Julius Engelbreth-Holm

Julius Engelbreth-Holm, 22.1.1904-17.1.1961, patolog. Født i Kbh, død i London, begravet i Kbh. (Garn.). E.-H. voksede op i et københavnsk lægehjem, blev student fra Metropolitanskolen 1922 og medicinsk kandidat med præ 1929. Efter grundig klinisk og laboratoriemæssig uddannelse ved københavnske hospitaler blev han 1938 prosektor på Finseninstituttet og Radiumstationen samt leder af Dansk kræftkomités laboratorium for kræftforskning. Tre år senere udnævntes han til professor i patologisk anatomi ved Kbh.s universitet, prosektor ved Rigshospitalet og bestyrer af universitetets patologiske institut. Allerede i studieårenes sidste tid mødte E.-H. som frivillig assistent ved universitetets pato-anatomiske institut i Oluf Thomsen en personlighed der blev hans store forbillede. I samarbejde med ham og Arne Rothe Meyer tog E.-H. Vilhelm Ellermanns og Oluf Bangs banebrydende arbejder fra 1908 om hønseleukosens overførbarhed med cellefri nitrater op. I 1930erne publicerede E.-H. en snes vægtige arbejder om den overførbare honseleukose og denne sygdoms forhold til virusbetingede kræftformer (sarkomer) hos høns. 1933 disputerede han om Experimentelle Studier over den overførbare Honseleukose – og disse fem forskeres studier kom til at betyde en epoke inden for dansk patologi samtidig med at dansk leukæmiforskning vandt internationalt ry. Efter at være blevet professor publicerede han, til dels i samarbejde med en række yngre medarbejdere, en lang række afhandlinger – spændende fra kulbrinters fremmende virkning på spontane lymfosarkomer, over eksperimenter vedrørende mekanismen ved kræftfremkaldelse til klassificering af svulster både hos dyr og mennesker. Hertil kom arbejder om blodforandringer hos røntgen-radium-beskæftiget personale, risiko ved vævsprøvetagninger og andre problemer inden for blod- og svulstsygdomme. Selv en stor cigaretryger studerede han cigarettjærens kræftfremkaldende virkning ivrigt i sine sidste leveår. 1942 kom på opfordring af The Scientific Advisory Committee of the Lady Tata Memorial Trust hans højt vurderede og for kræftforskere fortsat uundværlige monografi Leukaemia in Animals.

Klar, koncis og kritisk, men samtidig benådet med uformel åbenhed, pædagogiske evner og uimodståelig charme blev han ikke blot inspiratoren for sine medarbejdere, men tillige en højt elsket lærer for studenterne, idet han formåede at gøre faget levende og mere klinisk betonet end tidligere. For kollegerne skabte han efter amerikansk mønster ivrigt besøgte klinisk-patologiske konferencer hvor patologer fra by og land samledes hver måned med ham. Ved sit virke kom E.-H. til at bidrage afgørende til organiseringen af kræftforskningens høje stade i Danmark. Fra 1938-41 blev han leder af Den danske kræftkomités laboratorium for kræftforskning, fra 1942-47 formand for Cancerregistrets arbejdsudvalg og fra 1949 leder af Fibiger-laboratoriet. Som følge af sin internationalt anerkendte forskningsindsats modtog hans laboratorium gennem årene store tilskud af legatmidler, stillet til rådighed for kræftforskning, både herhjemme og i USA og England. 1947 udnævntes han til medlem af International Cancer Research Committee, 1952 af Advisory Board of Experimental Cell Research og af Scientific Advisory Committee of the Lady Tata Memorial Trust, London, 1957 af Videnskabernes selskab. Han inviteredes som gæsteforelæser til Karolinska institutet, Stockholm 1942, Royal Society of Medicine, London 1946, Univ. of London 1951 og Helsinki 1952. Men trods alle disse forpligtelser nåede E.-H. også at virke inden for mere udadvendte områder, 1938-42 som medlem af bestyrelsen for Dansk medicinsk selskab, 1945-46 som ledende senior for Studenterforeningen, 1945-48 formand for Frit Danmarks lægegruppe, 1946 i eforatet for Kvinderegensen samt som medlem af talrige legatbestyrelser. Han var tillige mangeårigt medlem af Kammermusikforeningen. Fra 1954 redaktør af Acta Path. et Microbiol. Scand., tillige medredaktør ved Journ. Clin. Path. og Excerpta Medica. 1960 æresmedlem af Arner. Assn. Cancer Research.