Joseph Hambro

Joseph Hambro, 4.11.1780-3.10.1848, bankier. Født i Kbh. (Mos.), død i London, begravet sst. (jødisk kgd.). H. hvis far var indvandret fra Hamburg 1778 begyndte tidligt på handelen og tjente sine første penge ved trappesalg i Kbh. 17 år gammel kom han i lære hos Fürst, Haller & Co. i Hamburg, og da han tre år efter kom hjem etablerede han sig som manufakturhandler og overtog efter faderens død dennes forretning. 1812 fik han borgerskab som grosserer og oparbejdede efterhånden en betydelig handel, ikke mindst på De vestindiske øer. Sin særlige position erhvervede han sig dog gennem sin virksomhed som bankier hvor han i et indviklet spil i årene efter Napoleonskrigene ved fremskaffelse af udenlandske lån kom til at yde staten store finansielle tjenester, tjenester han også i begyndelsen af 1820erne udstrakte til det betrængte Norge. På tilskyndelse af sønnen Carl Joachim Hambro anlagde han i 1830erne på Bodenhoffs plads flere industrielle anlæg: en dampmølle (den første i Danmark), en risafskalningsmølle, et bageri for skibsbrød og et salteri. Virksomhederne, der i høj grad var baseret på eksport, kom også til at omfatte hermetik på hvilket område H. blev pionér. De vanskelige forhold efter 1814 blev ikke uden virkning for H.; men han klarede sig – måske bl.a. fordi han som handels- og finansmand ikke hørte til de sarteste. 1839 etablerede Carl Joachim Hambro sig som bankier i London. Selv om forholdet mellem far og søn ikke altid havde været det bedste fulgte H. ham dog året efter – angiveligt fordi det danske toldvæsen ved hans industriforetagender havde gjort ham tilværelsen for broget. Først 1848 slap han helt forbindelsen til Danmark. Bankierforretningen blev overtaget af Smidt & le Maire og virksomhederne på Bodenhoffs plads af A. N. Hansen & Co. (Hansen havde nogle år været en af H.s dygtige medarbejdere). Både i levende live og i sit testamente skænkede H. store summer til sit fædreland – dels til den jødiske menighed i Kbh., dels til handelsmænds trængende efterladte.