K.H. With, Karl Henrik With, ved dåben Carl Henrich, 31.3.1805-5.6.1865, præst, overskoledirektør. Født i Odense, død i Kbh. (Frels.), begravet i Roskilde. W.s bedstefar indvandrede fra Holland ved midten af 1700-tallet og nedsatte sig som damaskvæver i Holbæk. W. gik i Odense borgerskole og skulle have været i sadelmagerlære, men blev skriverdreng, kom på Skårup seminarium 1822 og dimitteredes 1825. I studieårene svækkedes hans syn så han til tider måtte have lærebøgerne læst for sig. Øjensvagheden fulgte ham livet igennem. Nogle år var han huslærer og forsøgte sig som skribent i Sylvester Hertz' Maaneds-skrivt for underholdende Æmner II og IV, 1830, og forfattede et par digte i fynsk dialekt, nyudgivet 1936 af Hans P. Lunde. 1833 blev W. student og 1837 cand.teol. I universitetsårene tjente han til sit ophold ved privatundervisning og var efter kandidateksamen atter huslærer nogle år. 1841 blev han præst i Bodilsker og Neksø, 1847 i Rønne og Knudsker og tillige provst for Bornholms amt, 1856 i Ålborg ved Budolfi kirke og 1857 stiftsprovst.
W. fremhævedes for sin trofasthed og omsorgsfuldhed i menighedsarbejdet og berømmedes for en sund og naturlig forkyndelse hvorom de efter hans død udgivne Tolv Prædikener, 1867, vidner. Det er dog hans seksårige virke som overskoledirektør der har fæstnet hans navn. Embedet var oprettet 1855 i forbindelse med udskillelse fra kultusministeriets 2. departement af folkeskolen, seminarierne, højskolerne og blinde- og døv-stummeinstitutionerne som 3. departement. Et overdirektorat i forbindelse dermed havde konsulent- og tilsynsvirksomhed for folkeskoler og læreruddannelse. De to hverv som departementschef og overskoledirektør var forenet hos D. G. Monrad hvem de var tiltænkt, men da Monrad 1859 blev kultusminister udnævntes W. til de to hverv. 1860 måtte han dog opleve vedtagelse af en rigsdagsbeslutning om de to embeders nedlæggelse ved første vakance. Efter samstemmende vidnesbyrd var han en udmærket tilsynsførende: elskværdig i optræden, frisindet i metodespørgsmål og villig til at lytte til lærernes ønsker. Med Monrads reformer, skoleloven 1856, de Monradske kurser 1856 og seminarieloven 1857 var det igangsættende arbejde gjort, og det blev W.s opgave at befæste reformerne. Hans virksomhed som departementschef omtales meget lidt. Den administrative ledelse besørgedes væsentligst af kontorchef F. C. Bruun under hvem 3. departement efter W.s død gled tilbage som et ekspeditionskontor i 1. departement. Det kan dog næppe lægges W. til last at også overskoledirektørstillingen forsvandt. Dette fra den nationalliberale kultusminister C. C. Hall stammende forsøg på at skabe en sagkyndig overledelse af folkeskolen strandede på reaktion mod embedsmandsstyre og nationalliberale efter 1864, og lærerstandens holdning var forbavsende passiv. Af pædagogiske arbejder foreligger fra W.s hånd to skolebøger der i nogen grad har været banebrydende for småbørnsundervisningen i dansk: Børnebog til Undervisning i Skrivning og Læsning for de første Begyndere, 1865, og Læsning for Børn, 1866, begge udgivet under pseudonymet En gammel Skolemand. I sidstnævnte udkom første gang fortællingen om musene i Rynkeby præstegaard, som siden er optrykt utallige gange under titlen Musebogen, sidste gang 1980.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.