlige eftervirkninger. Med Union College skabte han derimod en universitetstype opbygget over en helhedsplan af åben karakter som var noget helt nyt, og som blev af største betydning for den fremtidige udvikling af lignende anlæg i Amerika.

Familie

Forældre: Jacques R. og Dieudonnée Lambert. Gift 10.8.1805 i Hamburg med Caroline Henriette Cornelia Dreyer, født 19.8.1787 i Hamburg, d. af købmand Christian Leonhard D. og Friederica Ursula Haack.

Bibliografi

L. Bobé i Pers.hist.t. 5.r.II, 1905 54f. Samme: Frederikke Brun, 1910 43f 156. Samme: Ida Brun, grevinde Bombelles, 1932 21 71-74. Vilh. Lorenzen: Landgårde og lyststeder II, 1920 = Medd. fra foren. til gamle bygn.s bevaring 2.r.III 35-45. Mario Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske forbindelse I, 1922. Fr. Weilbach i Hist. medd. om Kbh. 2.r.I, 1923-24 263-65. Jean Stem: À l'ombre de Sophie Arnould. François-Joseph Belanger II, Paris 1930 194 276 280. Danske mag. 7.r.I, 1936 13 20 25 33 107f 197 (Aug. Hennings' dagbog). Paul Th. Hoffmann: Die Elbchaussee, Hamb. 1937 55 152 183 228. Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938 55 486f 539. Harald Langberg og H. E. Langkilde: Dansk byggesæt omkr. 1792 og 1942, 1942 56-58 113f. Chr. Elling: Danske borgerhuse, 1943 140. Talbot F. Hamlin: Greek revival architecture in America, London, N.Y. 1944. Christopher Tunnard i Architectural review, London 1947 57-60. Hans Helge Madsen: Interiørdekorationer i Erichsens palæ, 1968. Danm.s arkitektur. Enfamiliehuset, ved Lisbet Balslev Jørgensen, 1979 28-30; sst. Byens huse, byens plan, ved Sys Hartmann og V. Villadsen, 1979 116 134.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig