Kaj Thaning

Kaj Thaning, Kaj Fabritius Winde Thaning, 4.6.1904-5.6.1994, sognepræst. Kaj Thaning blev student i Randers 1922 og cand.teol. fra Kbh.s univ. 1929. Han var herefter en tid manuduktør, men blev 1930 uordineret medhjælp hos fængelspræsten i Vridsløse. 1930–32 var han lærer ved Grundtvigs højskole i Lyngby, herefter sognepræst i Åsted-Skærum-Kvissel til 1938 da han blev sognepræst i Asperup-Roerslev hvor han forblev resten af sin embedstid til 1973.

Kaj Thaning var såvel på fædrene som på mødrene side ud af en slægt af grundtvigske præster og højskolefolk, og også hans barndomshjem var stærkt præget af N. F. S. Grundtvigs tanker om kirkeligt og folkeligt liv. Kaj Thaning var således blandt de teologer med grundtvigsk baggrund der allerede i studietiden modtog påvirkning fra det såkaldte Tidehverv, for derfor senere at få hæftet betegnelsen "tidehvervsgrundtvigianere" på sig. Denne udvikling tog sin begyndelse i 20erne i Danmarks kristelige studenterforbund hvor Kaj Thaning sad som bestyrelsesmedlem 1923–24. Her brød en kreds af yngre teologer ud for 1926 at begynde udgivelsen af bladet Tidehverv, og det var i dette blad Kaj Thaning 1941 i nogle artikler betitlet Et tredje Grundtvigstandpunkt i et opgør med Anders Nørgaards Grundtvigsyn i dennes store værk, Grundtvigianismen I-III (1935–38) først markerede sin opfattelse af Grundtvigs forståelse af "det menneskelige' og "det kristelige" hvor Kaj Thaning i modsætning til Nørgaards understregning af året 1824 (Grundtvigs "mageløse opdagelse") lod det helt afgørende årstal være 1832, hvor Grundtvig efter Englandsrejserne 1829, 1830 og 1831 ifølge Kaj Thaning for alvor fik forståelsen for menneskelivets eget iboende værd. Kaj Thaning satte således som den første sækularistringens problem og begreb i forbindelse med Grundtvig. Denne stærkt omdiskuterede, egentlig eksistensteologisk inspirerede tolkning, der siden er blevet fastholdt med engagement og konsekvens førte 1949 til udgivelsen af Grundtvig og den lovgivende Rigsforsamling (Grundtvig-Studier) og 1953 af Grundtvigs møde med Irenæus, for endelig at komme til sin fulde udfoldelse i den omfangsrige disputats fra 1963 Menneske først -. Grundtvigs opgør med sig selv I–III.

Hovedtanken i Kaj Thanings tese kan måske bedst kort belyses ud fra Grundtvig-citatet der, som anført i disputatsens titel lyder: "Menneske først" og som fortsætter "og kristen så, det er et hovedstykke, kristendom vi for intet få, det er den pure lykke", for hermed fastslås at det helt centrale problem i Grundtvigs forfatterskab for Kaj Thaning er forholdet mellem "det menneskelige" og "det kristelige", dog netop ikke, som det i almindelighed fremhæves, således at det menneskelige er en forudsætning for en ret forståelse af det kristelige, så at altså menneskelivet nok har sin store og enestående værdi, men som en forudsætning; som det liv hvori troen kan og skal skabe nyt liv. Heroverfor satte Kaj Thaning 1832 som det år hvor Grundtvig kommer til fuldstændig klarhed over sig selv og dermed til opfattelsen af at det almindelige menneskeliv som det skabte liv har sin helt selvstændige værdi forud for og uafhængigt af kristenlivet og troen, med andre ord, det er muligt "på menneskelig og folkelig, dansk og nordisk grund at føre den fælles kamp for livet mod døden – uden kristent fortegn" og således kan Kaj Thaning konkludere: det er ikke Grundtvigs fortjeneste at han har formået at forene menneskelivet med kristenlivet, "det er hans adskillelse af det menneskelige og det kristelige, der er enestående". Disputatsen vakte stor interesse og diskussion og en række udgivelser fulgte i dens kølvand, således (i Grundtvig-Studier) 1965 Svar til tre kritikere og 1966 Holdt Tesen? Desuden 1971 For menneskelivets skyld. Grundtvigs opgør med sig selv. Bogen N. F. S. Grundtvig, 1972 udgivet på engelsk, fransk og tysk. Hans sidste bog bærer sigende titlen Grundtvig, 1983.

Kaj Thaning ydede som foredragsholder og debattør en værdifuld folkelig indsats såvel "i kirke som i skole". Han var medlem af bestyrelsen for Grundtvig-selskabet af 1947 og medlem af repræsentantskabet for Dagbladet Information fra 1950 til dets ophævelse. Kaj Thaning var initiativtager til opførelsen af Båring højskole og formand for dens bestyrelse 1944-83 og endelig for Akademisk forening for Fyns stift (senere Universitetscenterforeningen) 1967–69.

Kaj Thaning skrev foruden de allerede nævnte bøger indlæg i en række tidsskrifter og antologier, således i Højskolen til debat (red. Johs. Rosendahl) 1961, Kontroverse um Kierkegaard und Grundtvig I (udg. K. E. Løgstrup og Gotz Harbsmeir) 1966, Tidehverv - en antologi (udg. Leif Grane 1967, Dem Menschen Zugute (udg. K. E. Løgstrup og Grust Wolf) 1970, En vänbok till Tage Aurell (udg. Värmlands museum) 1975, Humanitet og eksistens (til Børge Diderichsen) 1976. Desuden indlæg i Dansk Udsyn, Tidehverv ect. samt udg. af N. F. S. Grundtvig: Skrifter i udvalg (Gyldendals bibliotek VI) 1965. Kaj Thaning var desuden medarbejder ved Registrant over N. F. S. Grundtvigs Papirer (udg. Grundtvig-selskabet og Det danske sprog- og litteraturselskab) 1957–64.

Familie

Kaj Thaning blev født i Øster Nykirke sogn, Vejle amt og døde i Båring.

Forældre: sognepræst Georg T. (1870–1933) og Ingeborg Fabritius Nørregaard (1878–1955). Gift 28.8.1931 i Ryslinge (b.v.) med lærer Laura Marie Skat Rørdam, født 1.11.1908 på Frbg., d. af frimenighedspræst Torkild Skat R. (1876–1939) og Charlotte Lange (1880–1940).

Udnævnelser

R. 1969.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1964 119f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig